Sædskifterne på økologiske planteavls- og kvægbrug er i virkeligheden ikke særlig forskellige for brugstyperne. Det er svært at påvise, om sædskiftet faktisk har den store betydning for forskellene i ukrudtsflora mellem marker på planteavlsbrug, mellem marker på kvægbrug, og sågar også mellem brugstyper. Vi undersøgte 40 jyske marker i 2015 med henblik på at blive klogere på ukrudtsforekomsterne i vårsæd (byg, triticale og hvede). Undersøgelsen var et led i projektet PRODIVA under CORE Organic Plus samt et speciale på Aarhus Universitet. 

Begrænset forskel mellem sædskifter
I undersøgelsen blev markerne opdelt efter, om sædskiftet i en 5-årig periode før undersøgelsen kunne beskrives som varieret (høj diversitet) eller ikke varieret (lav diversitet). Det viste sig at være ganske svært at definere nogen klare forskelle, især på kvægbrugene. Markerne fra planeavlsbrugene blev opdelt efter, om der i 2 år ud af de seneste 5 år blev dyrket en anden afgrøde (eks. bælgsæd, grøntsager, frøafgrøder) end korn (høj diversitet), eller om sædskiftet indeholdt korn i 4-5 år (lav diversitet). På kvægbrugene skete opdelingen efter, om der var kløvergræs i 1-2 år og 3-4 år med minimum én anden afgrøde end korn (høj diversitet), mens lav diversitet blev karakteriseret ved 2-3 års kløvergræs og 2-3 år med vårsæd eller anden afgrøde.

Markante sædskifteændringer er nødvendige
Hovedparten af ukrudtsarterne kunne hverken forklares ud fra brugstype, sædskiftets diversitet eller jordtypen. Det kan bl.a. skyldes undersøgelsens begrænsede antal marker og bedrifter, få forekomster af de pågældende arter samt for lille forskel mellem sædskiftetyperne høj og lav diversitet. Der var eksempelvis ingen sammenhænge i forhold til problemarterne de ’gule korsblomstrede’ (ager-sennep, ager-kål og kiddike). Disse arter har frø med stor holdbarhed i jorden og kan derfor vedblive at være et problem, selvom der i perioder dyrkes afgrøder, hvor de ikke vokser. Overraskende var det, at høj sædskiftediversitet ikke entydigt førte til høj diversitet i ukrudtsfloraen.

Forekomsten af enkelte ukrudtsarter kunne dog forklares med brugstype, sædskifte og jordtype. Ager-tidsel var hyppigst forekommende på planteavlsbrug i sædskifter domineret af vårsæd (lav diversitet), mens kvægbrugene med flere kløvergræsmarker generelt havde færre tidsler uanset sædskiftet – afhugning af kløvergræs hæmmer tidsler.

En anden vigtig rodukrudtsart, almindelig kvik, var derimod hyppigst i sædskifter med høj diversitet; primært på sandjord på kvægbrug og på lerjord på planteavlsbrug. Et lidt uventet resultat, men det kan skyldes, at konkurrencesvage afgrøder og/eller afgrøder med dårlige muligheder for kvikbekæmpelse har indgået i sædskifterne med høj diversitet. Rodukrudt omtales ofte som det helt store problem i økologisk jordbrug, men i vores undersøgelse var kun ager-tidsel blandt de 15 mest hyppigt forekommende ukrudtsarter på begge brugstyper; fjerde hyppigst på planteavlsbrug og femtende hyppigst på kvægbrug.

Skal sædskiftet bruges aktivt til at forhindre eller hæmme et bestemt ukrudtsproblem, er det nødvendigt med markante ændringer. Effekterne af mindre ændringer drukner nemt i andre faktorer som f.eks. driftsledelse, metoder til ukrudtsbekæmpelse, vejrlig og sortsvalg. Faktorer, som der ikke blev taget højde for i undersøgelsen.   

Klummen blev også bragt i Økologi & Erhverv 23. september 2016.

Projektet PRODIVA er en del af CORE Organic Plus, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). For at læse mere om projektet, besøg http://coreorganicplus.org/research-projects/prodiva/