Faktaark om rækkedyrkningssystem med korn og efterafgrøder
Den største udfordring for at opnå højere og mere stabile udbytter i økologisk planteavl er knyttet til tilstrækkelig kvælstofforsyning og bekæmpelse af aggressivt ukrudt. Projektet RowCrop har udviklet et rækkedyrkningssystem med korn og efterafgrøder, som muliggør radrensning i begge afgrøder.
RowCrops system er sammensat af tre elementer:
- Radrensning af korn sået på 25 cm rækkeafstand
- Etablering af kvælstoffikserende efterafgrøder i mellem rækkerne ved sidste radrensning
- Radrensning i efterafgrøden efter høst, så rodukrudt bekæmpes.
I faktaarkene kan du bl.a. læse om hvordan;
- øget rækkeafstand på 25 cm med radrensning forbedrer ukrudtsbekæmpelsen uden at reducere udbyttet.
- øget rækkeafstand muliggør etablering af efterafgrøder ved sidste radrensning.
- øget rækkeafstand i hovedafgrøden og tidlig undersåning kan forbedre efterafgrødens vækst, give en bedre kvælstof-eftervirkning og stabilisere udbytterne over tid.
- radrensning om efteråret mellem rækker af eftergrøder giver mulighed for at bekæmpe rodukrudt samtidig med, at efterafgrøden gror videre.
Faktaark
- Efterafgrødens kvælstoffiksering på udbytte
- Radrensning af stubben
- Ukrudtsbekæmpelse i vårsæd
- Korn med efterafgrøde
- Efterafgrøde - tolerance og genvækst
- Såtid for efterafgrøder
Projektet RowCrop er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.