Den Internationale Bestyrelses forpligtelser omfatter blandt andet - som beskrevet i ICROFS' vedtægter :
- Udarbejder og evaluerer centrets vision og strategi på baggrund af analyser af danske og internationale udviklinger og behov indenfor økologiske fødevaresystemer.
- Fastlægger de nærmere mål for økologiforskningen i dialog med Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning og Det Økologiske Fødevareråd.
- Arbejder aktivt for at støtte realiseringen af centrets strategi gennem etablering af nationale og internationale kontakter mellem centret og relevante partnere, bevillingsgivere og brugere.
- Godkender arbejdsprogram, budget og regnskab for centerledelsen og centersekretariatets virksomhed inden for de økonomiske og administrative rammer, der er aftalt med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet/Aarhus Universitet (DJF/AU).
- Afgiver indstilling om nye nationale forskningsprojekter- og programmer samt fortsat bevilling og/eller justering af allerede etablerede forskningsprogrammer til Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning på baggrund af indstilling fra programkomitéen.
- Giver anbefalinger om ICROFS’s deltagelse i større nationale og internationale projekter.
- Sikrer koordinering af centrets aktiviteter med øvrige relevante forskningsaktiviteter gennem dialog med Det Økologiske Fødevareråd og Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning.
- Kan nedsætte faglige udvalg.