Bælgsæd som efterafgrøde (LBCC) kan være en vigtig kilde til kvælstof i økologiske sædskifter, fordi de er i stand til at optage kvælstof  både fra jorden og fra atmosfæren via biologisk N-fiksering. Derfor kan de bidrage til at øge høstudbyttet ved at forbedre jordens frugtbarhed og afgrødens kvælstofforsyning. Samtidig er der dog frygt for, at de kan have en negativ indvirkning på klimaet, da de kan øge emissionen af lattergas (N?O), som er en kraftig drivhusgas.

To forskningsprojekter, HighCrop (Organic RDD 2), og Legume Futures (EU-FP7), tyder imidlertid på, at en øget lattergasemission ikke nødvendigvis er en konsekvens af øget brug af bælgplanter som efterafgrøde.

Forbedret N-forsyning

I de to projekter sammenlignede man i et etårigt feltstudie virkningerne af forskellige efterafgrøder på både lattergasemission og udbytte i den efterfølgende afgrøde – økologisk vårbyg.

Det viste sig, at de bælgsædsbaserede efterafgrøder akkumulerede væsentligt mere kvælstof end afgrøder uden bælgsæd, og mere end halvdelen af kvælstoffet syntes at stamme fra biologiske N-fiksering. Som et resultat steg udbyttet i byg markant. Laboratorieundersøgelser viste en potentiel risiko for forhøjede lattergasemissioner fra resterne af bælgplanter, men i praksis var der ingen stigning i emissionen fra de bælgsædsbaserede efterafgrøder, når emissionen blev målt på årsbasis.  

Ph.d.-studerende Xiaoxi Li, AU Foulum har skrevet en artikel om forsøgene i samarbejde med forskerne Peter Sørensen, Søren O. Petersen og Jørgen E. Olesen.

Læs hele artiklen “Legume-based catch crops can improve N-supply without increasing the N₂O emission” (på engelsk)