De første uger af kalvens liv kræver stor opmærksomhed på råmælk og management. De første uger er kalvens immunsystem udfordret, og specielt oplever den økologiske produktion et højere niveau af mavetarminfektioner end den konventionelle produktion. Ligeledes er dødeligheden blandt økologiske kalve højere end hos konventionelle kalve.

ViOrca-projektet, som koordineres af ICROFS, vil udvikle den bedste managementstrategi til forebyggelse af diarré i kalvens første 6 leveuger. Nogle af resultaterne blev fremlagt i forbindelse med indlægget om ’Antibiotikafri økologisk kvægproduktion’ på Økologi-Kongres 2017.   

Tildeling af råmælk
I kalvens første leveuger er den udsat for stor smitterisiko, og specielt om vinteren viser data, at kalve har en højere dødelighed. Hvilken betydning har den valgte metode til tildeling af råmælk for kalvens modtagelighed for sygdom? Det fremlagde Ph.D. Mari Reiten fra Aarhus Universitet de seneste resultater om.

I forsøget fik kalve enten råmælk fra en råmælksbank eller mælk fra koen. Herefter blev blodprøver fra dyrene undersøgt for indhold af antistoffer. Begge grupper havde en stor spredning indenfor besætningen og mellem besætninger i forhold til immuniseringsgraden, dog så det ud til, at kalvene, der havde fået mælk manuelt, havde et lidt højere indhold af antistoffer i blodet. 

Hygiejne og råmælk
Herefter pointerede Hans Christian Christiansen fra Calvex A/S, hvor vigtig hygiejne og tidspunktet for tildeling af råmælk er for, at kalvene er sunde i de første leveuger. Niveauet af hygiejne er altid vigtig, når man håndterer råmælk til kalve, og det betyder, at alt udstyr fra spande til sutteflaske skal holdes rene – altid. Kommer der bakterier i råmælken, så presser bakterierne kalvens immunforsvar – som jo endnu ikke er stærkt – og kalven kan blive syg. Råmælk skal derfor behandles lige så godt som konsummælk.

Desuden skal man have fokus på, at kalvens evne til at optage råmælk i tarmen falder hurtigt efter fødsel. Derfor er det essentielt, at kalven hurtigt efter fødsel får råmælk af god kvalitet. Den gode kvalitet kan man udvælge fra de bedste køer, som har et højt antistofniveau.

Afgoldning af mælkekirtel
Koens sundhed er også vigtig for at nedbringe forbruget af antibiotika. Som et muligt alternativ til behandling havde Ph.D. Alice Puk Skarbye fra Aarhus Universitet undersøgt afgoldning af mælkekirtler med mild yverbetændelse.

Har en ko mild betændelse i en mælkekirtel, kan den stadig smitte de andre køer i besætningen. Afgolder man en kirtel, vil de øvrige kirtler ydelsesmæsssigt kompensere, dog kan kirtlen forårsage smerte i mange dage efter afgoldning. Der er nogle køer, hvis kirtler potentielt kan afgoldes, men hvad det skyldes, at nogle og ikke andre køer egner sig, skal undersøges i fremtidens forskning.  

Fodring efter sundhed
Økologisk mælkeproducent Esben Møller-Xu fortalte herefter om sin strategi om at have en produktion med fornuftig dyrevelfærd uden brug af antibiotika. Hos Esben giver de køerne mulighed for at gå ude hele året, og de fodrer efter sundhed. Han har egen produktion af foder og har ti forskellige afgrøder i marken samt en ’medicinmark’ hvor køerne kan restituere sig.

Selve kælvning bruger han meget tid på. Koen får foder og vand helt hen til sig. Det er helt centralt at bruge megen tid på kælvning for at have en høj sundhed, mener han.

Udfasning af sygdom eller mindre brug af antibiotika
Dyrlæge og seniorforsker Mette Vaarst fra Aarhus Universitet lagde op til en aha-oplevelse, da hun spurgte, om det at nedbringe antibiotikaforbruget var et selvstændigt mål, eller om vi ville udfase sygdom og dermed nedbringe forbruget?

Hertil skal man også overveje, hvad ansvarlig sygdomshåndtering er. Og hvordan kan man egentlig definere antibiotikafri produktion? Er det kun det enkelte dyr, som ikke får behandling med antibiotika, eller gælder det også dyrets mor og far, og taler vi om det enkelte dyr, hele besætningen eller produktionen – spørgsmålet fik én til at tænke på den russiske babusjka-dukke, der hele tiden åbner op for nye dukker.

I mellem de mange tænkevækkende informationer, kom der yderligere en krølle på indlægget, idet myndigheder og internationale organisationer er blevet meget bekymrede for antibiotikarester, der ender i miljøet. Når man tildeler antibiotika omsætter organismen kun omkring 10 procent, de resterende 90 procent ryger ud i miljøet gennem gødning, urin og andre væsker. Det kan have en negativ virkning på mikroorganismer i miljøet.

Mette Vaarst afsluttede indlægget med at påpege, at vi har en etisk kontrakt med vores dyr. Vi får lov at bruge dem og dermed forpligter vi os til at behandle dem ordentligt til enhver tid.

Læs mere på icrofs.dk:

• Projektet ViOrca 
• Råmælk til tiden er ingen garanti for god immunisering af kalve
• Forskere og landmænd vil sammen rede flere øko-kalve 

Læs mere om ansvarlig sygdomshåndtering:

• Debatindlæg i altinget.dk: Ansvarlig sygdomshåndtering er ikke kun antibiotika 

Læs mere om kongressen

• Miljø og avl på agendaen for økologisk svineproduktion
• Økologi-Kongres 2017 (kongressens egen hjemmeside)