Attraktive udearealer

MultiChick har sat stor fokus på vegetation på udearealerne, både af hensyn til miljø, men også for at stimulere kyllingerne til en øget aktivitet og brug af udearealerne. Resultaterne fra MultiChick viser, at hvis slagtekyllinger har adgang til attraktive udearealer, hvor der er en kombination af mark og skov, så bruger kyllingerne en større del af udearealerne; de er mere aktive og fouragerende, hvilket bidrager til en mere naturlig adfærd.

Etablering af dansk forældredyrsproduktion

Et samarbejde med TopÆg resulterede i, at der blev etableret en dansk forældredyrs-produktion; arbejdet indebar etablering af flere rugeægsflokke med henblik på at producere danske økologiske kyllinger til de økologiske producenter. Der både er og har været stor interesse blandt nye og eksisterende slagtekyllingeproducenter i forhold til at producere flere økologiske slagtekyllinger, og flere konventionelle producenter vil gerne starte en økologisk slagtekyllingeproduktion.   

Introduktion af ny genotype

På Gothenborg har man som led i projektet introduceret en ny langsomt voksende genotype under brandet ’Skovkyllinger’. Dette har vakt stor interesse og skabt afsætning til forbrugere, der enten køber i Gothenborgs gård- eller net-butik samt i et bredt udvalg af gårdbutikker, slagterforretninger mm. MultiChick lavede også forsøg med genotypen ’Color Yield’, hvilket er en mindre aktiv kylling. MultiChick fandt, at når ’Color Yield’ går sammen med ’Skovkyllingen’, bliver den mere aktiv og tilbringer ekstra tid i skovområdet. Erfaringerne fra produktionen af økologisk fjerkræ på Gothenborg har vist, at det er muligt at producere, forarbejde og afsætte kyllinger i forskellige størrelser og til en meget højere pris på nicheniveau, end man normalt ser i supermarkedet. Undersøgelser på AU Foulum viste, at genotypen ’Scan Labelle’ er en meget aktiv og fouragerende kylling, der er god til at tilpasse sig systemet i et skovlandbrug. Gennem forsøg hos Asger Petersen kunne MultiChick imidlertid konkludere, at ’Scan Labelle’ ikke er den bedst egnede kylling at bruge til storskalaproduktion, da den vokser for langsomt og indeholder for lidt kød i forhold til ’Color Yield’ kyllingen, der traditionelt anvendes til økologisk slagtekyllingeproduktion i storskala.

Øko-kyllingen skal fortsat være unik

Det er et stigende salg af langsomt voksende alternative og økologiske slagtekyllinger, og der ses en øget diversitet af kyllinger i detailhandlen på nuværende tidspunkt. Ifølge en opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet voksede den økologiske produktion af slagtekyllinger med 49 % fra maj 2016 til maj 2017. I 2018 er økologiske slagtekyllinger gået fra at være det dominerende alternativ til konventionelle kyllinger, til at have fået konkurrence fra andre velfærdskyllinger. Årsagen er en kraftig vækst i salget af nye typer af alternative langsomt voksende genotyper. I produktionen er der store og små producenter, der hver især producerer forskellige produkter og afsætter dem på forskellig måde. Her er det vigtigt, at den værdi, der ligger i de forskellige produktionsformer, kommunikeres ud til forbrugerne, så merværdien ved hver produktionsform er tydelig. Dette kan være en udfordring gennem de konventionelle afsætningskanaler  

Resultaternes betydning - implementering i praksis

Mange af projektets anbefalinger er allerede i anvendt i praksis. Her kan bl.a. nævnes hele aspektet omkring attraktive udearealer, der viser, at det har store positive effekter på kyllingers aktivitet og velfærd, hvis de har adgang til attraktive udearealer. Desuden er sådanne udearealer godt for miljøet, da N-udvaskningen forventes at kunne reduceres på beplantede udearealer. For at øge den økologiske kyllings lokale forankring, bæredygtighed og differentiering i forhold til konventionelle slagtekyllinger, er det vigtigt at øge foderets andel af lokalt producerede råvarer. I MultiChick-projektet var der stor interesse for mere dyrkning af havre, der kan afskalles i eget anlæg. Havre, der afskalles, har en høj proteinkvalitet og et højt proteinindhold - og er endvidere interessant at dyrke for økologiske landmænd, da det er en meget robust afgrøde med et højt udbytte og en god konkurrenceevne mod ukrudt.

Der er store perspektiver i de resultater, som projektet har opnået med hensyn til fodringsstrategier, hvor der anvendes foder med et lavere proteinindhold. Dette har en positiv effekt på kyllingeres aktivitet og på N-udskillelsen til det omgivende miljø. På sigt er det ambitionen, at foder skal formuleres, så det er tilpasset den aktuelle produktion i forhold til genotype og kvalitet af udearealer, samt tildeling af grovfoder af høj kvalitet. MultiChick ser et uudnyttet potentiale i forhold til at nytænke værdikæden i den økologiske slagtekyllingeproduktion og skabe nye udviklingsveje, der i højere grad fokuserer på dyrevelfærd, kvalitet og differentiering.  

• Alternative slagtekyllinger, en produktion i rivende udvikling v/ Birgit Jensen, Allégårdens kylling
• Nyt om regler v /Lars Holdesen, Landbrug & Fødevarer
• Udearealer v/ Sanne Stenfeldt, Århus Universitet
• Afskallet havre som en del af fodret v/ Jette Søholm Petersen, SEGES
• Det attraktive udeareal v/ Niels Finn Johansen, SEGES
• Nyt om miljøgodkendelser v /Inger Knude, KHL

Under én procent af de kyllinger, som havner på danske spiseborde er økologiske, og cirka halvdelen af dem er importerede. Projektet MultiChick inviterede onsdag 13. maj interesserede fra alle i den økologiske kyllingefødevarekæde til Gothenborg Frilandsfjerkræ for at diskutere, hvad der kan gøres for at forbedre afsætningen.