BeeFarm har udviklet et værktøj, baseret på videnskabelig evidens om sammenhænge mellem biernes levevilkår på den enkelte bedrift og forekomsten af bier.

Værktøjet består ved projektets afslutning af tre dele:

1. den centrale del er et sæt billedark, hvormed landmanden ved guidede gennemgange af bedriften kan estimere udbuddet af bi-ressourcer (redesteder og blomster) gennem sæsonen
2. en konsulentdel, der beskriver fremgangsmåden ved identifikation af de habitater, hvori landmanden skal registrere blomster og redesteder samt
3. en prototype af en excel-brugerflade, hvori registreringerne kan indtastes, hvilket giver et overblik over ressourcerne for vilde bier på bedriften. Værktøjet er udviklet i samarbejde med økologiske producenter af rødkløverfrø og æbler, fordi begge disse grupper er motiverede for at sikre god bestøvning. Efter projektets afslutning gøres værktøjet tilgængeligt på DLFs hjemmeside, og frugtavlere vil kunne tilgå det via Gartnerirådgivningens hjemmeside.

Udviklingen af værktøjet

De otte frugtavlere og otte frøavlere har i 2 år afprøvet registreringsarkene ved op til tre årlige gennemgange af bedriften. Prototypen af værktøjet, som forelå ved projektets slutning, er resultatet af dels landmændenes feedback vedrørende brugervenlighed og konsistens, dels af forskernes realitets-check af indholdet i registreringsskemaerne (får vi de vigtigste plantearter med?) og identifikationen af habitater (er alle de vigtigste habitater medtaget i den guidede tur?).

Evidensen bag værktøjet

BeeFarms undersøgelser af sammenhængen mellem føderessourcer og forekomsten af vilde bier på landbrugsbedrifter har været rettet mod at afklare, om de antagelser, værktøjet bygger på, kan eftervises. Undersøgelserne har frembragt værdifulde data om vilde bier på danske landbrugsbedrifter. I to års fældefangster af vilde bier på de deltagende frø- og frugtbedrifter, beliggende hhv. på Sjælland og i Jylland, er der i tre årlige fangperioder indsamlet 2509 enlige bier og 1620 humlebier, som alle er identificeret til art. På de sjællandske frugtbedrifter er indsamlet 67 arter enlige bier, mens der tilsvarende er indsamlet 45 arter på kløverfrøbedrifterne i Jylland.

Materialet vil være værdifuldt i fremtidige analyser af de danske bier og deres forekomst i landbrugslandskaber. Både tætheden af vilde bier og antallet fundne arter, især af enlige bier, varierer meget mellem de deltagende bedrifter og mellem de enkelte fælder indenfor samme landskab. Dette understøtter eksisterende viden om, at lokale landskabsforhold har stor betydning for forekomsten af vilde bier, men betyder også, at der ikke på grundlag af disse data kan etableres en simpel sammenhæng mellem føde- og rederessourcer og antallet af bier på bedriftsniveau. Derimod viser resultaterne, at højere diversitet i fødeudbuddet, både målt af forskerne som antal registrerede plantearter og bestemt af landmændene ved den grove registrering som antal arter og blomsterkategorier, hænger sammen med højere diversitet af enlige bier på bedrifterne. Registreringerne af fødeudbud er lavet indenfor 500 m’s afstand fra æbleplantagen eller frømarken, og det er - ikke overraskende - at det er enlige bier med deres ret lave mobilitet, der ser ud til at reagere på forskelle i kvaliteten af fødeudbud. Dette understøtter eksisterende viden om enlige bier og kan anvendes til at anvise forbedringer, hvor enlige bier spiller en stor rolle i bestøvningen, f.eks. i frugt- og bærproduktion. Humlebierne, som spiller hovedrollen som bestøvere i avl af rødkløverfrø, er kendt for at reagere på en større rumlig skala, og det har ikke været muligt med det begrænsede antal bedrifter at finde konsistente sammenhænge mellem ressourcer og antal og diversitet af humlebier.

Resultaternes betydning - implementering i praksis

Vilde bier, bestøvere og bestøvning generelt har tiltrukket sig megen opmærksomhed i projektperioden, og BeeFarm har oplevet en stor interesse ikke blot fra økologiske og konventionelle landmænd og frugtavlere, men også fra naturinteresserede grupper og lokale biodiversitets-projekter.

Økologiske landmænd står i fremtiden over for at skulle demonstrere, at man aktivt søger at forbedre biodiversiteten på bedriften udover de gevinster, der opnås ved ikke at bruge pesticider. Konventionelle landmænd med fokus på bestøvning af afgrøder eller med en generel interesse for biodiversitet kan bruge værktøjet, selvom det ikke medtager pesticideffekter. I så fald skal brugen kobles med øget opmærksomhed på, hvilke pesticider der anvendes hvor og hvornår på bedriften. 

Værktøjet tænkes i første omgang gjort tilgængeligt for frø- og frugtavlere. En bredere udbredelse forventes at betyde indsamling af flere erfaringer og gennemførsel af mere målrettede forbedringer af kvalitet og tilgængelighed af føderessourcer gennem sæsonen. I de tilfælde, hvor bestøverne er begrænsede af fødeknaphed, vil sådanne forbedringer kunne øge dyrkningssikkerheden i frø, frugt, bær, raps og hestebønner.