Myrehær som indsatsstyrke mod skadedyr i økologisk frugtavl
Dansk økologisk frugt er en mangelvare, men i fremtiden kan skovmyrer blive et nyt økologisk middel til bekæmpelse af insekter og sygdomme i danske æbleplantager.
Økologiske frugtavlere kan stå magtesløse over for skadelige insekter og plantesygdomme, når godkendte bekæmpelsesmidler ikke er tilstrækkeligt effektive. Desuden er recirkulering af næringsstoffer vigtig, da der ikke må bruges kunstgødning i økologisk avl. Organic RDD 2.2-projektet MothStop har derfor undersøgt, om myrer kan gøde planter og samtidig bruges som middel mod skadedyr og plantesygdomme for i sidste ende at sikre højere udbytter. Ved at flytte store tuer med skovmyrer fra skoven og ind i en æbleplantage på Djursland har MothStop sammenlignet tilstanden på æbletræer med og uden myrer (myrernes adgang blev blokeret med en limbarriere til kontroltræerne).
Signifikant reduktion af frostmålerlarver, æbleråd og skurv
Undersøgelserne viste, at skovmyrer let kan flyttes til en æbleplantage; myrerne etablerede sig og overlevede to somre, inden man igen flyttede dem. Forskerne fandt, at skovmyrer er aktive tidligt om foråret inden løvspring på æbletræerne og samtidig med, at frostmålerlarver er aktive.
MothStop registrerede en signifikant firefold reduktion i antallet af frostmålerlarver på træerne med myrer i forhold til kontroltræerne uden myrer, men man så ikke nogen signifikant effekt på æbleudbytterne.
På myretræerne observerede projektet signifikante reduktioner i procentdelen af æbler med Monilia (æbleråd) og skurv på to sorter. Monilia-reduktionen var signifikant på sorten Collina og skurv-reduktionen var signifikant på Holsteiner Cox. Projektet fandt desuden, at Magnesium-indholdet var 5% højere i ”myretræernes” blade.
Symbiose mellem myrer og bladlus skal brydes
Myrer beskytter bladlus for at få adgang til den sukkerholdige honningdug, som lusene udskiller. MothStop observerede også, at myrerne passede grøn æblebladlus, hvilket medførte et højere antal luseinfektioner på myretræerne. På grund af myrernes opformering af bladlus kan den nye metode endnu ikke implementeres, men det forventes, at luseproblemet kan løses via metoder til at nedbryde myre-luse symbiosen.
Ikke alle bladlusearter passes, og derfor kan myrernes positive egenskaber potentielt udnyttes i andre afgrøder, som ikke plages af myrepassede lus. MothStop anbefaler derfor på nuværende tidspunkt, at myrer anvendes i kortsigtede programmer, hvor myrerne introduceres og fjernes igen, inden de får opformeret bladlus. For eksempel kan myretuer indsættes til bekæmpelse af frostmålerlarver i det tidlige forår, inden bladlusene bliver aktive, hvorefter tuerne let kan fjernes igen. En undersøgelse af myrers effekt under sådanne forhold er vigtig. Yderligere skal der, for at forhindre myrer i at opformere skadelige lus, forskes i udvikling af en sukkerblanding, der er mere attraktiv end bladlusenes sukker.
Myrernes effekt på plantesygdomme er en nyhed inden for integreret plantebeskyttelse (IPM). Det er relevant at undersøge, om effekterne er rentable i andre afgrøder, f.eks. i blommer, hvor æbleråd er et langt større problem end på æbler, og det er relevant at forske i, om myrernes egenskaber kan have effekt på andre plantesygdomme. For den økologiske frugt-, bær- og juletræsproduktion kan anvendelsen af skovmyrer vise sig at blive et kærkomment nyt værktøj til bekæmpelse af skadedyr, som ellers er svære at bekæmpe med godkendte midler.
Projektet MothStop er en del af Organic RDD 2.2- programmet, som koordineres af ICROFS
(Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.