Ti millioner euro om året. Så stor er Thünen Institute of Organic Farming i Trenthorsts årlige basisbevilling til økologisk forskning. Det er mere end hele det danske økologiske forsknings- og udviklingsprogram, Organic RDD 2, har om året.  Hertil kommer forskningsmidler gennem bevillinger til specifikke projekter. Forskningscenteret har 100 ansatte, hvoraf ca. 35 er ansat i forsker- og ph.d.-stillinger.

”Det er et fantastisk inspirerende sted med en positiv ånd. Trenthost-instituttet er ikke alene et besøg værd, det er også i høj grad værd at overveje, om instituttet kunne være en samarbejdspartner for danske forskningsinstitutioner,” siger ICROFS medarbejder Ilse A. Rasmussen, som netop har besøgt stedet.

Grundlagt på gammelt gods

Trenthorst-instituttet blev grundlagt i 1999 af den daværende rød-grønne regering på et statsejet gods, der var beregnet til forskning, men ikke tidligere blev brugt til det. Der er 600 hektar tung lerjord, men bygningerne var forfaldne, så der skulle i det store og hele startes fra bunden.

Det blev Professor Gerold Rahmann, der på det tidspunkt kom fra Universitet i Witzenhausen, der fik opgaven, som han har haft lige siden. Han har stået i spidsen for udviklingen af et moderne forskningscenter, hvor der bliver arbejdet med dyrkningsforsøg i stor skala. Ud over selve dyrkningsspørgsmålene arbejdes der med kvalitetsundersøgelser, miljø, klima, dyrevelfærd og meget mere - herunder en del genetik – f.eks. den genetiske sammensætning af mastitisbakterier.

Økologisk forskning på 600 hektar

I dag bliver godsets 600 hektar drevet med flere forskellige sædskifter: ét med kvæg, ét med svin og et uden husdyr, som i øjeblikket er ved at blive lagt sammen med svinesædskiftet.

Desuden er der et sædskifte, hvor man især arbejder med at udvikle produktivitet og kvalitet i grovfoderproduktionen, og bl.a. har forsøg med samdyrkning med urter på samme måde som i det danske Organic RDD projekt EcoServe.

”På Trenthorst-instituttet bliver der forsket i mange af de samme ting, som vi undersøger i de danske GUDP-projekter, men typisk i langt større skala. Vi burde kigge syd på og lade os inspirere af den tyske forskning, for der er virkelig meget at hente,” siger Ilse A. Rasmussen, der er koordinator for det danske Organic RDD program.

I kvægsædskiftet gennemføres der bl.a. forsøg med bl.a. samdyrkning af majs med bønner samt sorter af majs. Når en forsøgsrække har kørt i tre år, implementeres de bedste muligheder i de større marker, og efter tre år anbefales de bedste til landmændene.

Til godset hører desuden ekstensive områder med skov, eng og andre naturområder med større eller mindre grad af udnyttelse.

Omfattende husdyrforsøg

På Trentshorst-instituttet er der naturligvis også køer: en besætning med 100 malkekøer af to racer: Holstein og en blanding af Holstein og en gammel tysk rød race.

De rene Holstein bliver ikke afhornet, men flere undersøgelser viser, at såvel opstaldningen som den måde, landmanden håndterer køerne på, har stor betydning for, om der opstår problemer i besætningen – og det gør der ikke her.

Instituttet har endvidere en so besætning med 50 søer, hovedsagelig en tysk treracekrydsning. Søerne går på friland, mens de er drægtige, men farer på stald. Her gøres også forsøg med at flere søer sættes sammen efter en uge, og da søerne kender hinanden fra tidligere, giver det sjældent problemer. Der har også været arbejdet med at lade smågrisene blive hos soen i 63 dage i stedet for 42, som er standard, og det nedsatte ikke frugtbarheden, da det lykkedes at få søerne i brunst, selvom smågrisene var hos dem.

Tidligere har der også været malkefår- og geder på Trenthorst-instituttet. De forsøg er imidlertid nedlagt nu, og i stedet er man ved at starte forsøg med fjerkræ - både læggehøns og slagtekyllinger.

Læs mere om økologiforskning i Tyskland