Dyrenes rolle i bæredygtige landbrug
Forud for kongressen blev der afholdt en to-dags præ-konference om husdyrenes rolle i økologisk landbrug. Der var yderligere en workshop dag om brug af plantemedicin til økologiske dyr, som foregik på en økologisk gård uden for New Delhi. Både workshoppen om plantemedicin samt præ-konferencen var arrangeret af IFOAM Animal Husbandry Alliance (IAHA).

Avl var et af de emner, som på mange måder var i fokus flere gange i løbet af disse dage:

• Relevansen af at sikre en diversitet af racer 
• Sikre at racerne er robuste og i videst muligt omfang kan udfylde flere roller (fx at han-dyrene ikke skal aflives, som det ses i mange lande med hanekyllinger og tyrekalve).

Derudover blev dyrenes rolle diskuteret i forbindelse med behovet for at forbinde antallet af dyr til antallet af hektar (med andre ord, områdets produktions-kapacitet), for på den måde at sikre bæredygtigheden. Denne forbindelse mellem dyr og land er vigtig, for eksempel så man ikke skal tranportere foder, levende dyr og produkter over lange afstande.

Ét af de nye emner, som kom til at fylde meget i debatten, var systemer, hvor dyr vandrede eller blev flyttet rundt. Det kunne være i nomade-kulturer, og brug af fælles græsgange, ekstensive arealer, naturområder, eller ved at have dyrene flere forskellige steder i løbet af en års-cyklus (transhumance systemer).

Det blev diskuteret, hvordan sådanne systemer kunne tænkes ind til de økologiske systemer. Diskussionen er relevant, fordi mange af disse dyr, som vandrer, traditionelt har haft nogle vigtige roller i at vedligeholde mange af klodens landskaber fx med permanente naturlige græsområder og skov. Disse landskaber er anerkendt som vigtige, fordi de binder kulstof og dermed er vigtige til at løse klima-spørgsmål.

Endeligt blev forbindelserne mellem dyr og mennesker diskuteret i mange former: rådgivning, velfærdsvurderinger, behovet for at tage sig af dyrene, og dén traditionelle viden som mange steder er ved at gå tabt, men som ofte indeholder mange gode retningslinjer og fx forslag til håndtering af sygdom.

Under workshoppen havde ICROFS én poster om ProGrOV-projektet, som ICROFS har ledet siden 2011. ICROFS havde også et indlæg om sundhedstiltag og var facilitator af én af de fire diskussionsgrupper (avl og dyrevelfærd).  

Læs mere om

• ProGrOV-projektet  

Udfordringer med frø og såsæd - et centralt brændpunkt i økologien
Vores pulje af forskelligartede frø og planter i landbruget bliver mindre og mindre med rivende hast. Det var et af de centrale omdrejningspunkter i mange af præsentationerne ved den 19. økologi-verdenskongres, og det blev helt tydeligt, at det er et brændende emne netop i Indien.

Det handler om mange ting:

• Diversiteten, som er ved at forsvinde, hvilket gør vores mad fattigere, og vores landbrug mindre modstandsdygtige, fordi vi har færre sorter at vælge imellem 
• Kultur, både mht. mad og landbrug: størstedelen af verdens befolkning har haft rige traditioner for at samle og udveksle frø, sådan at man altid sikrer, at frøene er lokalt tilpassede, og videreudvikles stadigt i en lokal kontekst.

Forskningen peger på vigtigheden af disse aspekter, og mange steder i verden ser vi de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af, at ’ensartede frø og planter’ har erstattet de lokale og mere robuste planter.

Den indiske pioner Vandana Shiva og Navdania bevægelsen er et af Indiens kendte initiativer for bevarelse af biodiversitet og kontrol med frø samt udvikling af et økologisk bæredygtigt landbrug. Men Indien er rig på organisationer og initiativer, som har frø, frøsamling og bøndernes ret til at samle, dyrke og udveksle frø, som fokus.

Der var en rig og æstetisk smuk – grænsende til det overvældende – udstilling fra organisationer over hele Indien, som arbejdede med frø og frøsamling.  

Food systems 3.0
En anden præ-konference forud for den 19. Økologiske Verdenskongres omhandlede økologiske fødevaresystemer. Her deltog repræsentanter fra alle kontinenter og fra mere end 40 lande, herunder adskillige af Indiens mange stater. Med sådan en broget flok må man forvente mange forskellige bud på økologiske fødevaresystemer, og også mange lokale løsninger på globale problemer, som er knyttet til vores fødevaresystemer.

Det var også, hvad dagen bragte. Der var forskellige bud fra alle verdenshjørner, fra mindre samfund og grupper af landmænd og forbrugere, til hele regioner som havde omlagt hele produktionen og prøvede at få fødevaresystemer til at fungere med 100 procent økologisk produktion.

Nødvendigheden af at tilpasse vores kost til hvad et område – stort eller lille – kan producere til mennesker blev fremhævet gang på gang, og det blev blandt andet fremhævet som værende i rigtig god overensstemmelse med, hvad produktionen af ’sund velafbalanceret kost’, som for eksempel at have hovedvægten på planterne.

Nogle af de karakteristika, som i øvrigt kunne sammenfatte mange af de forskellige initiativer til bud på, hvad man kan kalde et ’økologisk fødevaresystem’ var at:

• De skal være inklusive – det vil sige være tilgængelige for alle, uanset køn og klasse fx delt på indkomst eller social klasse, således at de bidrager til ligheden mellem forskellige mennesker og grupper i samfundet
• Systemet skal reflektere ’de sande omkostninger’ (’true costs and responsibility accounting’) 
• Der skal være viden blandt forbrugere om, hvad der fx er ’en sund kost’ 
• Der er stærke relationer mellem de forskellige led i ’værdikæderne’ 
• Systemerne er transparente.

Denne præ-konference var organiseret og koordineret af ’Organic Food System Program’ (OFSP), som er et anerkendt initiativ under FN’s 10YFP Sustainable Food Systems Programme: ’Organic food systems as models and living laboratories for transformation processes towards sustainable food systems’.

Hele diskussionen om økologiske mad- og fødevaresystemer er nærmest i eksplosiv vækst – flere og flere får øjnene op for, hvor vigtigt det er at se vores kost, vores ’fodaftryk i verden’, og den måde vi producerer og udveksler mad på, i en større sammenhæng. Så partnerskab og involvering med OFSP giver nye spændende input til fremtidige relevante fokusområder for forskning og partnerskaber.  

Læs mere om

• Organic World Congres: Håb for fremtiden - omlægning af en stat kan lade sig gøre i praksis!
• Organic World Congress: Involvering af forskningens brugere er hjørnestenen i den økologiske udvikling
• 19th Organic World Congress på det officielle website for kongressen