Dyr bliver syge – og det skyldes som regel et samspil af faktorer. Inden for de seneste 15 år har en række forskningsprojekter i økologiske besætninger i Danmark og internationalt fokuseret på at minimere eller udfase behovet for antibiotika-behandlinger.

Resultaterne fra projekterne peger på, at: ’JA, det kan lade sig gøre at have et meget lavt antibiotikaforbrug i velfungerende danske besætninger’, og ’JA, man kan i mange tilfælde godt håndtere syge dyr ansvarligt uden nødvendigvis at behandle med antibiotika’.   

Øko vs. ikke-øko
Tidligere danske studier viser, at niveauet af sygdomsbehandlinger med antibiotika i økologiske besætninger er generelt lavere end i ikke-økologiske besætninger.

I et studie fra 2012 fik økologiske søer fx 5 gange så lidt antibiotika som ikke-økologiske søer, og ifølge nøgletallene fra dansk svineproduktion 2014 blev der brugt cirka 20 gange så lidt antibiotika til økologiske fravænningsgrise sammenlignet med ikke-økologiske fravænningsgrise.

Ser man på antibiotikaresistensmønstre, blev der i en dansk screening i 2014 fundet MRSA i 4 ud af 64 økologiske svinebesætninger (6%, hvor det til sammenligning var 68% i de ikke-økologiske svinebesætninger ifølge Fødevarestyrelsen).

Det skal siges, at der er stor variation mellem besætninger, både inden for konventionelle og økologiske besætninger, og at der selvfølgelig er udsving fra år til år i de fleste besætninger.

Forskningsresultater fra økologiske malkekvægbesætninger viste, at det er muligt at nedbringe antibiotikaforbruget i besætninger til at omfatte behandlinger af ganske få procent af dyrene per år. Det vil sige, nedbringe forbruget til et minimum, ikke ved at undlade at behandle syge dyr, men ved at fokusere på at nedbringe sygdomsniveauet.

Landmændene kunne komme langt med pleje og ved at lære af sine og hinandens erfaringer til at vurdere fx hvornår er prognosen god, hvis man bruger antibiotika til at behandle med, og hvornår er prognosen ikke god?

Gode rammebetingelser
Generelt peger resultaterne fra både økologiske kvæg- og svinebesætninger på, at landmændene gør en stor målrettet indsats for at fremme dyrenes sundhed og velfærd. Dyrene får gode rammebetingelser, så de har mulighed for at få opfyldt deres naturlige behov – fx for bevægelse, udeophold, frisk luft, plads til gruppeadfærd, og at drøvtyggere for eksempel får godt drøvtygger-foder.

I økologiske svinebesætninger har man blandt andet undgået sygdom ved at give grovfoder, fravænne sent, vaccinere, have en lav belægningsgrad, sørge for frisk luft og ved så vidt muligt at undgå sammenblanding af dyr fra forskellige kuld og hold.

Det lyder måske banalt, men ved at fokusere på sundhedsfremme og samtidig have opmærksomhed på og pleje det eller de dyr, der er i risiko, og derved få dyrene på ret køl før sygdommen bliver alvorlig, så viser forskningsresultater fra private besætninger, at landmænd kan nå rigtig langt ad dén vej.

Hvad er ansvarlig sygdomshåndtering?
Det er relevant at stille spørgsmålet, hvad vi forstår ved ansvarlig håndtering af syge dyr? Det behøver ikke altid at være behandling med antibiotika.

’Brugen af antibiotika’ er i den grad blevet næsten det eneste omdrejningspunkt i debatten om ansvarsfuld sygdomshåndtering. Dét at pleje dyret og give det ro og gode betingelser for at komme ovenpå, er ofte forsvundet i diskussionen – selvom meget peger på, at det er én af de vigtige brikker til, at vi kan nedbringe antibiotikaforbruget.

Epidemiologien omkring antibiotikaresistens er kompleks, men en større international analyse (ECDC/EFSA/EMA 2017) bekræftede, at der både i mennesker og dyr ses en sammenhæng mellem forbrug af antibiotika og resistensudvikling. I dét lys er det relevant at pege på nedsat antibiotikaforbrug som relevant!

Erfaringer fra mange (både økologiske og ikke-økologiske) besætninger, som har gennemført en bevidst indsats for at nedbringe forbruget af antibiotika, viser, at det ofte vil kræve en omlægning af den daglige praksis.

I den aktuelle debat kunne det være relevant at sætte alvorligt fokus på disse aspekter i forhold til de langsigtede konsekvenser af vores antibiotikaforbrug. Det peger på, at vi langt hen ad vejen bør gentænke den måde, vi har husdyr på.   

Kilder:

• ECDC/EFSA/EMA second joint report on the integrated analysis of the consumption of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from humans and food-producing animals (2017).
• En netop udgivet rapport: ’Muligheder for antibiotikafri produktion af økologisk mælk og svinekød i Danmark’ fra Aarhus Universitet diskuterer mulighederne for økologisk malkekvæg- og svineproduktion helt uden antibiotika, baseret på eksisterende viden, erfaringer og forskning. Her trækkes der dels på ovennævnte forskningsprojekter, og dels på erfaringer fra ikke-økologisk produktion af grise uden brug af antibiotika, hvor der også er meget inspiration at hente. 
• Økologiens bidrag til samfundsgoder (2015). ICROFS
• Contribution of organic farming to public goods in Denmark (2017). Organic Agriculture.

Debatindlægget blev bragt i Altinget.dk den 27. oktober 2017.