For at beholde de økologiske kalve fra malkekvægsektoren i den økologiske produktion, skal der findes gode bæredygtige produktionssystemer at producere kalvene under. Projektet GrOBEat afprøver et koncept, hvor der produceres tre typer kvalitetskød ved at slagte Holstein-stude ved forskellig slagtealder. Helt centralt undersøger projektet, hvordan det påvirker kødkvalitet, økonomi og klima, men også spisekvaliteten og forbrugerens oplevelse af det tilberedte kød testes.

Tidlig slagtning ved god tilvækst

I forsøget indgik der 48 renracede Holstein tyrekalve, som blev studet 3-4 uger gamle. Kalvene blev koblet til ammetanter fra de var 7-14 dage gamle og blev fravænnet ved enten 4,5 eller 6,5 mdr. gamle. Idéen med konceptet er, at samme producent producerer flere typer kød ved at udnytte det enkelte dyrs vækstpotentiale, så de hurtigst voksende stude slagtes først. Under konceptet blev der derfor produceret Kalvekød (A) fra de 16 bedste kalve, som blev slagtet i en alder af 8 måneder. Resten af studene fik en sommer mere på græs, hvor de 16 næstbedste kalve blev slagtet direkte fra græs i august - 16 måneder gamle som Ungdyrkød (B). Det sidste hold stude kom den efterfølgende sommer på vedvarende græs, hvorfra de blev slagtet direkte i juni måned, ved en alder på 25 måneder som Oksekød (C).

God start med ammetanter

Det lykkedes at få koblet over 90 % af ko-kalv parrene med to kalve pr ko, selvom kalvene først havde være spandefodret. Ammetante-systemet gav en fin trivsel og en god tilvækst hos kalvene på 1100 gram pr dag i snit. De kalve, der havde den bedste tilvækst, og hvor ammetanten fortsat havde mælk nok, fik lov at gå 6,5 måneder hos ammetanten, mens de øvrige blev fravænnet efter godt 4,5 måneder. På den måde kom mælken til at udgøre en stor del af Hold A kalvenes foder. Målet om at lave kalvekød på en økologisk ration blev nået, og de 16 kalve nåede en slagtet vægt på 180 kg (Tabel 1) med en daglig tilvækst på 1200 gram pr dag ved 8 mdr.

Tabel 1. Slagteresultat, daglig tilvækst og fodereffektivitet hos de tre forskellige hold af opdrættede stude i GrOBEat forsøget.

Jo større vækstpotentiale – jo bedre græs

I forsøget kom dyrene både på omdriftsgræs og på vedvarende græs. Omdriftsgræsset blev prioriteret til kalve med ammetanter den første sommer, samt de stude (B), der voksede bedst den anden sommer. Herfra blev de slagtet i august med en vægt på 259 kg slagtet. Den tørre sommer betød lavere tilvækst på græs end forventet. De resterende stude blev på de vedvarende græsarealer, hvor de også gik den tredje sommer. Vinterfodringen var med en høj andel græsensilage, men bestod også af majsensilage, korn og rapskage, og hold B og C dyrene havde en højere tilvækst på stald end på græs.

Ammetanten er ikke gratis

Projektets resultater viser, at det er muligt at producere økologiske slagtekalve, når kalvene med størst tilvækst udvælges og bliver prioriteret i forhold til fodringen, her med mælk fra ammetanter i en lang periode. Afregningsmæssigt halter øko-tillæggene for sådanne slagtekalve noget efter de øvrige tillæg, som markedet er nu. Dertil kommer, at ammetanter ikke er gratis, da de optager en del foder, staldplads og udleder metan. For A-kalvene isoleret set er fodereffektiviteten i forsøget estimeret til 3,9 FE pr kg tilvækst. I dette forsøg tabte ammetanterne sig i perioden, mens de gav mælk til kalvene, og fik dermed en lavere slagtevægt i forhold til deres startvægt. Hvis ammetantens foderforbrug og vægttab regnes med, falder fodereffektiviteten betydeligt dvs. til 6,9 FE pr kg tilvækst for A kalvene (Tabel 1). I praksis vil fordelingen af kalve på de tre produktioner afhænge af forholdene på den enkelte bedrift – stald, mark, foder - og på afregningsprisen for kødet. Desuden vil konceptet give bedre resultater ved brug af kødkvægskrydsninger. I projektet bliver næste skridt at beregne dækningsbidrag og klimapåvirkningen for de 3 produkttyper.

Artiklen er bragt i en kortere udgave i magasinet Inspiration til jordbruget i december 2023.

GrOBEat er en del af Organic RDD 6 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med GUDP under Miljø- og Fødevareministeriet. Kvægafgiftsfonden har støttet undersøgelserne af hold C i GrOBEat II.