Hvor skal de bæredygtige proteiner og livsnødvendige aminosyrer komme fra?

Den store stigning i økologisk svine- og fjerkræproduktion og den samtidige overgang til 100 pct. økologisk fodring udfordrer en bæredygtig og afbalanceret proteinforsyning til dyrene.

27.04.2017 | Søren Krogh Jensen, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab, AU

Ifølge årsrapporten fra slagteriet Friland forventes der årlige stigninger i den økologiske slagtesvineproduktion på 15 pct. i forhold til de ca. 125.000 grise, der blev slagtet i 2016. Fortsætter stigningen, vil vi hurtigt passere 200.000 slagtegrise. Når der samtidig er fortsat vækst i den økologiske fjerkræproduktion både med hensyn til æg og kød, kan det være svært at få armene ned af bare begejstring.

Imidlertid kan der hurtigt blive konkurrence om det protein, der er nødvendigt for at sikre en sund og bæredygtig produktion, især når lovkravet om 100 pct. økologisk fodring indføres ved årets udgang. Umiddelbart lyder stigningen fra 95 pct. til 100 pct. økologisk fodring ikke af meget, men de 5 pct. indeholder typisk rigtig meget protein med både høj fordøjelighed og en god aminosyresammensætning.

I første omgang vil det bevirke øget anvendelse af importerede økologiske sojaprodukter, hvilket kan udfordre ønsket om lokal bæredygtig foderproduktion.

Kravene kommer ikke uventet, og der er sat en del initiativer i gang for at øge proteinproduktionen her i landet i form af de mere traditionelle bælgsædsafgrøder som hestebønner, ærter og lupin og økologisk raps. Fælles for disse bælgsædsafgrøder er, at de ikke er helt dyrkningssikre og derfor sårbare at basere en produktionsgren på, ligesom proteinindhold og aminosyresammensætning ikke er optimal for grise og fjerkræ.

Desuden gør det forholdsvis lave proteinindhold det vanskeligt at balancere sammen med korn i en optimal blanding. Af samme grund medgår der 20-25 pct. mere protein til produktion af en økologisk slagtegris sammenholdt med produktion af konventionelle slagtegrise. Behovet for protein til produktion af en økologisk slagtegris ligger i runde tal omkring 50 kg, hvoraf ca. halvdelen kommer fra kornet og den anden halvdel fra proteinfoderet.

Produktion af 100.000 slagtegrise vil således kræve proteinafgrøder på ca. 2.000 ha, hvilket ikke er en uoverskuelig opgave med den nuværende produktion, men accelerer stigningen i den animalske produktion, kan det blive vanskeligt at efterkomme efterspørgslen af protein med de nuværende muligheder for afgrødevalg.

Nye danske proteinkilder

Behovet for nye proteinkilder hænger sammen med behovet for at kunne optimere aminosyresammensætningen i foderet, så det nuværende overforbrug af protein kan formindskes til gavn for både miljøet og dyrenes sundhed og trivsel.

Kløvergræsset er den økologiske motor, men indtil nu er det inden for den animalske produktion primært drøvtyggerne, der har gavn af denne motor. Flere af de forskningsprojekter, der pågår for tiden, har imidlertid fokus på, at denne motor også kan komme grise og fjerkræ til gavn. Det kræver dog, at bioraffineringsteknikkerne optimeres, og at vi fra kløvergræs på bæredygtig måde udvinder protein til grise og fjerkræ samtidig med, at den fiberrige rest fortsat anvendes som grovfoder til kvæg.

Klummen blev også bragt i Økologi & Erhverv d. 27. april 2017

Projektet MultiPlant er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.


Besøg projektets hjemmeside

Jordbrug og fødevarer
Tags: Organic RDD, Multiplant