Fosforudskillelse via gødningen er et miljøproblem i husdyrbrug - også ved økologiske ægproducenter. Ny lovgivning på området betyder, at producenterne er forpligtede til at nedbringe mængden af fosfor, der udbringes på markerne, hvilket kræver at gødningens indhold af fosfor reduceres. En reduktion af fosforindholdet i foderet kan være én af løsningerne, da det vil reducere indholdet af fosfor i gødningen direkte. Men hvor langt kan man skrue ned for fosfor i foderet, og hvad betyder dét for produktiviteten og ægkvaliteten? Det har projektet Orpheus set nærmere på.

I ORPHEUS projektet har det overordnede formål været at reducere fosfor (P) i fjerkrægødning gennem en markant reduktion i foderindholdet. Derudover var formålet at udvikle en ny strategi for tildeling af calcium (Ca), der sænker hønernes behov for P fra foderet og dermed reducerer udskillelsen i gødningen. På AU blev der gennemført et forsøg med økologiske høner af afstamningen DEKALB White i alderen fra 18 til 80 uger, og hvor der fra alderen 30 uger blev testet foder med fire P-niveauer og to Ca-strategier. P–niveauet varierede fra 0,35 - 0,30 - 0,25 - 0,20% tilgængeligt P, hvor tilgængeligt P er den del af foderets P, som hønen kan optage via fordøjelsen. Ca blev enten tilsat fuldfoderet eller tildelt separat i silo om eftermiddagen og aftenen. Ialt bestod forsøget af 8 forskellige kombinationer af Ca og P. Der anvendtes i alle behandlinger knuste muslingeskaller med en stor partikelstørrelse som calciumkilde. Foderet med et indhold på 0,20% tilgængeligt P, blev fremstillet uden tilsætning af uorganisk P, og dermed kom P udelukkende fra de anvendte råvarer i foderet.

Effekten af reduceret fosfor er blevet undersøgt og belyst på en lang række produktionsparametre i indeværende forsøg – bl.a. betydning af reduceret P i foder på æggeskalkvaliteten. Det er f.eks. vigtigt, at hønerne producerer det samme antal æg som normalt, at æggets størrelse er som forventet, samt, ikke mindst, at æggeskallen ikke forringes eller svækkes. I forsøget har Danæg udført målinger af skalstyrken ved de forskellige kombinationer af Ca og P samt ved stigende hønealder for at holde øje med, om de forskellige niveauer af Ca og P havde en negativ effekt på æggeskalsstyrken. Det var særdeles vigtigt at undersøge effekten af foderets P-indhold på æggeskallens kvalitet, fordi en dårlig æggeskal resulterer i flere knækæg, dvs. æg der tager skade undervejs i indsamlings- og pakkeprocessen. Knækæg giver tab både for producenten og pakkeriet samt ressourcespild i form af æg, der må kasseres.

Der blev foretaget 10 serier af skalstyrkemålinger på æg fra de 8 forskellige kombinationer af Ca og P. Første måling blev udført ved 24 ugers alderen som en slags ”0-prøve” for at give et billede af niveauet af den generelle skalstyrke. Målingen blev udført ca. 6 uger, før hønerne kom over på forsøgsfoderblandingerne. Anden måling blev udført, da hønerne var 34 uger og havde fået tildelt forsøgsfoder i ca. 4 uger. Herefter blev de resterende målinger udført løbende i produktionsperioden. Den gennemsnitlige skalstyrke faldt med stigende hønealder, hvilket var forventeligt. Skalstyrken i forsøget var dog generelt bedre end forventet for DEKALB White ved en given hønealder. Dette var gældende for alle forsøgskombinationer og ved alle aldre.

I forbindelse med skalstyrkemålingerne blev æggene også visuelt bedømt i forhold til frekvensen af porøse eller tyndskallede æg. Ved samtlige målinger – fra 24 uger og frem til afslutning ved 80 uger – var æggene visuelt ensartede og jævne i skallen. Ingen eller meget få af æggene var porøse eller synligt tyndskallede.

Resultaterne af skalstyrkemålingerne er vist i figur 1, hvor data er opgjort per foderstrategi, dvs. for de fire niveauer af P, hvor Ca er tilsat foderet (fuldfoder) og de 4 niveauer af P, hvor Ca tildeles separat (muslingeskaller). I figuren er der til sammenligning indsat de gældende anbefalinger for skalstyrken, og det kan ses, at skalstyrken for de forskellige kombinationer var god, især for høner, der havde fået tildelt muslingeskaller separat. Overordnet gennem forsøget havde hold med separat tildeling af muslingeskaller en bedre skalstyrke sammenholdt med hold, der fik alt Ca i foderet. Ved separat tildeling med muslingeskaller har hønerne en bedre mulighed for at tilpasse deres Ca indtag i forhold til P-indholdet i foderet. Resultatene viser, at med denne mulighed for tilpasning af Ca indtag har et reduceret indhold af P helt ned til 0,2% tilgængeligt P ikke haft nogen negativ effekt på skalstyrken.

Ved dannelsen af æggeskallen aflejres 2-3g Ca per æg per dag. Denne mængde af Ca skal hønen mobilisere til den daglige æggeskalsproduktion, der strækker sig over 18-20 timer. Den forventede mængde af aflejret Ca holdes forholdsvis konstant gennem hele ægproduktionen, og da ægvægten stiger med alderen, kunne man forvente, at det var årsagen til den observerede faldende skalkvalitet. For at undersøge om skalstyrken/skalkvaliteten faldt med stigende ægvægt, blev ægvægten registreret på hvert enkelt æg i forbindelse med skalstyrketesten. Overraskende blev der ikke fundet nogen sammenhæng mellem ægvægt og skalstyrke i indeværende forsøg, som illustreret i nedenstående figur 2. Desuden kan det ses i figur 3, at ægvægten er rimelig stabil fra 45-50 ugers alderen, hvilket er en vigtig egenskab, når hønerne har en lang produktionstid, og det er kendetegnende for DEKALB White hønen.

Vores konklusion på faldende skalkvalitet med stigende hønealder er derfor, at skalstyrken generelt falder med stigende hønealder og ikke som følge af stigende ægvægt. Noget tyder på, at calciummængden til æggeskalsdannelse ikke er den samme, om ægvægten er lav eller høj, men at mængden til skaldannelse er mere afhængig af hønealder. Det kunne være interessant at undersøge æggeskallens vægt ved forskellige ægvægte og hønealdre for at få belyst, om denne teori kan bekræftes.

Artiklen er en udvidet version af artikel bragt i Økologisk Landbrug avisen, maj 2023

Projektet ORPHEUS er en del af Organic RDD 5-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.