Ny forskning: Potentiale i bælgplanter som efterafgrøde
På Foulum har forskere fra ICROFS-projektet HighCrop foretaget et langvarigt forsøg med økologiske planteavlssædskifter.
En bæredygtig udvidelse af den økologiske produktion kræver højere og mere stabile udbytter i planteproduktionen. Denne udfordring skal løses samtidig med, at miljøpåvirkningen reduceres væsentligt.
På Foulum har forskere fra ICROFS-projektet HighCrop foretaget et langvarigt forsøg med økologiske planteavlssædskifter. Målet er at undersøge, hvordan økologiske planteavlere via effektive sædskifter kan få større udbytter og blive uafhængige af konventionel gødning. Samtidigt arbejdes der i projektet på at mindske miljøpåvirkningen.
I et etårigt forsøg på Foulum har forskerne sammenlignet ikke-bælgplanter med bælgplanter; det viser sig, at bælgplanter som efterafgrøde har potentiale til delvist at kunne erstatte gødningstildeling i økologiske dyrkningssystemer uden at reducere udbyttet af hovedafgrøden og uden at have større miljøpåvirkning i form af lattergasemission.
Projektet er et Organic RDD1-projekt og koordineres af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).