Vores idé med at producere tre forskellige typer kød i projektet har været at kortlægge, om GroBEat-konceptet kunne forbedre produktivitet og klimaaftryk sammenlignet med produktion af ’traditionelle’ økologiske stude på 24 til 30 måneder.

God tilvækst for alle tre typer stude
Med brug af Holstein udsætterkøer som ammetanter, der hver har passet to studekalve, er der opnået en høj tilvækst i kalvenes første halve leveår. Fra forsøgsstart ved knap 14 dages alder og i de følgende tre uger på stald med ammetanter tilkoblet, var kalvenes tilvækst over 900 gram pr dag, selvom perioden både omfattede ’bonding’, afhorning og kastration. Og på græs fra 5 ugers alderen i juni og til indbinding 129 dage senere voksede kalvene i gennemsnit 1150 gram pr dag. Den bedste tredjedel af kalvene (Produkt A) blev gående hos ammetanter frem til 6½ måneders alderen, mens de øvrige kalve blev fravænnet ved indbinding ca. 5 måneder gamle (Produkt B og C). Kalvene til produkt A (se tabel 1) er altså de kalve, der har den bedste produktivitet. Deres ammetanter gav mere mælk, så kalvene havde en meget høj tilvækst, også under afgræsningsperioden.

Forskellig foderudnyttelse for de tre typer stude
Foderoptagelse og foderudnyttelse er ikke målt i dette forsøg, men de er estimeret ud fra kalvens og koens tilvækst, foderrationens/græssets sammensætning med mere. Det ses i tabel 1, at A-studenes egen foderudnyttelse er meget flot (3,4 FEk pr kg tilvækst), men i linjen under kan man se, at ammetantens foderindtag er betydeligt, så når dette samt koens vægtændring (lille vægttab) indgår, så bliver A-studenes foderudnyttelse betydeligt forringet (6,9 FEk pr kg tilvækst).

For B- og C-studene indgår der yderligere to afgræsningssæsoner. Desuden indgår der vinterfoder med lav-energi foderrationer (typisk 0,7-0,8 FEk pr kg tørstof) for B- og C-stude. Dette giver en bedre foderudnyttelse til trods for, at studene bliver ældre. Så alt i alt bliver den samlede foderudnyttelse enten den samme (B-stude) eller kun ca. 12% dårligere (C-stude) sammenlignet med A-studene.  

Tabel 1. Alder, vægte af stude og slagtekrop, daglig tilvækst samt fodereffektivitet for tre forskellige typer af Holstein stude produceret i GrOBEat

1. Foder til ammetanter i forsøgsperioden, hvor studene går med ammatanterne

Hvad indgår i beregning af klimaaftrykket?
Vores forventning er, at A- og B-studene på grund af den højeste fodereffektivitet vil have det laveste klimaaftryk, så det bliver spændende at se, om det holder stik.

Vi beregner ofte klimaaftrykket i CO₂-ækvivalenter pr kg produceret slagtekrop. Når klimaaftrykket skal beregnes ved en såkaldt LCA-analyse (livscyklusvurdering), indgår der en række faktorer. Det er blandt andet produktionen af den kalv, der skal anvendes til produktionen, i dette tilfælde 12 dage gamle kalve indkøbt fra private besætninger.

Derefter skal klimaaftrykket af foderets produktion (dyrkningen af foderet, forarbejdning af foderet, transport af foderet og påvirkningen af jordens kulstofpulje) beregnes. Typisk har grovfoder et lavere klimaaftryk per kg tørstof end korn og rapsskrå, desuden sker der ved dyrkning af græs en indlejring af kulstof i jorden, hvilket har en positiv effekt på klimaaftrykket.

Det er også væsentligt at se på, hvordan foderproduktionen påvirker biodiversiteten på foderarealet. Som eksempel vil økologisk foderproduktion være mere positiv for biodiversiteten end konventionel dyrkning, flerårige foderafgrøder som græs i sædskiftet er bedre end etårige afgrøder som korn og raps, og afgræssede ekstensive græsarealer er de mest positive for biodiversiteten.

Drøvtyggere producerer metan fra fordøjelsen (kaldet enterisk metan), hvilket bidrager til klimaaftrykket. Jo større foderoptagelse pr kg tilvækst og jo mere grovfoder og fiber, der indgår i foderrationen, jo højere bliver metanproduktionen fra fordøjelsen. I en produktion af økologiske stude med høj grovfoderandel og lavere fodereffektivitet, kan dette bidrag udgøre en stor andel af det samlede klimaaftryk.

Udover kalv, foderproduktion og enterisk metan, indgår der et mindre bidrag fra emissioner relateret til gødningsopbevaring og -håndtering. For GrOBEat studene går dyrene på dybstrøelse på stald ca. halvdelen af livet og på græs den anden halvdel af livet.

Forventning til klimabidraget fra GrOBEat studene
Klimaberegningerne for GrOBEat studene er ikke afsluttet endnu, men vores forventning er, at A- og B-studene i kraft af det laveste foderforbrug pr kg slagtekrop vil have et klimaaftryk, der er lavere end for C-studene. Men for alle tre typer stude bliver klimaftrykket pr kg slagtekrop højere end for konventionel Dansk Kalv (Holstein). Omvendt vil alle tre kategorier af Holstein stude score højere på biodiversiteten på foderarealet end et konventionelt Dansk Kalv-produkt i kraft af meget græs, herunder afgræsning af især ekstensive arealer.

Ideen bag GrOBEat konceptet er at udvikle en mere bæredygtig strategi for økologisk kalve- og oksekødsproduktion, hvor kvalitet erstatter kvantitet. Dyrevelfærden kan fremmes, når kalvene går sammen med en ammetante, omvendt koster det på fodereffektiviteten, at produktion af kalvens foder (mælk) går gennem ammetanten, som derved giver et højere foderforbrug og klimaaftryk pr kg kød.

Artiklen er bragt i en kortere udgave i magasinet Inspiration til jordbruget i oktober 2024.

GrOBEat er en del af Organic RDD 6 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med GUDP under Miljø- og Fødevareministeriet. Kvægafgiftsfonden har støttet undersøgelserne af hold C i GrOBEat II.