ICROFS/FØJO har siden 1998 udført i alt 18 vidensynteser om centrale emner i økologisk jordbrug og fødevaresystemer
Vidensynteser spiller en væsentlig rolle i den udvikling og forskningsformidling, som finder sted i ICROFS. En vidensyntese kan være et nyttigt værktøj til forberedelse af nye forskningsprojekter, til at klargøre bestemte problemstillinger og til at skabe et udtømmende overblik over et bestemt emne, som trækker både på den tilgængelige videnskabelige viden og praktiske erfaringer. Arbejdet udføres af en eller flere ekspertgruppe, som repræsenterer de forskellige opfattelser og holdninger inden for emnet. Det er vigtigt at inkludere eksperter med forskellige videnskabelige baggrunde og forskellige praktiske og normative synsvinkler.
I foråret 2023 har ICROFS udgivet to vidensynteser, ”Næringsstofforsyning og -recirkulering i økologisk jordbrug – udviklingsmuligheder og barrierer for vækst” (Eriksen et al. 2023) samt ”Markedet for økologiske produkter 2023 – drivkræfter og barrierer for vækst” (Bech-Larsen et al. 2023). De to rapporter er baggrundsmateriale til Fødevareministeriets udarbejdelse af en økologi-strategi, der skal understøtte en fordobling af det økologiske areal, efterspørgsel efter økologiske varer, forbrug og eksport i 2030 i overensstemmelse med Folketingets aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, Landbrugsaftalen, af 4. oktober 2021. Udarbejdelse af en sådan national aktionsplan er også krævet af EU i henhold til ”Farm to Fork Strategy”, som har et mål om, at mindst 25 % af EU’s landbrugsareal skal være økologisk i 2030 (EU, 2020).
I henhold til Landbrugsaftalen skal Fødevareministeriet desuden udarbejde en handlingsplan vedrørende plantebaserede fødevarer samt en strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker, herunder bioraffinering af græs og produktion af forskellige typer grønne proteiner. Med ”grønne proteiner” forstås i denne rapport proteinkilder, der understøtter en forsyningskæde, som kan afværge eller begrænse menneskabte udledninger af drivhusgasser - samtidig med at produktionen sker under hensyntagen til natur og biodiversitet (Frandsen et al, 2023).
Som baggrundsmateriale til denne handlingsplan og strategi har Fødevareministeriet ladet udarbejde tre analyser, én om plantebaserede fødevarer, ”Strategisk analyse af plantebranchens virksomheder, udviklingsveje og udviklingsbehov” (Jørgensen et al. 2022), og to om grønne proteiner, ”Analyse af ”grønne” proteiner” til fødevarer” (Pedersen et al. 2023) og ”Grønne proteinkilder til foderstoffer” (Frandsen et al. 2023).
De tre sidstnævnte rapporter fokuserer ikke specielt på økologi men på landbruget samt fødevare og foderproduktionen generelt. I Landbrugsaftalen (2021) er det dog nævnt, at mindst halvdelen af de 75 mio. kr. årligt, som Fonden for Plantebaserede Fødevarer.
I 2021 var ICROFS med til at udarbejde og publicere "Faglig Guide til Økologiske Planteavlere" - en guide som giver dig et solidt fagligt udgangspunkt, når der skal lægges markplaner og diskuteres forbedring af udbytter og bæredygtighed. Guiden indeholder 20 forskellige temaer, og flere af dem med korte videoer.
Du kan både finde guiden som pdf-format og som online-version på dette website. Det er også muligt at bestille guiden som trykt håndbog.
Guiden er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug, Holkegårdsfonden og ICROFS, AU.
Indholdet er forfattet af Margrethe Askegaard, Ecoviden (Redaktør), Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologi og Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark og layoutet af Helene Uller-Kristensen, ICROFS.
I 2015 udarbejdede ICROFS udarbejdet en vidensyntese i samarbejde med en bred vifte af danske forskere. Formålet har været at kortlægge den eksisterende viden om økologiens bidrag til fælles samfundsgoder som biodiversitet, dyrevelfærd, human sundhed, miljø og klima.
Vidensyntesen "Økologiens bidrag til samfundsgoder"
udkom forbindelse med Økologi-Kongres 2015.
Læs også omtale fra lanceringen af vidensyntesen på Økologi-Kongres 2015:
Det er almindeligt kendt, at den økologiske produktionsform påvirker en række fælles samfundsgoder såsom biodiversitet, miljøforhold, klima, sundhed og velfærd for mennesker og dyr samt udviklingen i landdistrikterne. Men der var behov for et forskningsbaseret overblik over den eksisterende viden om den danske økologiske sektors bidrag til disse forskellige samfundsgoder, og hvordan de spiller sammen til en helhed.
NaturErhvervstyrelsen bestilte derfor i foråret 2015 en vidensyntese, der skulle kortlægge den eksisterende viden om økologiens bidrag til samfundsgoderne i Danmark. Ca. 70 danske forskere og eksperter var involveret i arbejdet. Formålet var at give politikere og andre interessenter et bedre grundlag for at træffe beslutninger om, hvordan økologien kan bruges som et videnskabeligt funderet, samfundsnyttigt værktøj.
Den overordnede konklusion er, at økologien bidrager positivt til at sikre samfundsgoder som biodiversitet, jordens frugtbarhed og dyrevelfærd, men også at der er andre områder, for eksempel klima-påvirkning, hvor der er behov for mere fokus og udvikling.
ICROFS har udgivet en række vidensynteser om forskellige emner.
Se alle tidligere vidensynteser her
Hent sammendraget af konklusionerne
fra "Økologiens bidrag til samfundsgoder"
- publiceret oktober 2015, 2.udgave
Se præsentationerne fra mødet på Christiansborg
d. 22. april. om vidensyntesen og "Ny viden om Økologi":
Præsentation af "Ny viden om økologi"
v. Niels Halberg
Præsentation af Vidensyntesen - økologiens betydning for samfundsgoder