25 års jubilæum for de økologiske sædskifteforsøg fejres med at se fremad

Igennem de sidste 25 år har de langvarige økologiske sædskifteforsøg under Aarhus Universitet skabt en dybere forståelse for afgrødesystemernes økologiske funktioner. Den viden er vigtig, nu mere end nogensinde, i forhold til den grønne omstilling af landbruget.

De langvarige sædskifteforsøg er værdifulde, fordi de er af stor betydning for praksis og giver forståelse af nogle meget langsomme processer, såsom opbygning af jordens frugtbarhed og kulstofindhold – effekter af sædskifte og management samt dyrkningsmetoder - og samspillet mellem elementerne i det agro-økologiske system. Fotograf: Jens Bonderup Kjeldsen.

De langvarige sædskifteforsøg har tydeliggjort, hvordan samspillet mellem jord, planter og mikroorganismer har både kort- og langsigtede effekter. De har også givet vigtig information om jord, næringsstoffer og afgrødernes dyrkning, samt effekter på udbytte, kvælstofbalance og jordens kulstof. Forsøgene viser, at succes i marken på den ene side handler om jordfrugtbarhed og management, og på den anden side handler om balance mellem produktion, miljø, natur og klima.

Grøn omstilling og bæredygtige dyrkningsmetoder kræver en systemtilgang

Den 8. juni inviterede Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) til fejring og et idéværksted, hvor forskere, virksomheder, landmænd, rådgivere m.v. kunne bidrage med visioner og konkrete forslag for de kommende 25 år.

Det var professor og institutleder Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, som bød velkommen til jubilæet. Jørgen E. Olesen var en af initiativtagerne til etablering af de økologiske sædskifteforsøg.

- Formålet med etablering af forsøgene var at få et forsøgsareal med langvarig økologisk drift, som kunne danne grundlag for gennemførelse af forskningsprojekter inden for mange forskellige områder af økologisk plantedyrkning, sagde Jørgen E. Olesen.

Selv om sædskifteforsøgene har været en succes, så lagde Jørgen E. Olesen ikke skjul på, at det ofte har været en stor udfordring at finde finansiering til forsøgene. Dekan, Eskild Holm Nielsen, Technical Sciences, Aarhus Universitet, som var blandt talerne, lagde vægt på, at de langvarige forsøg lægger grundstenen for fremtidens grønne omstilling. Med de internationale målsætninger samt Folketingets ambitioner og mål vedrørende klimabelastning skal ambitionerne for ’levende laboratorier’ og langvarige forsøg op i endnu større skala.

”Fakultetets ønske er, at AU Viborg – Forskningscenter Foulum i fremtiden vil have en kapacitet, der gør en forskel nationalt og internationalt – vi skal være et internationalt fyrtårn for landbrugets grønne omstilling med fokus på velfærd for jorden, mennesker og dyr. Vi skal skabe resultater der har en samfundsmæssig ’impact’ – og vi ser tydeligt, hvordan de langvarige sædskifteforsøg har været helt afgørende for den nødvendige omstilling indtil nu”, udtalte Eskild Holm Nielsen.

Behov for kontinuerlige bevillinger for at opretholde de langvarige forsøg

Økologi er helhedsorienteret og arbejder ud fra en systemtilgang til fødevareproduktionen. ICROFS og Organic RDD-forskningsprogrammerne har gennem årene været med til at støtte de langvarige økologiske sædskifteforsøg. Centerleder I ICROFS, Jakob Sehested, satte ord på betydningen af de langvarige forsøg under sin tale:

”Langvarige sædskifteforsøg er værdifulde, fordi de er af stor betydning for praksis og giver forståelse af nogle meget langsomme processer, såsom opbygning af jordens frugtbarhed og kulstofindhold – effekter af sædskifte og management samt dyrkningsmetoder - og samspillet mellem elementerne i det agro-økologiske system, herunder jordens fysiske og kemiske egenskaber, mikrolivet osv.”

 Kirsten Lund Jensen (Økologichef, Økologisektionen, Landbrug og Fødevarer) og Louise Køster (forperson, Økologisk Landsforening) lagde i deres taler også vægt på behovet for kontinuitet i de langvarige forsøg og systemforskningen, som kan give indblik i måden at dyrke og behandle jorden på; jordens frugtbarhed, struktur og kulstofbinding, emissioner og udvaskning samt forståelse for sammenspillet mellem de forskellige dele af fødevaresystemet - jorden, planterne, dyrene, landmændene og forbrugerne.

I sin tale sagde forperson for Økologisk Landsforening, Louise Køster:

”Vi ser først for alvor systemeffekter over tid - og med etårige finanslovbevillinger er det ikke nemt at sikre arealer, som vi ser i de langvarige forsøg.”

Viden fra de langvarige forsøg er gjort lettilgængelige

En lang række af forskningsprojekter har gennem årene afprøvet forskellige metoder inden for planteavl. Den opnåede viden er blevet delt med landmænd, rådgivere og øvrige interesserede.

Faglig guide til Økologiske planteavlere og andre med interesse for agro-økologiske metoder

Faglig Guide til Økologisk Planteavl er blandt andet baseret på resultater fra de langvarige forsøg under Aarhus Universitet. Den faglige guide kan bruges som afsæt til, at landmanden kan give sin planteproduktion et serviceeftersyn, og den kan bruges som opslagsbog, hvor man kan dykke ned i resultater og konklusioner fra mange års forskning. Den er skrevet af Margrethe Askegaard, EcoViden, i samarbejde med Sven Hermansen, ICOEL og Claus Østergaard, ØRD.
Se den faglige guide her: https://projekter.au.dk/guideoekoplanteavl

Forskningsresultater er tilgængelige i online-arkivet Organic Eprints
Alle publikationer gennem de 25 år kan findes i Organic Eprints her:
Organic Eprints - Items affiliated to "CROPSYS" (orgprints.org)

Idéværksted så 25 år ud i fremtiden

Anden halvdel af arrangementet skabte rammerne for et idéværksted med oplæg og diskussioner, der kan give inspiration til fremtidens innovation af bæredygtige dyrkningssystemer samt sætte nye rammer for mulige samarbejder mellem relevante aktører.

CROPSYS-arrangementet havde næsten 100 deltagere bestående af danske interessenter fra landbrug, virksomheder, organisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder.