Dan Jørgensen svarer på kritik af økologisk landbrug
De fire svenske forskere bag bogen ”Den Ecologiska Drömmen” underkender generelt de samfundsmæssige fordele ved økologisk drift, skriver fødevareministeren i et svar til Venstres Erling Bonnesen.
Dan Jørgensens svar til Erling Bonnesen
Fødevareminister Dan Jørgen har svaret på et spørgsmål fra Venstres Erling Bonnesen vedrørende den kritik, fire svenske forskere har rettet mod økologisk landbrug i bogen ”Den Ecologiska Drömmen.” Forskerne blev bl.a. i Landbrugsavisen citeret for, at "økologi er en katastrofe for mennesker og miljøet."
Det fik Erling Bonnesen (V) til at stille følgende spørgsmål til ministeren (Spørgsmål nr. 93):
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Forskere: Økologi er en katastrofe for mennesker og miljøet” fra Landbrugsavisen den 18. november 2014, herunder uddybende kommentere synspunktet fra de svenske forskere om, at økologi medfører, at der kræves næsten dobbelt areal for at producere det samme.”
Fødevareminister Dan Jørgensen har nu (5.1.15) svaret følgende, hvor han bl.a. citerer ICROFS direktør, Niels Halberg:
Vedr. areal og udbytter
Én af forskernes hovedpointer er, at hvis hele det svenske landbrug blev omlagt til økologi, så skulle man bruge et næsten dobbelt så stort areal for at producere den samme mængde fødevarer. Forskerne har regnet med ca. 40 % lavere udbytte ved økologisk produktion.
Det er rigtigt, at økologiske udbytter i den vestlige del af verden ikke er så store som de konventionelle. I udviklingslandene, derimod, tyder det på, at økologisk produktion kan øge udbytterne. En UNEP-UNCTAD analyse af 114 projekter i Afrika viste for eksempel, at udbytterne steg i gennemsnit med 116 % ved at gå over til økologisk dyrkning.
At overgå til økologisk produktion i Afrika er altså en reel mulighed for at øge mængden af fødevarer og sikkerheden af fødevareforsyningen. I denne del af verden er kemiske inputs som kunstgødning og sprøjtemidler typisk uden for økonomisk rækkevidde af de små familielandbrug.
I forhold til om en øget omlægning til økologisk drift vil føre til et øget arealforbrug, så er det af FDB i Danmark i øvrigt dokumenteret, at når man køber økologisk, så spiser man noget mindre kød og flere grøntsager, hvilket giver et fødevareforbrug med et lavere arealforbrug. Så de svenske forskeres ”alt andet lige” betragtning kan bestemt udfordres.
Dermed ikke sagt, at landbrugsproduktionen, både den konventionelle og den økologiske, ikke skal videreudvikles. Der arbejdes stadig med at øge udbytterne i økologisk jordbrug, og det støtter
Fødevareministeriet, at der forskes i. Der er i 2014 bl.a. givet støtte til et projekt om forbedret skadedyrs- og sygdomsresistens i økologiske hestebønner, samt støtte til arbejdet med at identificere udenlandske sorter af hestebønner med forbedret udbyttepotentiale tilpasset danske forhold.
Vedr. miljø- og klimaeffekter
Vedrørende miljø- og klimaeffekter nævner forskerne eksplicit kvælstofudvaskning (N) og udledning af drivhusgasser, som ifølge dem, skulle være større fra økologisk landbrug end fra konventionelt. Denne påstand er ikke i overensstemmelse med den forskning, international såvel som national, som Fødevareministeriet kender til.
Ifølge en europæisk metaundersøgelse er kvælstofudvaskningen pr. ha 31 procent lavere for økologisk landbrug. Og i forbindelse med Vandmiljøplanerne (VMPIII) blev effekten af omlægning fra konventionelt til økologisk landbrug i Danmark, vurderet til en reduceret udvaskning på 17 kg kvælstof (N)/ha i gennemsnit i perioden 2007-2011. Den lavere udvaskning skyldes primært økologisk mælkeproduktion, hvor udvaskningen ligger ca. 40 kg N/ha under udvaskningen på konventionelle bedrifter. Der er ikke nævneværdige forskelle i N-udvaskningen mellem økologiske og konventionelle plantebedrifter pr. ha., men målt pr. kg er udvaskningen ca. 7 kg N/ha større ved økologisk produktion end ved konventionel.
Da mælkeproduktionen er den dominerende driftsform inden for økologien, giver det i gennemsnit en reduceret udvaskning. Siden 2011 vurderes miljøtiltag i det konventionelle landbrug at have forbedret kvælstofudvaskningen en smule, hvorfor den samlede positive effekt ved økologi i dag vurderes at ligge mellem 10-17 kg kvælstof pr. ha.
I forhold til udledning af drivhusgasser viser den før nævnte europæiske meta-analyse, at der generelt er lavere drivhusgasudledning pr. ha ved økologisk drift, men større udledning pr. produceret enhed. Men ifølge direktør for ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Niels Halberg, er CO2-udledningen per enhed generelt lige for økologiske og konventionelle produkter. Der er således uklarhed om udledningen pr. produkt, men det danske datagrundlag viser, at der under ét, er en positiv klimaeffekt ved omlægning fra konventionelt landbrug til økologi på ca. 1 ton CO2-ækv./ha. pr. år.
Dermed ikke sagt, at der ikke er klima- og miljøudfordringer i visse dele af den økologiske produktion. Det ved jeg, at der bliver gjort en stor indsats for at finde løsninger på. Eksempler er Økologisk Landsforenings arbejde med klimahandlingsplaner og Landbrug & Fødevarers arbejde med bæredygtighedsmålinger.
Men de svenske forskere underkender generelt, at der er en række samfundsmæssige fordele vedøkologisk drift, som f.eks. bedre miljø-, natur- og grundvandsbeskyttelse bl.a. på grund af den lavere kvælstofudvaskning såvel som på grund af fravalget af pesticider og den mindre brug af husdyrgødning. Denne mere ekstensive drift giver også en forbedret biodiversitet, der bl.a. sikrer bestøvning."