Søges: Bidragydere til ny vidensyntese

Det er brug for et aktuelt overblik over dansk økologiforskning. Derfor har ICROFS indledt arbejdet med en ny Vidensyntese med titlen ”Økologiens Bidrag til Samfundsgoder.”

Syntesen kommer til at indeholde ni kapitler om centrale emner inden for forskningen og desuden en overordnet, tværgående syntese.

Arbejdet med vidensyntesen bliver sat i gang ved en kick-off-workshops onsdag den 17. december i Nyborg, og for at inddrage et bredt felt af bidragydere, åbner ICROFS nu for, at udefrakommende ressourcepersoner kan melde sig som deltagere. Det drejer sig dog udelukkende om ressourcepersoner, der kan bidrage forskningsfagligt til selve arbejdet. Slutbrugere såsom landmænd og andre interessenter bliver inddraget i anden sammenhæng.

Det meste af arbejdet med vidensyntesen vil foregå i perioden januar - april 2015. Syntesen bliver fremlagt ved en konference på Christiansborg i slutningen af april 2015, hvor fødevareministeren vil deltage. Efter konferencen skal rapporten færdigbearbejdes og udkommer senere i bogform.

Det er desuden planen, at vidensyntesen efterfølgende skal publiceres som en eller flere review-artikler i et relevant internationalt tidsskrift.

Tid & Sted: Kick-off-workshop. Onsdag den d. 17. december kl. 9:30 – 16 på Hotel Storebælt, Nyborg.

Tilmelding til kick-off-workshoppen senest den 5.12.14 til: Grethe.Hansen@icrofs.org med c.c. til LizzieM.Jespersen@icrofs. org

Vedhæft tilmeldingsblanket med angivelse af, hvilke(t) kapitel/kapitler du mener at kunne bidrage til, og hvilke emner du vil skrive om.

Tilmeldingsblanket