Rækkedyrkning af korn med efterafgrøde tegner lovende

Økologiske planteavlere kan med fordel så korn med større rækkeafstand sammen med efterafgrøder, der binder kvælstof, hindrer udvaskning, sikrer højere udbytter og giver mulighed for god tidsel-kontrol

22.01.2016 | Af Kristian Thorup-Kristensen, professor PLEN, KU

Nye forsøg tyder på, at rækkedyrkning af korn i kombination med efterafgrøder giver mange fordele. Det viser sig, at man kan mindske risikoen for nitratudvaskning kraftigt i forhold til marker, hvor der foretages almindelig mekanisk bekæmpelse af rodukrudt igennem efteråret, og det er muligt at sikre en lige så god tidselkontrol, som der hvor jorden holdes sort om efteråret.

Forsøgene er en del af forskningsprojektet RowCrop, hvor vi har dyrket korn som rækkeafgrøde med en rækkeafstand på f.eks. 25 cm, så det er muligt at radrense en eller flere gange. Efter radrensningen sår vi efterafgrøder, der kan udvikle sig godt i den mere åbne afgrøde.

Baggrunden for forsøgene er det faktum, at efterafgrøder med bælgplanter har stor værdi specielt i økologisk planteproduktion. De kan skaffe kvælstof til den næste afgrøde og mindske udvaskningen samt øge jordens frugtbarhed, humusindholdet og biodiversiteten i marken.

Der mangler imidlertid dyrkningsmetoder, som gør det muligt at udnytte fordelene, fordi behovet for mekanisk bekæmpelse af rodukrudt i efteråret tit gør dyrkning af efterafgrøder umulig. Det er den problemstilling, vi forsøger at finde en løsning på.

Flere afgrøder testet

Vi har derfor lavet forsøg med en række arter af efterafgrøder, og sået dem enten samtidig med byg, efter en eller efter to radrensninger. Senere såning giver efterafgrøden kortere tid at udvikle sig i, så det kan kræve efterafgrøder med kraftigere vækst. Til gengæld giver det også mindre risiko for, at efterafgrøden udvikler sig for kraftigt. Vi har indtil nu lavet forsøg med efterafgrøder udsået i 2014 og 2015, og målt på eftervirkningen af de efterafgrøder, der blev sået i 2014.

I udlægsåret fandt vi ikke nogen særlig virkning på byggen, og radrensning viste ikke nogen effekt på mængden af ukrudt ved høst, mens udlæg af efterafgrøde sænkede ukrudtsmængden i november. Blandinger med rødkløver eller hvidkløver fungerede godt som efterafgrøder, men også andre arter, der er egnet til senere såning, var lovende. Når såning af efterafgrøden blev udsat for at give tid til to radrensninger, blev bælgplanterne i efterafgrøden svækket.

I det ene år, vi indtil nu har målt, havde hverken rækkeafstand eller radrensning nogen indvirkning på udbyttet i det følgende års bygafgrøde.

Bedre udnyttelse af kvælstof

Alle efterafgrøder sænkede nitratindholdet i jorden i efteråret med 50-60 kg N per hektar. Næste forår var indholdet af kvælstof igen øget i de øverste jordlag, hvor der havde været efterafgrøder. Der var også et betydeligt merudbytte efter nogle af efterafgrøderne. I det første år viste især blanding af rødkløver og hundegræs gode resultater i form af gode udbytter i byggen.

I forsøgene det første år var forekomsten af tidsler lav, uanset om blandingen var sået tidligt efter en radrensning eller senere efter to radrensninger.  Et års resultater er ikke nok til at konkludere, hvad der virker bedst, men første års resultater er lovende.

Projektet RowCrop er et Organic RDD 2-projekt, som støttes af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, og koordineres af ICROFS.

Læs mere på projektets hjemmeside

 

Forskning
Tags: Rækkeafgrøder, RowCrop, efterafgrøder, tidsler, rodukrudt