På trods af stor viden om optimering af dyrkningsmæssige forhold i økologisk planteproduktion, er udbytterne i praksis ofte langt under potentialet.

Tre meget væsentlige forklaringer er:

1. at de tilstedeværende næringsstofressourcers tilgængelighed ikke er ordentlig afstemt med planternes behov pga. manglende fokus på enkeltnæringsstoffernes betydning, eller en ringe synkronisering med afgrødernes behov
2. at der på mange brug mangler tilstrækkelige næringsstofkilder, og endelig
3. at den allerede eksisterende viden om 1) og 2) er utilstrækkeligt implementeret i praksis.

Formålet med projektet

Fokus blev sat på at øge udbytter og ressourceeffektivitet i økologisk planteproduktion ved målrettet og helhedsorienteret optimering af næringsstofforsyningen og en effektiv implementering i praksis.
Specifikt søgte projektet at give:

• Identifikation på bedriftsniveau af ubalancer i opfyldelse af planternes behov, hvor der under hensyntagen til sædskifte, jordtype og udbytteniveau tages udgangspunkt i alle væsentlige makronæringsstoffer, dvs. N, P, K og S.
• Bedre intern recirkulering i sædskiftet, så næringsstofferne flyttes hen, hvor der er mest brug for dem. Recirkuleringen kan ske vha. stærke efterafgrøder, hvor frigivelsen times med det efterfølgende behov, vha. biogasanlæg, hvor afgasset plantemateriale recirkuleres, eller vha. grøngødning.
• Identifikation af alternative næringsstofkilder med udgangspunkt i egnede restprodukter med både mængdemæssig betydning og rimelig sandsynlighed for mulig godkendelse til økologisk brug inden for et kort til mellemlangt tidsperspektiv. Behovet for disse kilder øges væsentligt i takt med udfasning af adgangen til konventionel husdyrgødning.
• Nye koncepter for inkluderende rådgivning og formidling, som tilpasses stakeholdernes behov. Her tænkes interaktioner mellem landmænd, rådgivere og forskere, som skal bidrage til mere effektiv implementering af viden i praksis og give effektiv feedback til rådgivere og forskerne.

Projektperiode: 2017-2020

Arbejdet med næringsstofforsyning er baseret på en grundpræmis om, at der ved justeringer i alle kædens led kan opnås en stor samlet forbedring. Det er med andre ord hele værktøjskassen, der skal tages i brug af for sikre en optimal næringsstofforsyning. 

Næringsstofmangel

Et første skridt er at være bevidst om næringsstofstatus i både jord og planter. Projektet bad økologiske planteavlskonsulenter om at rangordne barrierer og udbyttebegrænsende faktorer. Mangel på kvælstof kom ind på en førsteplads før ”øvrige næringsstoffer”, som blev efterfulgt af ukrudt og kvalitet af arbejdet. Markforsøg har bekræftet, at kvælstof er den primære begrænsende faktor, men samtidig skal man også være opmærksom på både fosfor, svovl og kalium. I det hele taget er der brug for fokus på tilgængeligheden af de enkelte næringsstoffer og et generelt fokus på jordens frugtbarhed.  

Nye muligheder med efterafgrøder

Efterafgrøder er vigtige i værktøjskassen. NutHy fandt en ganske stor kvælstofeftervirkning efter rødkløver. Selv i år hvor efterafgrøden ikke synede af meget over jorden, kunne bidraget fra rødderne sikre eftervirkningen. Andre efterafgrøder som lupin og boghvede har vist evne til at mobilisere fosfor, mens korsblomstrede afgrøder er gode til at fastholde svovl. Efterafgrødeblandinger giver derfor god mening, da et passende forhold mellem bælgplanter, græsser, korsblomstrede og andre urter samlet set kan fastholde forskellige næringsstoffer og en sikre en tilsvarende frigivelse efter nedmuldning.

Biogas og næringsstoffer

Efterafgrøder kan med fordel høstes i efteråret og anvendes i et biogasanlæg. Ud over energiproduktion viste projektet, at bioforgasning øger næringsstoftilgængeligheden samtidig med, at det giver mulighed for at flytte næringsstoffer rundt i sædskiftet. Biogasanlæg giver mulighed for optimering af næringsstofstrømme f.eks. ved kombination af input, som bliver til afgasset materiale med et balanceret næringsstofindhold i forhold til planternes behov. Det gælder også planternes svovlforsyning, da anlæggets svovlfilter kan anvendes direkte i marken eller ved iblanding i det afgassede materiale umiddelbart før udbringning.

Lovgivning kan være en hæmsko for brug af alternative kilder

Med en målsætning om markant forøgelse af det økologiske areal, kan næringsstofforsyningen ikke alene sikres vha. efterafgrøder og biogasanlæg. Der er også brug for ekstern recirkulering af restprodukter til økologisk jordbrug. NutHy har arbejdet med tre eksempler på restprodukter (halmaske, Fertigro og fiskeensilage), som er egnede og findes i forholdsvis store mængder. I samarbejde med Landbrugsstyrelsen har projektet diskuteret godkendelse, og det har vist sig udfordrende at få godkendt produkter af juridiske årsager, som har tråde til EU-lovgivning. NutHy anbefaler, at arbejdet fortsættes, da ændringer på denne front vil være til stor gavn for økologisk jordbrug.

Nye koncepter for rådgivning og formidling

Det sidste ben i projektet var at sætte fokus på, hvordan forskningen bedst implementeres i praksis. Projektet har gennemført ”Rådgiverskoler” for konsulenter og ”deres” landmænd, og afviklet workshops, hvor forskere, rådgivere og landmænd er bragt sammen for at udfordre hinanden fagligt. Der er mange lag i at forklare, hvorfor viden ikke altid er fuldt ud implementeret. Men væsentlige elementer er hensyntagen til den enkelte landmands situation og værktøjer til facilitering af dialogen. Det har været rigtig givtigt for projektets forskere at komme tæt på den enkelte landmand og bedrift

Projektet satte fokus på hvordan tilgængeligheden af næringsstoffer kan forbedres i den økologiske produktion i en af sessionerne på Økologi-Kongres 19, hvor 4 af projektets deltagere problematikker ift. nærinsstofforsyning, alternative næringsstofkilder og biogasanlæggets muligheder for at hjælpe økologer med at bringe flere næringsstoffer i spil og til at recirkulere næringsstoffer på bedriften:

• ·Sven Hermansen, chefkonsulent, SEGES Økologi Innovation, gennemgik, hvad skal der til for at opnå højere udbytter, hvor der er ubalancer i næringsstofforsyningen, og hvordan vi udvikler rådgivningskoncepter tilpasset landmændenes behov.  Se præsentation
• Henrik Møller, seniorforsker, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, præsenterede, hvordan vi recirkulerer næringsstoffer på bedriften via biogasanlægget. Se præsentation
• Jakob Magid, lektor, Institut for Plante- og Jordvidenskab, Københavns Universitet, havde fokus på, hvilke alternative næringsstofkilder man kan lave fra restprodukter. Se præsentation
• Veronika Hansen, postdoc, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, præsenterede viden om efterafgrøder, herunder arternes egenskaber for optagelse og frigivelse af næringsstoffer og deres effekt på udbytte af efterfølgende afgrøde. Se præsentation

D. 10. oktober 2018 inviterede NutHy til workshop om, hvordan udbytter og ressourceeffektivitet i økologisk planteproduktion kan øges via en målrettet og helhedsorienteret optimering af næringsstofforsyning og effektiv implementering i praksis. Netop implementering i praksis og effektivisering af den faglige kommunikation var omdrejningspunktet for projektets workshop og faglige indlæg.

Dagen blev indledt med at gøre brug af et billedværktøj, udviklet af Organic RDD-projektet HighCrop af SEGES-Økologi i samarbejde med forskere ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet  

Oplæg fra dagen

• Efterafgrøder - nye arter af  efterafgrøder og nye måder at tænke i efterafgrøder på, 
  oplæg v. Veronika Hansen (KU) 
  oplæg v. Peter Sørensen (AU)
  
  
• Spildevandsslam kontra kvæg- og svinegylle – en vurdering af risici forbundet med medicinrester, hormoner, tungmetaller, resistens og organiske forureninger, v. Jakob Magid (KU). 
  
  
• Biogas i økologien – hvor er vi på vej hen og kan det sikre en bedre næringsstofforsyning, v. Henrik Møller (AU).     
  
  
• Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl, v. Jørgen E. Olesen (AU). 

Næringsstoffer recirkuleres til sædskiftet efter bioforgasning af plantemateriale, husdyrgødning og restprodukter. Foto: AU