Flere kokke fordærver ikke maden
Hos Aarstiderne er de konstant i gang med at undersøge og udvikle nye produkter, og det foregår ofte sammen med eksterne samarbejdspartnere. Virksomheden har også dygtige kokke til at bidrage med meninger og praktiske muligheder.
Sommeren går på hæld, og hos fødevarevirksomheden Aarstiderne i Barritskov ved Juelsminde kommer den faste kokkeskare i disse dage for at smage på de mange nye grøntsager, urter og spiselige blomster, som er kommet godt op af jorden i løbet af sæsonen.
Smagsmarken i Barritskov er omdrejningspunktet for virksomhedens afprøvning af omkring 300 forskellige sorter fra mange forskellige dele af verden.
- For os gælder det om at have et kæmpe netværk og være åben for nye muligheder. På den måde får vi inspiration og viden. Vi får omkring 100 sorter ind på et år, og måske er det kun ganske få af dem, der ender med at blive solgt i vores forskellige kasser. Det afgør vores kokke, når de kommer og smager på de forskellige sorter, forklarer Svend Daverkosen, Landbrugs- og Miljøchef hos Aarstiderne.
Svend Daverkosen viser rundt på marken og forklarer om projektet med de gamle ærte- og bønnesorter, der har kørt i to år, og som Frøsamlerne har inspireret virksomheden til at afprøve, udvælge og opformere. Et projekt som også Teknologisk Institut deltager i. Han fortæller om den stigende efterspørgsel de seneste par år efter vegetar og veganske måltidskasser, og hvilke udfordringer det giver.
- Vi har en løbende dialog med vores kunder på bl.a. Facebook, så på den måde er de en stor inspiration til vores udvikling. Kasser til vegetarer og veganere skal jo indeholde måltider med et varieret proteinniveau, derfor kigger vi på proteinholdige planter som quinoa, linser og hirse, og specielt eksperimenterer vi med den gamle kornsort amaranth, som er fra Sydamerika, uddyber han.
I Barritskov har Aarstiderne fokus på den proteinholdige amaranth til proteinrige måltider for vegetarer og veganere. Svend Daverkosen viser planten frem.
Ukrudt og gødning
På marken vokser også forskellige slags kål, og flere af dem har asiatisk oprindelse. De har en skarp men frisk sennepssmag. Bedene, som er dækket af fintmasket insektnet for at holde kållarver og sommerfugle ude, er rene, og der er kun sporadisk ukrudt i de to meter brede bede, hvor tydelige kørespor adskiller dem.
- Vi udplanter i rene bede, og det begrænser væksten af ukrudt, og så sørger vi for at radrense. Køresporene har været de samme i en årrække, og radrensningen foregår med GPS-udstyr. Vi har deltaget i det tværorganisatoriske projekt ’Økologi i Sporet’, hvor vi lærte en masse om ukrudtsbiologi og fik forbedret brugen af grøngødning, forklarer Svend Daverkosen.
I 2001 stoppede Aarstiderne med at bruge konventionelt husdyrgødning, fordi kunderne simpelthen ikke forstod, hvorfor man måtte benytte konventionel gødning i økologisk produktion.
- Vi vil ikke gå på kompromis med økologien, så vi har grønthøster og grøngødning klar til høst lige ved siden af grøntsagsbedene. Så er det nemt at hente, når planterne har brug for det. Vi kan give grøngødningen før såning og plantning samt i rækkerne, når planterne har brug for det og så længe de ikke er større, end at de kan være under grøngødningsudlæggeren, forklarer Svend Daverkosen og uddyber: - Vi er hele tiden opmærksomme på at sørge for grøngødning, jordbehandling og sædskifte for at have den mest optimale gødningsforsyning med de meget små mængder næringsstoffer, vi har til rådighed.
Aggressivt ukrudt og kvælstoffikserende efterafgrøder
Jorden på Barritskov bliver også brugt til demonstrations aktiviteter i forbindelse med ICROFS projektet RowCrop. Formålet med projektet er at undersøge, hvilken betydning rækkedyrkning kombineret med radrensning af både hoved- og efterafgrøde har på kontrol med ukrudt; om efterafgrøder kan udkonkurrere særligt problematiske ukrudtstyper, og hvordan såning af efterafgrøder i rækkedyrkning kan øge vækst og kvælstoffiksering, så udvaskning og import af gødning kan reduceres.
På Barritskov fokuserer de især på at fjerne stubben med radrenseren efter høst, så de får behandlet hele marken i løbet af en sæson.
- I sådanne projekter synes jeg, vi får en del ud af at arbejde tæt sammen med andre, der også dyrker økologisk, for vi har fælles udfordringer, og så har Aarhus Universitet nogle dygtige forskere både på forsøgsstation Flakkebjerg og på Foulum, som vi lærer meget af, siger Svend Daverkosen.
Han fortæller endvidere, at fremtidens forskning er nødt til at finde løsninger på næringsstof-problemet i økologien, når man ikke længere må bruge konventionel gødning. Desuden mangler planteavlere stadig rigtig meget viden om reduceret jordbehandling, så jordens naturlige struktur bevares. Ligeledes er det vigtigt at undersøge muligheden for flerårige kulturer, også på grøntsagssiden. Og så er der jo også klimaudfordringen, hvor dyrkningssystemer, der er kulstofbevarende ved at opbygge kulstofpuljen i jorden i stedet for at lede det op i atmosfæren, er vigtige.
Læs mere om projektet:
Se en video fra Barritskov: