"Faciliteterne, som vi har her i Taastrup er helt unikke - der findes ikke tilsvarende i verden", sagde Niels Halberg, tidligere centerleder for ICROFS og koordinator for Deep Frontier projektet, nu centerleder ved DCA, Aarhus Universitet. Han takkede også VILLUM fonden i sin velkomsttale til de 34 forskere, landmænd og rådgivere, der var mødt op for at blive klogere på forskningen i dybe rødder og flerårige afgrøder på Rodens dag. Det er fjerde gang Deep Frontier afholder Rodens dag siden projektets opstart i juli 2015.

Dagen startede med en rundvisning i anlægget, hvor de specielt designede faciliteter blev vist frem, som bl.a. giver mulighed for at studere dybe rødder via 4 meter høje "potter" samt underjordiske kameraer.

Dorte Dresbøll, Københavns Universitet, fremviser her de høje rodtårne, og det særlige kamera til at nærstudere de dybe rødder. Hun fortæller, at der er bygget 12 rodtårne, som hver er 4 m. høje, 1,20 m. brede, 60 cm. dybe og delt af en plade i midten. Dette giver i alt 24 vækstrum. "Vi har desuden måtte udvikle et specielt kamera for at kunne følge røddernes vækst", siger hun. 

Lucerne kan noget særligt

Projektleder Kristian Thorup-Kristensen, Københavns Universitet, som viser anlægget i forsøgsmarken frem, er især imponeret over den flerårige plante "Lucerne", som trives selv uden vand: "Lucerne er et godt eksempel på en afgrøde med en særlig god evne til at optage vand og næring fra de dybe jordlag". Kristian Thorup-Kristensen viser desuden planterne Kernza (hvedegræs) og Silphium, som begge har gode evner til at sætte dybe rødder. "I USA er Kernzaen en frontrunner og fremhæves for sit meget dybe rodsystem, men vi har ikke fundet, at den er meget bedre end hvede. Det er Silphium til gengæld". Han fortæller også, at  konkurrencen mellem afgrøderne gør, at de sætter dybere rødder, samt at røddernes evne til at udnytte og optage vand i de dybe jordlag er meget forskellige.

Flerårige afgrøder er attraktive - men hvad kan vi bruge dem til?

"Formålet med projektet er at undersøge og udnytte potentialet i vores afgrøder. Der vil altid være vand i de dybere jordlag, så det er også en måde at komme vores klimaforandringer i møde", siger Kristian Thorup-Kristensen. Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, tilføjer, at projektet ligeledes undersøger, de underjordiske processer i forhold til kulstof: "dybe rødder er nemlig med til at pumpe kulstof ned i jorden, men dette kræver også næringsstoffer, da kulstoffet bindes i organisk stof, som især indeholder kulstof, kvælstof og fosfor. For at vi kan udnytte dybe rødder til at nedbringe vores CO2 udledning, skal vi derfor også interessere os for andre næringsstoffer i de dybe jordlag".

Mangfoldige oplæg

Der var mange forskellige oplæg i løbet af dagen. Projektleder Kristian Thorup-Kristensen, KU og  Jørgen E. Olesen, AU gav først en introduktion til, hvad projektet Deep Frontier hidtil har lært os om dybe rødder og flerårige afgrøder.

Uffe Jørgensen, AU, gav sit syn på forskningen i relation til Biomasseproduktion og bioraffinering på flerårige afgrøder efterfulgt af Timothy Crews, fra "The Land Institute", som var med på Skype fra Kansas  og fortalte om sine erfaringer med den populære flerårige afgrøde "Kernza".

Oplægsholder, Christian Sig Jensen, fra DLF -  en global frøvirksomhed, der forædler, producerer og afsætter frø til f.eks. landbruget fortalte bl.a., at "forædling og udvikling af flerårige afgrøder har potentiale i forhold til de fremtidige rammebetingelser for planteproduktion, som bliver præget af stigende temperaturer, længere perioder med tørke samt milde men våde vintre, hvor fx tunge maskiner ikke kan køre ud i marken".

Michael Broberg Palmgren, KU sluttede dagen af med et oplæg om vilde planter som et bud på grundlaget for fremtidens flerårige afgrøder.

Stor interesse fra branchen

Der blev fremlagt mange synvinkler på forskningen i løbet af dagen, og tilhørerne var positive: "Vi arbejder meget med, at vi skal have en mere levende jord, og det er spændende, hvis vi kan få afgrøder til at vokse flere år. Det har været en mangfoldig dag; det er interessant at høre fra forskere, der går i dybden med forskellige emner", siger Hans Henrik Pedersen, der til daglig arbejder med pløjefri dyrkning i interesseorganisationen FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i DanmarK).

"Flerårige afgrøder er meget interessante - da de giver nogle nye arealanvendelsesmuligheder. Vi vil gerne være på forkant med udviklingen inden for landbrug, dvs., hvis der kommer efterspørgsel på en anden type afgrøde, end dem vi er vant til at håndtere idag, så vi skal vide, hvor vi er på vej hen. Sideløbende med denne forskning i flerårige afgrøder kører jo også teknologiudviklingen; robotteknologien kører derudaf og især på landbrugsområdet. At dyrke afgrøderne sammen er meget tættere på, end folk er klar over, og det vil ikke være mangel på grej, der bremser udviklingen", fortæller Kasper Jensen, Chefkonsulent i brancheforeningen DM&E (Danske Maskinstationer & Entreprenører). 

Til trods for de mange forskellige perspektiver og syn på forskningen, var der bred enighed om, at der er et stort potentiale i dybe rødder og flerårige afgrøder, som kan hente vand og næring i dybe jordlag og bidrage til at binde kulstof i jorden.

Videooptagelser af dagens oplæg kan findes her: https://projects.au.dk/deepfrontier/rodens-dag-2020-danish-workshop/

Dagen var arrangeret i regi af forskningsprojektet Deep Frontier, der er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU) og Internationalt Centre for Research in Organic Food Systems (ICROFS). Projektet er finansieret af Villum Fonden, se mere om Deep Frontier projektet her