At skille kalve fra deres mor efter et døgn har længe været accepteret praksis i økologiske malkekvægbesætninger. De seneste år har det været et felt for debat, udvikling og forskning. I forhold til de økologiske principper er tidlig adskillelse mellem ko og kalv et åbenlyst dilemma. I økologien lægges der vægt på at give dyrene lov til at imødekomme deres naturlige behov, og koen er meget stærkt motiveret til at tage sig af sin kalv.

Samværet giver mulighed for omsorg og læring, udover at kalven selvfølgelig får mælk fra sin egen mor på en fysiologisk set langt mere naturlig måde, end ved at blive fodret af en spand eller automat. Mange forbrugere og borgere har også fået øjnene op for dette dilemma og forholdt sig kritisk til den tidlige adskillelse.

En forskningsindsats i Danmark var, og er stadig, relevant, fordi den tager udgangspunkt i de rammer, det danske malkekvægbrug giver køer, kalve og mennesker. Pionerer bl.a. fra Schweiz, Holland og Tyskland har vist, at ko-kalv-systemer er mulige under mange forskellige forhold, dog ofte med mindre besætninger, sammenlignet med mange danske økologiske besætninger. Derfor fokuserede projektet KALVvedKO (2019-2023) på danske ko-kalv-systemer. Det havde deltagelse fra Aarhus Universitet, Thise Mejeri, Naturmælk, TruTest og Innovationscenter for Økologisk Landbrug

En række adfærdsstudier gav indsigt i hvordan forskellige indretninger af stalden (fx kalveskjul) og pasningen (fx heltid eller halvtidssamvær) påvirker dyrenes anvendelse af systemet, samt kalvenes velfærd.  Pludselig versus trinvis fravænning blev også undersøgt, og resultaterne viste, at trinvis fravænning forbedrede kalvenes velfærd. De fleste adfærdsstudier foregik i AU’s forsøgsfaciliteter.

KALVvedKO undersøgte forskellige praksis-aspekter af ko-kalv-systemer. Dette var især baseret på gårdstudier med deltagelse af besætninger af vidt forskellige type og ud fra forskellige ønsker og muligheder for ko-kalv-systemerne, hvor praktisk viden og erfaringer blev systematisk indsamlet gennem interviews, casestudier og et staldskole-forløb fra 2019-2022.

Det kræver store ændringer af både bygninger og rutiner, hvis man vil ændre sit system varigt til et velfungerende ko-kalv-system. På tværs af de meget forskellige besætninger viste studierne tydeligt, at det krævede en stor indsats at gennemføre disse ændringer.

Staldafsnit for malkende køer er generelt indrettet effektivt til dette formål og ikke til at huse kalvene. Der skal indrettes kalveskjul, og pladsen skal være tilstrækkelig til, at små kalve kan færdes sikkert. Der skal være god hygiejne samt adgang til foder og vand til kalve.

I nogle besætninger er der særlige afdelinger til nykælvede køer, som måske kan indrettes til kalvene også, men hvis køerne skal malkes en eller to gange om dagen, kan logistikken være en stor udfordring. Tyrekalvene udgjorde en særlig udfordring for indretning af hele systemer. I mange besætninger bliver de solgt indenfor den første levemåned.

Vores studie vedrørende scenarier for ko-kalv-systemer viser, at der er økonomiske udfordringer i nuværende strukturer ved at etablere ko-kalv systemer. Hvis tyrene bliver i besætningerne hele mælkefodringsperioden, forstærkes dette, især hvis man ikke får en pris for tyrekalve eller kød, som dækker meromkostningerne.

Hvis man ønsker, at moderkøerne skal imødekomme deres naturlige behov for at drage omsorg for deres kalve, skal hele malkekvægsystemet gentænkes og indrettes, fx med en ko-kalv-stald, som tillader samvær mellem køer og samtlige kalve en væsentlig del af døgnet.

Ammetantesystemer er ofte den mest nærliggende løsning i mange af de besætninger, hvor man gerne vil have kalve sammen med køer. De løser ikke udfordringen ved, at koen fratages muligheden for at tage sig af sin kalv, og flere af de deltagende landmænd gav kalv og ko tid sammen gennem de første uger, inden kalven blev flyttet over til ammetanter. Når ammetantesystemer er indrettet og fungerer godt, så imødekommer de en del af kalvenes behov, og siden køerne ikke skal malkes, så er der ofte ro og muligheder for eksempelvis ophold på græs gennem sommeren.

Også internationalt har KALVvedKO bidraget væsentligt til at italesætte dilemmaer med tidlig adskillelse og ovennævnte særlige udfordring i forhold til tyrekalvene samt mulige ko-kalv-systemer.

Debatten og udviklingen fortsætter. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv- systemer, så er der brug for ændrede incitamentsstrukturer såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

Artiklen blev bragt i Økologisk Landbrug avisen, oktober 2024

Projektet KALVvedKO er en del af Organic RDD4-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.