ICROFS får ny bestyrelsesformand
Jørn Jespersen, Direktør i Dansk Miljøteknologi, er udnævnt til formand for ICROFS bestyrelse fra 1. januar 2020.
Jørn Jespersen er tidligere formand for Natur- og Landbrugskommissionen.
Jakob Sehested, centerleder for ICROFS, glæder sig til samarbejdet med den nye formand: ”Med Jørn Jespersen får vi et stærkt formandskab med natur- og landbrugsfagligt indblik til gavn for økologiforskningen og hele den økologiske sektor. Jeg ser frem til at drøfte nuværende og kommende aktiviteter med ham og byder ham hjerteligt velkommen som ICROFS nye formand"