Den lette adgang til store mængder kunstgødning i konventionelt landbrug har betydet, at der ikke er investeret i en optimering af den naturlige kvælstofkæde. Der er dog voksende fokus på de miljøkonsekvenser brugen af kunstgødning, og Innovationsfondens nye forskningsprojekt skal derfor bl.a. undersøge, hvordan man kan udnytte de kvælstoffikserende planter mere effektivt.

Stig Uggerhøj Andersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Sektionen for Plantemolekylærbiologi på Aarhus Universitet, og hans kollegaer starter nu et projektet NCHAIN - stærkere led i den økologiske nitrogenkæde, der skal se på mulighederne for at sikre øget tilførsel af biologisk fikseret kvælstof i økologisk landbrug.

- Kvælstofkæden i produktionen af mælk og kød starter med, at jordbakterier fikserer atmosfærisk kvælstof i rodknolde på hvidkløverplantens rod. Herfra transporteres kvælstoffet til selve kløverplanten og derfra videre til den omgivende jord og græs for til sidst at ende i de græssende køer, fortæller Stig Uggerhøj Andersen og fortsætter:

- Det er denne kæde, vi vil optimere ved systematisk at undersøge sammenhængen mellem udbytte af kløvergræsafgrøder og de tre organismer i kvælstofkæden – jordbakterier, kløver og græs. Fokus er på organismernes genetiske sammensætning.

Til det formål vil forskerne i projektet udvikle nye statiske metoder, der specifikt tager hensyn til genetiske interaktioner på tværs af arter.

Fra Aarhus Universitet deltager også Luc Janss, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Torben Asp, Sektionen for Afgrødegenetik og Bioteknologi, og Mikkel H. Schierup og Bjarni Vilhjalmsson fra Bioinformatics Research Centre.

Derudover deltager York University (Peter Young), DLF Trifolium (Niels Roulund og Christian S. Jensen), Legume Technology (Bruce Knight) og Videncentret for Landbrug (Inger Bertelsen).