Natur og biodiversitet

Fakta om natur og biodiversitet

Jordbrug dominerer det danske landskab og påvirker arter, habitater, økosystemer og økologiske processer både i og uden for dyrkningsfladen. En af målsætningerne for økologisk jordbrug er at bidrage til natur og biodiversitet.

Økologisk jordbrug har sammenlignet med konventionelt jordbrug en gavnlig effekt på natur og biodiversitet. Der er således i gennemsnit 30% flere vilde plante- og dyrearter i marken og de marknære biotoper. De væsentligste årsager til dette er fravær af pesticider, anvendelsen af organisk gødning og en anden afgrødefordeling på de økologiske brug. Desuden har kravet om, at kvæg kommer på græs, en gavnlig effekt på diversiteten af visse grupper af organismer.

Vilde bier i Danmark og resten af Europa er i tilbagegang. Det betyder forringet dyrkningssikkerhed for insektbestøvede afgrøder og manglende bestøvning af vilde planter. I Danmark er landmænd de vigtigste aktører for biernes vilkår i agerlandet, og økologiske landmænd har særligt fokus på bestøvning af hensyn til både produktionen og den generelle biodiversitet.  

Hverken økologisk eller konventionelt jordbrug er ensartede størrelser, og bag gennemsnittet på 30% gemmer der sig stor variation. Generelt er forskellen i biodiversitet mellem økologiske og konventionelle bedrifter størst i landskaber med intensivt jordbrug.  


Hvad siger forskningen?

Videnskabeligt er der dokumentation for, at øget diversitet giver øget funktionalitet i form af blandt andet bedre bestøvning og skadedyrsregulering. Blandt de organismer,  der har gavn af den økologiske driftsform, er jordbundsdyr og mikroorganismer, bestøvende insekter og naturlige fjender af skadelige insekter, svampe og patogener. Disse organismer bidrager til vigtige funktioner i økosystemerne som f.eks. jordbundens frugtbarhed, jordsundhed, jordstruktur, bestøvning og skadedyrsbekæmpelse. Alle disse funktioner er særdeles vigtige i forhold til opretholdelsen af et bæredygtigt jordbrug.

På økologiske bedrifter er der generelt flere arter og individer af bier end på konventionelle, og den større diversitet medvirker til bedre bestøvning. Diversiteten har derfor stor betydning for den direkte værdi af økologiske afgrøder, da udbytte og kvalitet for adskillige afgrøder er afhængig af tilstedeværelsen af bier. Derudover har en større diversitet af bier positiv effekt på bestøvningen af vilde planter, og dermed for opretholdelsen af diversiteten af den vilde flora. En humlebi flyver langt og kan udnytte, at der i løbet af dens levetid kan hentes nektar og pollen fra forskellige planter inden for et par kilometer. En enlig bi, som højst flyver et par hundrede meter væk fra reden, skal have serveret føden på stedet i form af blomster af den rigtige kvalitet. En god føderessource er derfor blomstrende planter på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt med nektar og pollen af god kvalitet, som kan ’afløse’ andre blomster og forhindre huller i fødeforsyningen

Jordens mikrobielle biodiversitet er generelt større i økologisk jordbrug sammenlignet med konventionelt jordbrug, hvilket styrker jordens sundhed og dyrkningspotentiale også på længere sigt. Forskning viser også, at diversiteten af de meget vigtige mykorrhizasvampe er signifikant højere i økologiske marker, hvilket bidrager til en bedre struktur, vandhusholdning, sundhed og næringsstofhusholdning i økologisk jord. For alle organismegrupper er det vigtigt at understrege, at der er store forskelle på økologiske bedrifter, og dermed i hvor høj grad potentialet i dag udnyttes.


Fremtidens forskning inden for biodiversitet bør omfatte:

  • Udvikling af metoder til vurdering af natur- og biodiversitetsbidrag på bedriften og kortlægning af begrænsende forhold.
  • Dokumentation af betydningen af biodiversitetsfremmende tiltag på bedriften, bl.a. optimering af skala i tid og rum.
  • Udvikling af incitamenter, der får landmænd til at fremme biodiversiteten.
  • Udvikling af koncept for ”landmanden som naturplejer,” som kan fremme hensynet til biodiversiteten.
  • Undersøgelse af potentialet for at integrere biodiversitetshensyn i fremtidige økologiske produktionssystemer  

Forskningsprojekter i regi af ICROFS


Vilde bier og bestøvning på økologiske bedrifter

Organic RDD2-projektet BeeFarm har kortlagt den tilgængelige føde for bier på forskellige måder. De deltagende frugt- og frøavlere har på tre gåture i vækstsæsonen registreret blomstrende planter i udvalgte habitater (hegn, overdrev, osv.) inden for en 500 meters cirkel omkring frugtplantagen eller rødkløvermarken. I hver habitat er de blomstrende planter talt op, og det er vurderet, om der er nok blomster af hver art til at udgøre en vigtig ressource for de bier, der har reder i omegnen.

Foråret er kritisk

Mange enlige bier kommer tidligt frem, lever kort og kan ikke vente på maden. Humlebierne er i gang med at opbygge samfundene og skal bruge store mængder af pollen. Avlernes vurdering viste, at der var stor forskel på bedrifterne i foråret; på nogle få bedrifter var det under halvdelen af de vurderede habitater, der tilbød bare én planteart i stor mængde, mens der på de bedste bedrifter var en stor bestand af mindst én planteart i alle besøgte habitater. På alle de deltagende bedrifter er pil, mælkebøtter og ’hvidblomstrede’ træer og buske (hæg, slåen, tjørn, mirabeller, kirsebær osv.) kernen i de vilde biers fødeforsyning i foråret.

Mælkebøttens betydning bekræftes i undersøgelser af, hvilke plantearter der udgør god kvalitet for humlebier og enlige bier. Ligesom kornvalmue, hvid okseøje og knopurt fremhæves den for sin store mængde pollen per blomst, og ligesom tidsler og andre kurvblomster tilbyder den også store mængder nektar per blomst. De hvidblomstrede træers betydning illustreres af, at en af de almindelige humlebiarter indsamler pollen fortrinsvis fra ahorn og de hvidblomstrede træer og buske i foråret.

Højere blomsterdiversitet om sommeren

De mange arter af vilde bier har deres foretrukne blomster. Vi har opgjort antallet af blomstrende plantearter, uanset deres mængde, i det enkelte habitat for at se, hvor mange forskellige bier det kan betjene. Om foråret kan bierne i gennemsnit finde 3,9 blomstrende plantearter i de udyrkede habitater, varierende fra 2,4 arter til 6,9 på bedrifterne. Senere på sommeren er der flere arter at vælge imellem, 6,3 (4,4 – 8,9) arter i sommeren og 5,5 (1,8 - 9,2) arter i sensommeren, mange af dem dog i små mængder.

Projektperiode: 2014-2017


Se videoen hvor seniorforsker Beate Strandberg fra Aarhus Universitet præsenterer værktøjet udviklet af BeeFarm, som landmænd kan anvende til at kortlægge ejendommens føde- og levesteder for vilde bier.