Derfor forsøger EU og medlemslandenes politikere at reducere afhængigheden af disse produkter ved at udvikle og implementere integrerede tilgange til regulering af ukrudt, skadedyr og sygdomme, som på samme tid fortsat kan sikre landbrugets konkurrenceevne i EU. 

Ikke-kemiske ukrudtsbekæmpelsesmetoder spænder bredt fra forebyggende strategier til direkte bekæmpelse som f.eks. sædskifte, dyrkningssystemer, jordbearbejdning, mekanisk ukrudtsbekæmpelse samt brug af alternativer til kemisk bekæmpelse - og dækker både den økologiske og den konventionelle landbrugssektor.

Ikke-kemiske dyrkningsteknikker og metoder, der kan bekæmpe og reducere ukrudt er væsentlige i økologisk jordbrugsproduktion, hvor kemiske sprøjtemidler ikke er tilladt. Efterafgrøder kan være en løsning, men det kræver forskning, der fokuserer på, hvilke efterafgrøder, der holder ukrudtet nede, og på hvordan ukrudt påvirkes af forskellige jordbearbejdningsmetoder og dyrkningssystemer. ”Integreret ukrudtsbekæmpelse” uden kemisk indgriben indbefatter flere forskellige tiltag såsom mangfoldige dyrkningssystemer, jordbearbejdning og specifik bekæmpelse samt opfølgning og evaluering for at fungere fuldt ud.

En nylig opsamlende rapport fra EIP-AGRI, indeholder resultater fra en fokusgruppe nedsat af EIP-AGRI, som har haft til formål at undersøge udfordringer og muligheder for implementering af ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i praksis i forskellige dyrkningssystemer inden for landbrug i EU og på denne baggrund komme med bud på, i hvilken retning forskningen bør gå.

Ifølge rapporten er der bl.a. behov for mere viden om ukrudt lokalt og om ukrudtets livscyklus for at finde de rigtige strategier til at holde det nede. Fokusgruppen konkluderer bl.a., at ved at samle avlere, rådgivere og forskere i lokale grupper for at diskutere ukrudtsproblemerne lokalt, kan der skabes fokus på en indsats i form af efterafgrøder, samdyrkning, og præcisions-bekæmpelse.

Ud over fokusgruppens dataindsamling og anbefalinger trækker EIP-AGRIs rapport også på viden fra en mini-rapport udarbejdet af ICROFS i samarbejde med FiBL og Wageningen University (WUR).

”I rapporten konkluderer vi bl.a., at der har været begrænset fokus på at forædle afgrøder med henblik på større konkurrenceevne eller tolerance over for ukrudt. Dette er væsentligt, fordi det især for økologer kunne være relevant at vælge afgrøder med potentielt mindre udbytte, men med større konkurrenceevne - fordi det under forhold med meget ukrudt og ingen muligheder for kemisk bekæmpelse vil være en fordel”, fortæller Ilse A. Rasmussen fra ICROFS, der har mange års erfaring med forskning i forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt, og som også har deltaget aktivt i den ovennævnte fokusgruppe.

Læs den fulde rapport fra EIP-AGRI: https://ec.europa.eu/eip/agriculture/sites/agri-eip/files/eip-agri_fg_non-chemical_weed_management_final_report_2020_en.pdf