Forskningsprojektet CCRotate har undersøgt, hvordan brugen af efterafgrøder i sunde økologiske sædskifter kan optimeres. En nøgleaktivitet har været at forstå, om det er muligt - via blandinger af de rigtige arter - både at øge kulstof-inputtet til jorden samt øge kvælstofpuljen.

Projektet har vist, at blandinger af efterafgrøder ikke øger risikoen for kvælstofudvaskning, da sådanne blandinger er selvregulerende, når væksten er stor nok. Det samme gælder i forhold til input af kulstof til jorden, som også øges med velvoksende efterafgrøder – især i blandinger.

Et andet projekt, der hedder GrainLegsGo, har belyst, at efterafgrødeblandinger, hvor arternes rodsystemer komplimenterer hinanden, øger rodvæksten både i over- og underjorden. Komplementær vækst over og under jorden kombineret med hurtigt voksende arter er centralt, når vi skal designe gode efterafgrødeblandinger.

Forsøgene viser, at stærke efterafgrødeblandinger er i stand til at reducere flerårigt ukrudt, bl.a. tidsler – dog ikke med samme effekt som ukrudtsharvning om efteråret. Mekanismerne kendes endnu ikke helt, men hypotesen er, at konkurrence om lys og næringsstof medvirker til et lavere ukrudtstryk. I den sammenhæng kan en anbefaling om at inkludere bælgplanter i efterafgrødeblandinger måske synes ulogisk, da bælgplanterne henter kvælstof til systemet, men vi ved, at stærke bælgplanter øger den overjordiske vækst, så der er en større konkurrence om lys. Derfor er det interessant at undersøge kvælstofudveksling mellem bælgplanter og flerårigt ukrudt nærmere.

Bælgplanternes positive bidrag til blandingers vækst har også den effekt, at det efterlader en højere kvælstofpulje til de efterfølgende afgrøder. Der blev i et enkelt forsøg fundet eftervirkninger på 100 kg. N til en efterfølgende vårbyg – efter meget solide blandinger med rødkløver, rajgræs og vejbred. Man kan se, at eftervirkningen er direkte afhængig af, hvor godt efterafgrøden har vokset om efteråret. Hvis efterafgrøden har en overjordisk biomasse over 1-1,5 ton tørstof per ha, så peger tallene på, at der er en positiv eftervirkning. Omvendt, hvis den overjordiske biomasse i efteråret er under det niveau, så risikerer man en negativ eftervirkning – altså en lavere gødningseffekt end forventet.

Dette understreger behovet for at finde efterafgrøder, som har en stærk vækst, og det åbner mulighed for, at man på baggrund af estimater af efterafgrødebiomassen kan forudsige eftervirkningen bedre og justere gødningen tilsvarende. I CCRotate har AgroIntelli udviklet en billedbaseret algoritme, som kan estimere biomassen og dens artsmæssige sammensætning for nogle af de mest gængse efterafgrøder. Så måske fremtiden byder på et digitalt værktøj til at understøtte en høj kvælstofudnyttelse fra vores efterafgrøder.

Artiklen blev også bragt i Økologisk Landbrug, marts 2024