CORE Organic står for "Coordination of European trans-national research in organic food and farming systems". ICROFS koordinerer det overordnede projekt.

Idéen bag disse ERA-net-projekter er at skabe tværnational koordinering af nationale og/eller regionale forskningsmidler med det formål at støtte tværnationale økologiske forskningsprojekter af fælles interesse for mange europæiske lande.

Hovedformålet med ERA-nettet er at forøge kvaliteten, relevansen og forbruget af ressourcer til forskning indenfor økologi fra jord til bord i de deltagende lande.

Tidligere runder af CORE Organic:

CORE Organic blev lanceret i 2004. og CORE Organic Plus kørte frem til 2018 - dog kun med et forskningsudbud. 

Det første CORE Organic-projekt under FP6 igangsatte otte projekter. Beskrivelser af projekterne og deres resultater kan findes her. Du finder relevante publikationer her.

Det andet CORE Organic-projekt, CORE Organic II, blev finansieret af FP7 og igangsatte 14 projekter, som kan findes her under fanen Research projects. Publikationer kan findes her

Projekterne i det tredje projekt, CORE Organic Plus, (også under FP7) begyndte i første kvartal 2015 og kan findes på projekthjemmesiden: Coreorganicplus.org 

I december 2016 blev CORE Organic Cofund lanceret. De 12 udvalgte projekter var fordelt under fire temaer: 1) Planteavl, 2) foder, 3) husdyr og 4) fødevareproduktion. Projekterne satte igang i 2018 og løbe over tre år. Du kan læse om projekterne på: CORE Organic Cofund

Nuværende netværksarbejde:

Joint Call of ERA-NET SUSFOOD2 and CORE Organic Cofund

For at adressere de stigende udfordringer indgik CORE Organic i et samarbejde med SUSFOOD2 i det transnationale opslag ‘Towards sustainable and organic food systems’, hvilket blev lanceret i 2019. 12 forskningsprojekter blev tildelt finansiering inden for temaerne:

  1. Ressourceeffektiv, cirkulær og nulspilds fødevaresystemer
  2. Diversitet i fødevarer fra jord til bord
  3. Bæredygtig og smart emballage

Læs mere her om projekterne her

CORE Organic Pleiades

Det nuværende CORE Organic Pleiades netværk er et samarbejde mellem 32 partnere i 23 lande/regioner om finansiering af transnational forskning inden for økologisk landbrug og fødevarer. Netværket er implementeret qua Horizon EU projektet "OrganicTargets4EU. "CORE Organic Pleiades Network" løber fra 1. september 2022 til 1. februar 2026 og rummer fokus på både økologisk landbrug og akvakultur. Læs mere på hjemmesiden CORE Organic Pleiades