Efterafgrøder hæmmer ikke rodukrudt nævneværdigt

Man kan ikke forlade sig på konkurrencen fra eftergrøder, når rodukrudtet skal tackles. Effekten af hæmning af rodukrudtets overjordiske vækst kan ikke ses i den efterfølgende vækstperiode.

Olieræddiken blomstrer i mange marker i dette efterår, og mængden af biomasse er betydelig pga. det varme vejr. Efterafgrøder skal helst producere masser af biomasse, vokse hurtigt og dække jordoverfladen tidligt. Efterafgrøder anses som vigtige i hæmningen af ukrudt, foruden de jordforbedrende egenskaber og evnen til at opsamle kvælstof. Men, når det gælder rodukrudt i økologisk jordbrug, er der ikke meget at komme efter. 

Vi har god viden om ukrudtets dynamik over tid, og hvordan de forskellige dyrkningstiltag har virket. I Danmark har vi nemlig resultater fra tre sædskifteforsøg, som har ligget i henholdsvis 12 år (Flakkebjerg og Jyndevad) og 26 år (Foulum).  Forsøget på Foulum kører stadigt, og resultaterne for forekomst af rodukrudt i perioden 2011-2022 er nu analyseret. I modsætning til Flakkebjerg og Jyndevad kom der først rodukrudtsproblemer i 2010 på Foulum. Men til gengæld kom næsten hele paletten af alvorlige rodukrudtsarter; især ager-svinemælk, ager-tidsel, alm. kvik og i mindre grad følfod, grå bynke, ager-mynte og kær-galtetand.

Svinemælk og tidsler sætter enten ingen eller kun få nye skud i sensommer- og efterårsperioden. Derfor vil efterafgrøder ikke kunne hæmme det underjordiske rodsystem nævneværdigt, som overvejende vil bevare genvækstevnen til næste vækstsæson. Efterafgrøder har ikke mulighed for at udkonkurrere ny skuddannelse og dermed nedsætte rodsystemets energi til genvækst. Skuddannelse kræver energi, og den tabes, hvis ikke den genopbygges og evt. øges. Ved store rodukrudtsforekomster i parcellerne med efterafgrøder blev der stubbearbejdet, inden efterafgrøderne blev etableret. Formålet var at bekæmpe rodukrudtet, inden efterafgrøderne gjorde yderligere jordbearbejdning umulig. Men, det havde ikke den store effekt.

Mod kvik var det helt tydeligt, at den øgede stubbearbejdning i parcellerne uden efterafgrøder var virksom. Der var markant mindre kvik, når der blev givet plads til gentagne stubbearbejdninger, som udtørrer og udsulter kvikudløberne – en gammelkendt strategi mod kvik. I modsætning til kvikken havde den øgede stubbearbejdning ingen særlig effekt på hverken svinemælk eller tidsler på Foulum.

Resultaterne fra alle tre lokaliteter viser entydigt, at grøngødning i sædskiftet er godt mod rodukrudt. Kløvergræs i ét år eller lucerne i to år, som begge afhugges 3-4 gange i løbet vækstsæsonen, hæmmer effektivt svinemælk, ager-tidsel og de fleste andre rodukrudtsarter. Bare ikke kvikken, som i perioder kræver plads til gennemførelse af en intensiv bekæmpelse - som f.eks. minisommerbrak eller skrældpløjning efterfulgt af stubharvninger. Men, der skal også findes plads til efterafgrøderne i sædskiftet pga. deres mange fordele (jordforbedring og kvælstofoptagelse). Det kræver nøje planlægning og overblik.  


 Projektet CCRotate er en del af Organic RDD 5–programmet, som koordineres af ICROFS med tilskud via GUDP.  


Kronikken er også bragt i Økologisk Landbrug, november 2023