30 mio. kroner til nyt økologisk forsknings- og udviklingsprogram i 2019
D. 20 februar 2019 offentliggøres opslaget for det nye forsknings- og udviklingsprogram Organic RDD 5. Programmet har ansøgningsfrist d. 21.maj.
GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) indkalder ansøgninger om tilskud til projekter, der udfører forskning samt udvikler og/eller demonstrerer forretningsorienteret nytænkning i det danske økologiske fødevareerhverv gennem grøn omstilling.
Der bliver både mulighed for at søge tilskud til projekter, som kan understøtte grøn og økonomisk bæredygtighed samt til projekter, der understøtter økologisk jordbrugs bidrag til samfundsmæssige gevinster. De løsninger, der udvikles i projekterne, skal være gennemtænkte i forhold til hele værdikæden for at sikre, at de kan implementeres, og at resultaternes potentiale udnyttes.
Ansøgninger til forskningsprojekter kan søge et samlet tilskud på 0,5-6 mio. kr. og vare op til 4 år.
Temaer og ansøgningsskemaer offentliggøres d. 20. februar
ICROFS’ bestyrelse beslutter, hvilke temaer der skal være i fokus for ansøgninger til Organic RDD 5.
Følg med på www.icrofs.dk og GUDP.dk eller tilmeld dig ICROFS’ nyhedsbrev for at blive opdateret om opslagets temaer og få adgang til guidelines og ansøgningsskemaer efter d. 20. februar.
Informationsmøder i København og Aarhus
Infomøder om Organic RDD-5 programmet afholdes i København d. 11.3 og i Aarhus d. 13.3. Nærmere orientering om informationsmøder kommer på www.icrofs.dk i løbet af februar.
Ansøgningsfrist
D. 21. maj 2019 kl. 12.00