Nye vidensynteser belyser drivkræfter og barrierer for fordobling af det økologiske areal og marked i 2030

To nye vidensynteser fra ICROFS indgår som baggrundsmateriale for udarbejdelsen af regeringens kommende økologistrategi.

Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) har netop udgivet to vidensynteser, ”Næringsstofforsyning og -recirkulering i økologisk jordbrug – udviklingsmuligheder og barrierer for vækst” samt ”Markedet for økologiske produkter 2023 – drivkræfter og barrierer for vækst”. Rapporterne er bestilt af Fødevareministeriet som baggrundsmateriale for ministeriets udarbejdelse af en ny økologistrategi i 2023, som skal understøtte en fordobling af det økologiske areal, efterspørgslen efter økologiske fødevarer, forbruget og eksportmarkedet for økologiske fødevarer i 2030.

Økologien i relation til plantebaserede fødevarer og grønne proteiner

I 2023 skal Fødevareministeriet desuden udarbejde en handlingsplan for plantebaserede fødevarer samt en strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker. Som baggrundsmateriale til denne handlingsplan og strategi har Fødevareministeriet fået udarbejdet tre analyser, én om plantebaserede fødevarer, ”Strategisk analyse af plantebranchens virksomheder, udviklingsveje og udviklingsbehov”, og to om grønne proteiner,”Analyse af ”grønne” proteiner” til fødevarer” og ”Grønne proteinkilder til foderstoffer”. De tre sidstnævnte rapporter fokuserer ikke specifikt på økologi - men på landbruget samt fødevare- og foderproduktionen generelt. Fødevareministeriet har derfor også bedt ICROFS om en samlet perspektivering af de fem ovennævnte analyser i relation til en fordobling af det økologiske areal og det økologiske marked i 2030. 

Synergier mellem økologi, plantebaserede fødevarer og grønne proteiner i relation til fordobling af det økologiske areal og marked i 2030 

ICROFS har netop udgivet perspektiveringen af de fem ovennævnte analyser i forhold til mulige synergier og barrierer/udfordringer med fokus på en fordobling af det økologiske areal og det økologiske marked i 2030. Desuden indgår også eventuelle afledte effekter i forhold til klima og andre samfundsgoder som f.eks. biodiversitet, miljø og dyrevelfærd i perspektiveringen. Perspektiveringsrapporten viser, at det vil være relevant at koordinere strategierne for økologi, plantebaserede fødevarer samt for grønne proteiner til dyr og mennesker for at opnå størst og bredest mulig effekt af de forskellige initiativer på de tre strategiområder.

Nedenfor er givet eksempler på nogle synergimuligheder og barrierer/udfordringer.


Eksempler på synergimuligheder


Fremtidens øko-forbrugere efterspørger plantebaserede fødevarer

Der er gode muligheder for synergi mellem økologi, plantebaserede fødevarer og grønt planteprotein, primært ærter og hestebønne til konsum og foder, men også grønt protein fra bioraffinering af kløvergræs/lucerne til foder. Produktionen af økologiske plantebaserede produkter til konsum og foder kan have et stort vækstpotentiale i Danmark - forudsat at prisen på disse produkter er konkurrencedygtig med de nuværende alternativer. Mange af de relevante virksomheder og forbrugere herhjemme – især de unge - efterspørger økologiske planteproteinprodukter i stedet for kød. Ligeledes er der et stort potentiale for eksport af plantebaserede fødevarer, især til Danmarks vigtigste fødevareeksportland, Tyskland, som befolkningsmæssigt har den højeste procentdel af flexitarer, vegetarer og veganere i Europa. En større indtagelse af plantebaserede produkter i kosten, herunder bælgplanteprotein, kombineret med et mindre indtag af kød, vil samtidig reducere kostens klimabelastning og øge befolkningens sundhed.

Mere bælgsæd vil forbedre biodiversitet, miljø og jordens frugtbarhed

En udvidelse af arealet med dyrkning af mere bælgsæd (ært og hestebønne) til fødevarer og græsprotein fra kløvergræs og lucerne til foder kan erstatte dansk import af soja fra Sydamerika, reducere afskovningen af regnskov samt klimapåvirkningen og biodiversitetstabet forbundet hermed. Import af økologisk soja kommer dog primært fra Kina.

Økologisk dyrkning af større arealer med bælgsæd herhjemme vil kunne spare forbrug af N-gødning, da bælgplanterne er selvforsynende med N og har en god forfrugtsvirkning til den efterfølgende afgrøde. Miljøet og biodiversiteten vil også forbedres, herunder levegrundaget for humlebier og andre insekter, og de flerårige kløvergræs-/lucernemarker vil opsamle og lagre kulstof i rødderne og overjordisk plantemateriale. 

Målsætninger for storkøkkener vil bidrage til reduceret klimaaftryk og mindre ressourcespild

En effektuering af målsætningen om 60 % økologi og mere klimavenlig kost ved indførsel af to rent vegetariske dage om ugen i statslige kantiner, såvel som en tilsvarende målsætning i regions- og kommunale kantiner, vil også kunne bidrage til efterspørgslen efter økologiske grøntsager og planteproteinprodukter. Storkøkkener med en høj andel af økologi har vist sig at have mindre forbrug af kød og mindre madspild end storkøkkener med ingen eller en lav andel af økologi, så en omlægning til mere økologi vil samtidig kunne bidrage positivt til at reducere ressourceforbruget og -spildet samt klimaftrykket fra de offentlige storkøkkener.


Mulige barrierer og udfordringer


Der er kamp om landbrugsjordens anvendelse, bl.a. til solcelleparker, udvidelse af byområder og infrastruktur samt til mere natur til opfyldelse af EU’s biodiversitetsstrategi for 2030, som er en del af European Green Deal. Omlægningen til økologisk jordbrug har efter flere års kraftig vækst været svagt faldende i 2021, formodentlig på grund af de kraftige prisstigninger, der har fundet sted i hele fødevarekæden som følge af krigen i Ukraine og den heraf følgende energikrise, som har ramt de økologiske produkter hårdere end de konventionelle, da de generelt er dyrere.

Merprisen på økologiske fødevarer kan blive et problem for øget afsætning

En øget produktion af plantebaserede økologiske fødevarer (grøntsager og plantebaserede proteinprodukter), kræver en øget afsætning. Flere forbrugerundersøgelser har peget på, at merprisen på økologiske fødevarer i forhold til konventionelle er en begrænsende faktor for køb af økologi – især blandt unge, men der er gode muligheder for at øge afsætningen, f.eks. ved en reduktion af merprisen på økologiske plantebaserede fødevarer i forhold til konventionelle ved nedsættelse af momsen på de økologiske produkter. Informationskampagner og undervisning i anvendelse af de plantebaserede produkter vil formodentlig også øge efterspørgslen, da der generelt mangler kendskab og inspiration til, hvordan disse kan anvendes i madlavningen.

Forøgelse af økologisk areal kræver større tilgængelighed af næringsstoffer

Ved en fordobling af det økologiske areal kan det blive vanskeligt at skaffe den nødvendige næringsstofforsyning til planteproduktionen, især på øerne hvor der er færre husdyrproducenter og relativt få biogasanlæg, som kan levere afgasset biomasse, og alternative gødningskilder, som f.eks. kompost af kildesorteret husholdningsaffald har ofte ikke en tilfredsstillende kvalitet.

Risiko for bælgsædssædskiftesygdomme og kløvertræthed skal reduceres

En generel barriere for udvidelsen af arealet med ært og hestebønne til produktion af plantebaserede proteinprodukter er desuden risikoen for opformering af bælgsæds-sædskiftesygdomme, idet der vil kræves minimum 5-6 år - og måske flere mellem bælgsædsafgrøder. En lignende risiko kan der være ved udvidelse af arealet med kløvergræs, idet der kan opstå kløvertræthed.

Langsomme godkendelsesprocesser i EU udfordrer brugen af alternative gødningsressourcer og vigtige tilsætningsstoffer til plantedrikke

EU’s langsommelige procedurer for godkendelse af alternative gødningsressourcer til anvendelse i økologisk jordbrug, f.eks. fra fødevare- og medicinalindustrien, henholdsvis tilsætningsstoffer som f.eks. Ca og visse vitaminer til plantedrikke er også en barriere for udvidelsen af det økologiske areal og den økologiske afsætning.

Reduktion af animalsk husdyrbestand forbedrer klimaaftryk - men forringer mulighed for hurtig fordobling af øko-afsætningen

En reduktion af husdyrbestanden, især af drøvtyggerne, vil have en positiv virkning på landbrugets klima- og miljøaftryk, men langt den største del af den økologiske eksport består af animalske produkter (mælkeprodukter, æg og kød), samtidig med at mælkeprodukter og æg også udgør en meget vigtig varegruppe på hjemmemarkedet.

Bæredygtigheds- og klimamærker kan blive alvorlige udfordringer for en øget afsætning af økologiske fødevarer

En kommende udfordring for en øget afsætning af økologiske fødevarer er indførslen af et bæredygtighedsmærke (EU) og statskontrolleret klimamærke (DK), dels fordi de mange mærker kan forvirre forbrugerne, dels fordi kontrollerede mærkningsordninger formodentlig vil fordyre produkterne, og dels fordi de LCA-analyser, der anvendes til klima- og bæredygtighedsmærkning ikke yder økologiske produkter fuld retfærdighed, da de ikke tager alle økologiens samfundsgoder med i betragtning (fx biodiversitet, dyrevelfærd og landskabsværdier).

For en mere udførlig beskrivelse henvises der til rapporten:
Jespersen, L.M. 2023. Perspektivering af rapporterne om ”Næringsstofforsyning- og recirkulering i økologisk jordbrug”, ”Markedet for økologiske produkter”, ”Grønne proteiner til fødevarer og foder”, samt ”Plantebranchens virksomheder og udvik-lingsbehov” i relation til en fordobling af det økologiske areal og marked. 84 sider. Vidensyntese fra ICROFS – Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Aarhus Universitet

ICROFS' vidensynteser