Kan ko og kalv sammen give stærkere og sundere kalve?

Den 9. maj inviterede Anne- og Gert Glob Lassen, landbrugsfæller indenfor for at fortælle om og vise deres "Kalv/ko-forsøg" frem på deres bedrift, "Ellinglund" ved Silkeborg.

Ammetanter og kalve kommer på græs hver dag i 6 til 8 timer. Her er de på vej til marken (foto: ICROFS)

Der var stor opbakning til arrangementet, hvor omkring 70 interesserede landmænd, forskere og rådgivere mødte op for at få et større indblik i det igangværende forsøg på "Ellinglund", hvor ko og kalv går sammen i 14 dage, hvorefter kalven sættes sammen med en ammetante. 

I dag skilles kalve fra deres mor efter et døgn, og det er et dilemma i økologiske malkekvægbesætninger. Det bryder med de økologiske principper, men har været accepteret praksis gennem mange årtier, især af hensyn til mælkeudbyttet til forbrugerne. Dilemmaet har i stigende omfang vækket forbrugernes opmærksomhed. 

Gert Glob Lassen indleder med at fortælle, at den primære motivation for forsøget med at lade koen og kalven gå sammen i en længere periode er dyrevelfærd, og at han og hustruen Anne blev inspirerede til projektet efter en studietur til Holland. Herefter gik forsøgene på Ellinglund straks igang. 

Formålet med forsøget

Kalv og ko sammen i stalden. Kalvene kan frit vælge om de vil være ved køerne eller i "kalveskjul" Formålet med kalv/ko forsøget er udover bedre dyrevelfærd at lave stærkere kalve. Når kalven får mælk ved koen og senere en ammetante har man en teori om, at det giver sundere dyr med en højere produktkvalitet af både mælk og kød. "Vi har ikke startet forsøget, fordi det gik dårligt med vores kalve - det gik godt, men vi ønsker at lave endnu stærkere kalve", fortæller Gert Glob Lassen. 

Udfordringer i forsøget

Der er en tidsmæssig større arbejdsbyrde forbundet med, at kalv og ko går sammen: "Man kan jo ikke se, om kalven drikker op, så man skal være der for at overvåge hele tiden", siger Gert Glob Lassen.

Det er sværere at kontrollere koens mælkeproduktion, når den går sammen med sin kalv; mælkeproduktionen er mere ustabil, og der er risiko for reduceret mælkeindtægt. Det er parrets erfaring, at køerne i forsøget giver 1/3 af, hvad de burde. Så det er en stor udfordring at få køerne til at lægge mælk ned. Det er årsagen til, at kalvene parres sammen med en ammetante allerede efter 14 dage. Når koen er tilbage i malkekvægbesætningen, leverer hun hurtigt igen den mængde mælk, som det forventes af hende.  

Det er ikke altid, at ammetanten accepterer kalven - det kan tage én dag, men det kan også tage op til 3 uger, og der er nogle køer, der egner sig bedre end andre til at være ammetanter. Men I langt de fleste tilfælde accepterer ammetanten kalven, og de har det godt sammen. 

Fravænning fra mælken

Kalvenes fravænning fra mælken er uproblematisk. Kalvene læres op af køerne, når de skal tilvænnes foder, og det foregår som regel uden problemer: "til at starte med kan kalvene dog godt være sure", tilføjer Gert Glob Lassen.   

Perspektiver og resultater

Kalvene stortrives med masser af plads, "legekammerater" og mælk, når de er sultne. Det igangværende forsøg er dog stadig så nyt, at der endnu ikke foreligger nogle resultater, og Anne Glob Lassen mener, at der går noget tid endnu, før de kan markedsføre sig på at kunne levere en højere produktkvalitet. Set fra et dyrevelfærdsperspektiv er der dog ingen tvivl om, at køer og kalve har det rigtig godt med den nye ordning.   

Internationalt samarbejde

Ellinglund deltager også i det internationale CORE Organic forskningsprojekt "GrazyDaiSy", hvor man undersøger, hvordan det er muligt at få malkekvægsystemer til at fungere, således at køerne kan have deres kalve hos sig i længere tid, og kalvene kan vokse op i grupper sammen med voksne køer og andre kalve. Projektet arbejder på at skabe rammer og udvikle rutiner, som imødekommer dyrenes naturlige behov i det omfang og på den måde, som det er muligt i økologiske malkekvæg-besætninger.

> GrazyDaiSy