Videnstyntese om økologiens samfundsværdi nu som gratis e-bog
ICROFS nye vidensyntese om økologiens samfundsværdi, blev lanceret på Økologikongres 2015 den 25. november af direktør Niels Halberg og fem forskere og eksperter, som hver især er specialister på et felt af vital betydning for økologien. Den kan hentes gratis her på siden.
Klokken 11.30 onsdag den 25. november 2015 gik ICROFS direktør Niels Halberg på talerstolen i Vingstedcenteret for at præsentere den vidensyntese om økologiens samfundsværdi, som 75 forskere gennem næsten et år har arbejdet hårdt på at tilvejebringe.
Vidensyntesen undersøger, hvordan økologisk landbrug påvirker miljøet, dyrevelfærd, menneskers sundhed, biodiversitet og landdistriktudvikling. Den klarlægger både de positive og de negative effekter.
"En schweitzerkniv er et godt billede på økologien, for den økologiske produktionsform er et mulitfaktorielt redskab, som påvirker mange parametre på én gang," siger Niels Halberg.
Han erkender, at økologien, som den ser ud i dag, ikke er perfekt. Der er stadig plads tilforbedring, ikke mindst på klima- og energiområdet og inden for dyrevelfærd, lige som der generelt er behov for at finde nye metoder til at hæve udbytterne i marken uden at belaste miljøet yderligere.
"Økologien har succes, men står også over for store udfordringer, som skal løses i de kommende år," siger Halberg.
Han mener, at vidensyntesen "Økologiens bidrag til samfundsgoder", som er produceret på opdrag af NaturErhvervsstyrelsen og med ICROFS som koordinator, kan blive et meget væsentligt værktøj for politikere, organisationsfolk og landmænd i de kommende år.
"Økologiens bidrag til samfundsgoder" kan også købes i trykt udgave for 200 kr. Bestilling: ICROFS webshop
Download hele vidensyntesen her (400 sider)
En kort version er allerede tilgængelig:
http://icrofs.dk/publikationer/vidensynteser/
Opsummerende artikel om vidensyntesen:
http://icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/oekologien-bidrager-positivt-til-samfundsgoderne/
Yderligere oplysninger om vidensyntesen: Lizzie Melby Jespersen, akademisk medarbejder, ICROFS.
Tlf. 87 15 77 67, Mob. 20 69 16 85. Mail: LizzieM.jespersen@icrofs.org