Jordens frugtbarhed kan styrkes via kompost og plantebaserede gødninger

CORE Organic projektet SureVeg har vist, at gylle kan erstattes af en kombination af kompost og plantebaserede gødninger uden at gå på kompromis med udbyttet, hvilket kan øge jordens frugtbarhed i produktionen af grøntsager.

Foto: Hanne Lakkenborg Kristensen

Efterspørgslen efter økologiske grøntsager stiger, men kræver mange næringsstoffer, og samtidig er grøntsagsproduktion hård ved jorden pga. intens jordbearbejdning og mekanisk ukrudtsbekæmpelse, der påvirker jordens liv. Desuden ønsker erhvervet at udfase konventionelle gødningskilder fra den økologiske produktion. Derfor er der god grund til at undersøge, om svinegylle med sit høje ammoniumindhold og lave indhold af organisk stof er den mest optimale gødskningsform, når jordens frugtbarhed skal plejes. Denne problemstilling har CORE Organic projektet SureVeg arbejdet med siden 2018, og resultaterne er netop publiceret i tidsskriftet European Journal of Agronomy. 

SureVeg har sammenlignet konventionel svinegylle med en gødningsblanding bestående af 100% plantebaserede kilder: En langsomomsættelig kompost af have-park-affald fra mile, Klintholm I/S, samt letomsættelige plantebaserede gødninger (frisk kløver, kløverensilage, knuste lupinfrø). En tredje gødningsstrategi kom også i spil - baseret på en blanding af animalske og plantebaserede kilder (dybstrøelse, biofiber, kompost). I alle tre behandlinger blev der dyrket en efterafgrøde (vintervikke-klinte) i den mellemliggende vinter. Gødskningen blev fastsat efter kvælstofnormerne for rødbede (160 kg N/ha) og hvidkål (180 kg N/ha), hvor jordens indhold af mineralsk kvælstof samt forårsgrøngødning blev taget i betragtning.

Forsøget har ligget på Aarhus Universitet-Årslev på sandblandet lerjord og været dyrket økologisk siden 2013. Undersøgelserne viste, at svinegyllen gav højeste udbytte og kvælstofoptagelse i 2018. I 2019 derimod var både udbytte, kvælstof- og fosforoptagelsen højest med den plantebaserede gødning og svinegyllen, mens den blandede animalsk-plantebaserede strategi gav et dårligere resultat. Derudover var jordenzymet beta-glykosidase højest med den plantebaserede gødning og med svinegyllen. Den potentielle kvælstofmineralisering i jorden var markant højere med den plantebaserede gødning sammenlignet med den blandede strategi og med svinegyllen. Kvælstofmineralisering og beta-glykosidase er udtryk for evnen til mikrobiel omsætning i jorden af hhv. organisk kvælstof og kulstof. Alle tre gødningsstrategier havde kun en lille betydning for forskelle i rodvæksten af afgrøderne, og nitratudvaskningen var heller ikke påvirket.

Producenter kan altså opretholde et højt udbytte og samtidig drage omsorg for jordens mikrobielle liv. Bedrifterne kan dyrke egen gødning fx i form af kløver og lave kompost for dermed at frigøre sig fra konventionelle gødningskilder. Det høje input af organisk materiale i den plantebaserede gødning styrker jordens frugtbarhed og forventes at have flere positive effekter på jordens liv på længere sigt sammenlignet med svinegylle.

Studiet er en del af det europæiske projekt SureVeg bevilget af CORE Organic Cofund, som koordineres af ICROFS i samarbejde med GUDP.  Resultater fra undersøgelserne er publiceret i tidsskriftet European Journal of Agronomy med open access: https://doi.org/10.1016/j.eja.2022.126590

Efterspørgslen efter økologiske grøntsager stiger, men kræver mange næringsstoffer, og samtidig er grøntsagsproduktion hård ved jorden pga. intens jordbearbejdning og mekanisk ukrudtsbekæmpelse, der påvirker jordens liv. Desuden ønsker erhvervet at udfase konventionelle gødningskilder fra den økologiske produktion. Derfor er der god grund til at undersøge, om svinegylle med sit høje ammoniumindhold og lave indhold af organisk stof er den mest optimale gødskningsform, når jordens frugtbarhed skal plejes. Denne problemstilling har CORE Organic projektet SureVeg arbejdet med siden 2018, og resultaterne er netop publiceret i tidsskriftet European Journal of Agronomy. 

SureVeg har sammenlignet konventionel svinegylle med en gødningsblanding bestående af 100% plantebaserede kilder: En langsomomsættelig kompost af have-park-affald fra mile, Klintholm I/S, samt letomsættelige plantebaserede gødninger (frisk kløver, kløverensilage, knuste lupinfrø). En tredje gødningsstrategi kom også i spil - baseret på en blanding af animalske og plantebaserede kilder (dybstrøelse, biofiber, kompost). I alle tre behandlinger blev der dyrket en efterafgrøde (vintervikke-klinte) i den mellemliggende vinter. Gødskningen blev fastsat efter kvælstofnormerne for rødbede (160 kg N/ha) og hvidkål (180 kg N/ha), hvor jordens indhold af mineralsk kvælstof samt forårsgrøngødning blev taget i betragtning.

Forsøget har ligget på Aarhus Universitet-Årslev på sandblandet lerjord og været dyrket økologisk siden 2013. Undersøgelserne viste, at svinegyllen gav højeste udbytte og kvælstofoptagelse i 2018. I 2019 derimod var både udbytte, kvælstof- og fosforoptagelsen højest med den plantebaserede gødning og svinegyllen, mens den blandede animalsk-plantebaserede strategi gav et dårligere resultat. Derudover var jordenzymet beta-glykosidase højest med den plantebaserede gødning og med svinegyllen. Den potentielle kvælstofmineralisering i jorden var markant højere med den plantebaserede gødning sammenlignet med den blandede strategi og med svinegyllen. Kvælstofmineralisering og beta-glykosidase er udtryk for evnen til mikrobiel omsætning i jorden af hhv. organisk kvælstof og kulstof. Alle tre gødningsstrategier havde kun en lille betydning for forskelle i rodvæksten af afgrøderne, og nitratudvaskningen var heller ikke påvirket.

Producenter kan altså opretholde et højt udbytte og samtidig drage omsorg for jordens mikrobielle liv. Bedrifterne kan dyrke egen gødning fx i form af kløver og lave kompost for dermed at frigøre sig fra konventionelle gødningskilder. Det høje input af organisk materiale i den plantebaserede gødning styrker jordens frugtbarhed og forventes at have flere positive effekter på jordens liv på længere sigt sammenlignet med svinegylle.

Studiet er en del af det europæiske projekt SureVeg bevilget af CORE Organic Cofund, som koordineres af ICROFS i samarbejde med GUDP.  Resultater fra undersøgelserne er publiceret i tidsskriftet European Journal of Agronomy med open access: https://doi.org/10.1016/j.eja.2022.126590