Færre antibiotikaresistente colibakterier i økologiske svin

Økologiske grise indeholder færre antibiotikaresistente colibakterier end konventionelle grise, viser ny europæisk forskning. Men forskellen risikerer at bliver udlignet i slagteprocessen.

23.12.2014 | Ulla Skovsbøl

Forskere i det fælleseuropæiske forskningsprojekt SafeOrganic har undersøgt og sammenlignet forekomsten af resistente bakterier i henholdsvis økologiske og konventionelle svinebesætninger i Danmark, Sverige, Frankrig og Italien.

I hvert land blev 25 økologiske og 25 konventionelle besætninger undersøgt med to grise fra hver besætning. Sammenligningen blev baseret på resistens overfor tetracyclin og  et panel af ti andre typer af antibiotika.

Forskerne fandt en markant lavere andel af tetracyclinresistente E. coli bakterier i den enkelte, økologiske gris sammenlignet med de konventionelle. Det var også mere sjældent, at E. coli bakterier fra økologiske grise var resistente overfor en række andre typer af antibiotika. Resultaterne for E. coli bakterierne tyder på, at der generelt er et lavere smittetryk, når det gælder spredning af resistente bakterier fra økologiske svinebesætninger end fra konventionelle.

Den lavere forekomst i økologiske svin kan skyldes et lavere antibiotikaforbrug, men andre faktorer kan også spille ind, og der mangler fortsat viden om de præcise årsager til det lavere niveau af resistens.

Selv om der altså var signifikante forskel mellem økologisk og konventionelt tarmindhold hos levende svin, forsvandt forskellen tilsyneladende på slagtekroppen. Dette tyder på, at de økologiske svin muligvis bliver forurenet med resistente bakterier under slagtningen, og at økologerne dermed mister fordelen ved at have lavere forekomst af resistens. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre at udpege én sikker årsag til, at der er flere resistente bakterier i de slagtede dyr end i de levende. Der er derfor behov for mere forskning i mekanismerne bag spredning af resistens på bl.a. slagterlinjen.

Læs forskernes artikel i ICROFS News, nr. 4 2014

 

Forskning