RSS feedhttps://icrofs.dk/nyhederdaTue, 19 Mar 2024 07:32:13 +0100Tue, 19 Mar 2024 07:32:13 +0100TYPO3 EXT:newsnews-76582Fri, 08 Mar 2024 13:26:04 +0100Kvælstof i økologisk landbrug på dagsordenen til XXII International N Workshophttps://icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/kvaelstof-i-oekologisk-landbrug-paa-dagsordenen-til-xxii-international-n-workshopDen internationale kvælstofkonference, XXII International N Workshop, bliver afholdt i Aarhus d. 17.-21. juni 2024, og som noget nyt vil der i år være en særlig session med fokus på kvælstof i økologisk landbrug. Titlen for årets konference er ”Resolving the Global Nitrogen Dilemma Opportunities and Challenges,” men løsningerne på udfordringer med kvælstof skal ikke kun findes i det konventionelle landbrug. Med et mål fra EU om, at der i 2030 skal dyrkes økologisk på 25% af landbrugsarealet, er det vigtigt også at forholde sig til kvælstof i økologisk landbrug. Derfor vil der på dette års udgave af konferencen være en session med fokus på økologi.

Udfordringer og løsninger i økologisk landbrug

Sessionen ”Nitrogen in organic farming - improving availability and reducing losses” vil fokusere på ny forskning og udvide vores viden om, og forståelse af, kvælstof i økologisk landbrug. Derudover vil der være fokus på at udforske løsninger ud fra et multi-stakeholder perspektiv.

Der er mulighed mulighed for at indsende et abstract og bidrage til sessionen frem til d. 15. marts 2024.

Du kan blive klogere på konferencen i artiklen fra Institut for Agroøkologi her eller på hjemmesiden. Der er direkte link til den økologiske session her.

]]>
Janne Rasmussen17099007641709900764
news-76119Tue, 06 Feb 2024 15:05:20 +0100Sortering af enkeltkorn kan forbedre kvaliteten og økonomienhttps://icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/sortering-af-enkeltkorn-kan-forbedre-kvaliteten-og-oekonomienVed hjælp af ny teknologi kan Gl. Buurholt sortere kerner med højt og lavt proteinindhold. Så kan de opdelte fraktioner enten sælges som højkvalitet eller som en restfraktion.Forbrugernes efterspørgsel på lokalt økologisk produceret brød og mel af høj kvalitet er stigende, men dansk korn - især økologisk hvede - har ofte et for lavt proteinindhold.

Virksomheden Gl. Buurholt har en niche inden for dansk landbrug med speciale inden for frø og kornforædling. De ansatte kører fra gård til gård med mobile fabrikker og arbejder med at øge værdien af gårdens korn- og frøbeholdninger gennem forædling - enten før salg eller til eget brug.

Ved hjælp af ny teknologi kan Gl. Buurholdt sortere kerner med højt og lavt proteinindhold. Selve maskinen har en kapacitet på fire ton pr. time og kan f.eks. opdele brødhvede eller maltbyg med lave proteinværdier i fraktioner, som dermed enten kan sælges som højkvalitet eller som en restfraktion.

Med andre ord kan landmænd sælge en del af kornpartiet til premium pris og resten til foderpris i stedet for at måtte sælge hele partiet til foderpris.

Variationen inden for det enkelte aks kan være stor, og dyrkningsmæssigt er det vanskeligt at reducere variationen. Derfor undersøger Organic RDD-projektet BOOST, om enkeltkornssortering er en god metode til forbedring af kornkvaliteten.

Når kernevægt og proteinindhold analyseres, ses en variation mellem kernerne på et enkelt hvedeaks på 16-69 mg i kernevægt og 7,5-9,5 pct. i proteinindhold.

Projektets undersøgelser viser, at der efter sortering fra to hvedesorter med 10 pct. protein kan opnås to cirka lige store fraktioner med henholdsvis 8 pct. og 12 pct. protein.

I 2023 har det dog været vanskeligt at finde partier, der havde tilstrækkelig variation i proteinindhold til at sortere på. Til gengæld ses en forbedring af faldtal. Udgangsmaterialet har en proteinprocent på 15,3 pct. og et faldtal på 190. Ved at sortere, så 10 pct. af udgangsmaterialet kommer i fraktion 1 og 90 pct. i fraktion 2, opnås en stigning i faldtal.

Det kan yderligere forbedres ved at sortere en større procentdel af udgangsmaterialet fra, så der kommer 25 pct. i fraktion 1 og 75 pct. i fraktion 2. Dermed opnås et faldtal på 307, hvilket opfylder kravene til produktion af brødhvede.

Tidligere forsøg viser, at der indirekte sorteres på faldtal, spireevne og svampesygdommen fusarium, men det er for tidligt at konkludere, at det gælder generelt.

BOOST er i gang med at sammenligne, hvordan forskellige hvedesorter og dyrkningssteder påvirker sorteringen i forhold til protein, faldtal og spiring.

Når arbejdet for 2023 er evalueret, forventer projektet, at udstyret kan hjælpe landmænd direkte på gården ved at sortere kornpartier, som ikke opfylder kvalitetskravene - for på sigt at optimere økonomien.


Projektet BOOST er en del af Organic RDD7-programmet, som koordineres af ICROFS med tilskud via GUDP.


Kronikken er også bragt i Økologisk Landbrug, februar 2024.

]]>
Birthe Jespersen, UCL, Visti Møller, Gl. Buurholt, Lone Andreasen, Landsorten17072283201707228320
news-75864Thu, 18 Jan 2024 20:56:39 +0100Organic RDD 10-programmet er åben for ansøgningerhttps://icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/organic-rdd-10-programmet-er-aabnet-for-ansoegningerHar du en god idé til et økologiprojekt? Så har du nu mulighed for at søge om Organic RDD-midler til et forsknings-, innovations- og/eller demonstrationsprojekt. Ansøgningsfristen er d. 6. maj kl. 12.00I samarbejde med GUDP udbyder ICROFS en pulje på 70 mio. kroner under det Økologiske Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram (Organic RDD).

Ansøgningsmaterialet er nu at finde på ICROFS’ hjemmeside under Søg forskningsmidler og Landbrugstyrelsens tilskudsportal, såvel som nedenfor.

Ansøgningsmateriale Organic RDD 10

Fokusområder for Organic RDD 10

Fokusområderne i ICROFS’ Forsknings- og Udviklingsstrategi 2023 ligger til grund for udbuddet af Organic RDD 10. Se strategien her.

Du kan søge inden for følgende seks fokusområder:

  • CIRKULÆR BIOØKONOMI
  • KLIMA OG MILJØ
  • BIODIVERSITET
  • SUNDHED OG VELFÆRD
  • FREMTIDENS ØKOLOGISKE FORBRUGER
  • ØKOLOGIEN SOM LEVEVEJ

Projektansøgningerne kan adressere udvalgte emner inden for et eller flere fokusområder, og bør bygge på en systemtilgang og inddrage relevante interessenter herunder brugerne af den viden, der produceres.

Udviklingen af den økologiske sektor skal ske med henblik på at skabe et erhverv, der er bæredygtigt for både landbrugere og samfund, og imødekommer slutbrugernes og samfundets forventninger.

Der kan fortsat søges midler både til projekter med forretningsplan (type 1-projekter) og projekter uden forretningsplan, som udelukkende har fokus på samfundsgoder og grønne bæredygtighedseffekter (type 2-projekter).

> Læs om de to projekttyper her

Infomøder om Organic RDD 10

I forbindelse med den nye ansøgningsrunde afholder ICROFS to informationsmøder, hvor du kan blive klogere på ansøgningsprocessen og høre mere om de kriterier, som ligger bag vurderingen af projektansøgningerne.

Informationsmøderne vil foregå:

  • som onlinemøde d. 30. januar 2024 kl. 9.00-12.00
  • som fysisk møde d. 7. februar 2024 kl. 13.00-16.00
    på Roskilde Universitet, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde (Bygning 3 - Mødelokale 03.1-E37)

    TILMELD DIG HER

Online informationsmødet fra den forrige ansøgningsrunde (Organic RDD 9) kan ses her

Få sparring på din projektidé før du sender din ansøgning

Du kan få sparring på din projektidé ved at indsende en kort beskrivelse til ICROFS-sekretariatet. Den skal skrives i en skabelon, som kan downloades her.

Projektideen skal sendes via e-mail til icrofs@icrofs.org 
Sekretariatet kontakter dig inden for en uge.

Særlige fordele ved Organic RDD-programmet

Organic RDD-projekter får gennem hele projektperioden:

  • Mulighed for hjælp til planlægning og promovering af temamøder,
    workshops og kongresser
  • Mulighed for samarbejde og synergi med øvrige Organic RDD-projekter
  • Deltagelse i ICROFS’ årlige Forsknings- og innovationsworkshop med fokus på relevante temaer
  • Vejledning i afrapportering
  • Vejledning og support ift. kommunikation og populærvidenskabelig formidling, herunder hjælp til skrivning og redigering af artikler/kronikker til fagmedier og pressen, videoproduktion mm. såvel som projekthjemmeside på icrofs.dk

> Få overblik over tidligere og nuværende Organic RDD-projekter her
_______________________________________________________________________

Hvis du har spørgsmål, kontakt:

Organic RDD koordinator
Malene Jakobsen
Mobil: 2213 9578
malene.jakobsen@icrofs.org 
eller
Projektkoordinator
Merete Studnitz
Mobil: 93 50 87 50 
merete.studnitz@icrofs.org

Besøg også Landbrugsstyrelsens tilskudsguide:
https://lbst.dk/tilskud-selvbetjening/tilskudsguide/oekologisk-forsknings-udviklings-og-demonstrationsprogram-organic-rdd#c103540

]]>
Helene Uller-Kristensen, forskningsformidler ICROFS17056077991705607799
news-75546Thu, 21 Dec 2023 09:10:14 +0100Hvordan får vi mere biodiversitet i landbrugslandet?https://icrofs.dk/fileadmin/icrofs/Nyheder_PDf/Organic_RDD7/Hvordan_faar_vi_mere_biodiversitet_i_landbrugslandet.pdfOrganic+-projektet har udviklet et fælles sprog mellem landmænd og forskere om biodiversitet for at gøre forskningsresultater mere anvendelige.Helene Uller-Kristensen17031462141703146214news-75540Thu, 21 Dec 2023 08:16:40 +0100Øko-mål kan indfries med nye gødningsprodukterhttps://icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/oeko-maal-kan-indfries-med-nye-goedningsprodukterNye vinde blæser for kløvergræs og genanvendelse af spildevandsslam for økologisk planteavl. En markant forøgelse af det økologiske areal udfordrer tilgængeligheden af næringsstoffer. Løsningerne på udfordringen var omdrejningspunktet for sessionen ”Fordobling af økologisk areal fordrer øget recirkulering” på Økologi-Kongres 2023.

EU’s økologiforordning fastlægger, hvilke recirkulerede produkter og gødningsstoffer, økologer må anvende. I dag er kildesorteret organisk dagrennovation (madaffald) tilladt som gødningsprodukt i økologien. Derimod er slagteriaffald, slam fra dambrug, fødevareindustri og kommunalt spildevandsslam kun tilladt konventionelt. Spørgsmålet er, hvor meget listen ændres i takt med, at nye restprodukter kommer til, at kvaliteten af restprodukter ændres, og at accepten af brugen rykker sig.

Der er sket betydelige forbedringer af kvaliteten af samfundets affaldsstrømme som følge af regulering og udflytning af produktion til andre lande, ifølge lektor Jakob Magid (Institut for Plante- og Jordvidenskab, KU). Desuden har niveauet af tungmetaller været faldende gennem årtier, og risikoen ved at anvende spildevandsslam som gødning kan i dag sammenlignes med risikoen ved konventionel svinegylle. Desuden står det klart, at landbrugsjorden neutraliserer og dermed beskytter os mod uønskede stoffer.

De økologiske forbrugers holdninger til brugen af slam går i retning af accept, når de bliver gjort opmærksomme på manglen af næringsstoffer - og får at vide at risikoen er meget lav. Det viser kvalitative undersøgelser i Organic RDD projektet RECONCILE. En afstemning på Økologikongressen indikerede desuden, at ca. halvdelen af recirkuleringssessionens deltagere var positivt stemte over for hhv. slam fra dambrug og kødaffald, samt den reneste halvdel af kommunalt spildevandsslam.

Kløvergræs kommer til at fylde i biogasanlæg i fremtiden, ifølge seniorforsker Henrik B. Møllers (Institut for Bio- og Kemiteknologi, AU). Biogas er på nuværende tidspunkt en væsentlig forudsætning for, at en stor del af samfundets affaldsstrømme kan recirkuleres. I fremtiden vil kløvergræs og vedvarende græs kunne stille en stor mængde ekstra økologisk kvælstof til rådighed. Der vil kunne høstes store mængder kvælstof (100-200 kg N/ha) i overjordisk biomasse i kløvergræs. Når majs forsvinder i 2025, og brugen af energiafgrøder kun må indgå med 4%, har kløvergræs og græs fra vedvarende lavbundsarealer et stort potentiale som en væsentlig del af biomassen til biogasanlæg. Kløvergræs og græs fra vedvarende lavbundsarealer kan være med til at sikre en fortsat høj energiproduktion såvel som en stor mængde kvælstof til økologien.

Man kan reducere afhængigheden af konventionel husdyrgødning med aftaler om leverancer af økologisk kløvergræs i biogasanlæg, og muligheden for at få økologiegnet gødning retur. Chefkonsulent Sven Hermansen, ICOEL, satte på kongressen fokus på kløvergræs - både til grønt protein og biogas. Han pointerede, at gødningen fra det afgassede kløvergræs vil udgøre en vis del af det samlede input til et biogasanlæg. Det stiller dog en række krav til dokumentation, både fra den økologiske landmand, der leverer kløvergræs, og fra biogasanlægget der skal deklarere de råvarer, der anvendes, så det kan dokumenteres, at gødningen kan anvendes på økologiske marker.

Aftaler om udveksling af kløvergræs og gødning mellem økologiske landmænd og biogasanlæg, bliver efterhånden mere udbredte. Detaljer om priser, mængder og vilkår skal dog afklares, før det er muligt at regne på, om det er en direkte økonomisk fordel for landmanden. Men de afledte effekter af at have kløvergræs i sædskiftet – bedre kulstofopbygning og flere bælgplanter – passer perfekt ind i de økologiske værdier.

Kronikken er også bragt i Økologisk Landbrug, december 2023

]]>
Helene Uller-Kristensen, forskningsformidler ICROFS17031430001703143000
news-75521Tue, 19 Dec 2023 14:51:32 +0100Fødevareminister genudpeger ICROFS’ bestyrelsesformandhttps://icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/foedevareminister-genudpeger-icrofs-bestyrelsesformandJørn Jespersen fortsætter som formand for ICROFS’ bestyrelse for fireårig periode.Det er regeringens ambition at styrke økologien i Danmark som en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget og regeringens ambitiøse målsætninger om at fordoble det økologiske areal, forbrug og eksport senest i 2030.   

I mere end 27 år har Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) arbejdet for at udvikle den danske økologisektor gennem koordinering og formidling af forskningsresultater til erhvervet og samfundet. ICROFS understøtter udviklingen af økologisk jordbrug og fødevaresystemer, så økologien yderligere styrkes i Danmark.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har netop besluttet at genudpege Jørn Jespersen som formand for bestyrelsen for ICROFS.

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Jacob Jensen (V) udtaler:
I de sidste 4 år har Jørn Jespersen været bestyrelsesformand og lagt en stor indsats i at udvikle den danske økologisektor sammen med resten af ICROFS. Derfor er jeg meget glad for, at Jørn vil fortsætte det store og betydningsfulde arbejde. Regeringen har en række ambitiøse mål om at fordoble det økologiske areal, forbrug og eksport frem mod 2030. Og for at nå disse mål er det vigtigt at prioritere forskning og udvikling inden for økologisk landbrug. Det er nemlig i høj grad med til at understøtte økologiens fortsatte vækst, så vi kan få meget mere økologi på de danske tallerkener og samtidig inspirere andre til det samme. 

Om udnævnelsen siger Jørn Jespersen:
Jeg er meget glad for at kunne fortsætte arbejdet som bestyrelsesformand for ICROFS, hvor vi er i gang med en markant styrkelse af forskningen inden for økologi. Det betyder et fortsat arbejde for udvikling af økologien - og ikke mindst i forhold til økologiens bidrag til løsninger på aktuelle udfordringer inden for miljø, klima, biodiversitet og dyrevelfærd. Regeringens strategi for økologien lægger op til en stor stigning i det økologiske areal og eksport. Jeg ser frem til det fortsat tætte samarbejde med ICROFS’ bestyrelse om at sætte rammerne for kommende forsknings-, udviklings-, og demonstrationsprogrammer under Organic RDD.


Fakta

  • Med Aftale om fordeling af forskningsreserven mv. er der i 2024 afsat 70 mio. kr. til økologiforskning i regi af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram i samarbejde med ICROFS. Formålet er at styrke udviklingen af det økologiske jordbrug og økologiske fødevarer, så dansk økologi bevarer sin internationale førerposition, imødekommer fremtidens forbrugerkrav og bevarer en høj troværdighed.
  • Det er regeringens ambition at styrke økologien som en vigtig del af den grønne omstilling af landbruget.  Det er således ambitionen, at;
    • Det økologiske areal udgør 21 pct. af det danske landbrugsareal i 2030.
    • Det økologiske forbrug i detailhandlen og de professionelle køkkener udgør hhv. 25,8 mia. kr. og 4,6 mia. kr. i 2030.
    • Økologiseksporten udgør 5,8 mia. kr. i 2030.

Nyheden kan også læses på Fødevareministeriets hjemmeside

]]>
Helene Uller-Kristensen, forskningsformidler ICROFS17029938921702993892
news-74872Mon, 06 Nov 2023 09:44:58 +010070 mio. kr. til økologiforskninghttps://icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/70-mio-kr-til-oekologiforskningI 2024 øger Folketinget bevillingen til økologiforskning med 20 mio. kroner via forskningsreserven. Økologisk jordbrug og økologiske fødevarer skal fortsat udvikles i forhold til de specifikke produktionsbetingelser på området, hvis dansk økologi skal bevare sin internationale førerposition, imødekomme fremtidens forbrugerkrav og bevare en høj troværdighed.

For at understøtte den grønne omstilling, øremærker partierne 2,6 mia. kr. til grøn forskning, herunder økologiforskning. Regeringen og aftalepartierne blev enige om at afsætte 70,0 mio. kr. til økologiforskning via Organic RDD-programmet, som koordineres af ICROFS og udmøntes af GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I 2021, 2022 og 2023 var der afsat 50 mio. kroner – dvs. at der i 2024 er afsat 20. mio. kroner mere end de foregående år. ICROFS’ bestyrelsesformand Jørn Jespersen siger:

”Jeg er særdeles godt tilfreds med, at vi i 2024 er sikret 70 millioner kroner til forskning, der skal understøtte Danmarks ambitioner for vækst og udvikling i økologien. Det vil styrke økologiens bidrag til klima og miljø, natur og biodiversitet, samt sundhed og dyrevelfærd. Det er en fornuftig prioritering af midler, som bidrager til, at dansk økologi kan bevare sin internationale førerposition og bidrage til den grønne omstilling. Den øgede bevilling er i god overensstemmelse med de politiske målsætninger for økologien, som de bl.a. fremgår af landbrugsaftalen”.

Ny runde af Organic RDD-programmet

Bevillingen af midler skal gå til den 10. runde af Organic RDD-programmet, som forventes opslået i januar og med ansøgningsfrist i maj. Indkaldelsen vil som sædvanligt gælde ansøgninger til forskningsprojekter med udviklings- og/eller demonstrationsandel.

ICROFS’ Forsknings- og Udviklings Strategi 2023 vil ligge til grund for opslaget, og kan læses her

Strategien er udarbejdet med bred inddragelse af erhverv, industri, organisationer, forbrugere, forskningsmiljøer og myndigheder. Strategien adresserer de centrale udfordringer og potentialer i økologisk jordbrug og fødevaresystemer og udpeger seks fokusområder:

  • Cirkulær Bioøkonomi
  • Klima & Miljø
  • Biodiversitet
  • Sundhed & Velfærd
  • Fremtidens Økologiske Forbruger
  • Økologien som Levevej

Infomøder om Organic RDD 10

I forbindelse med den nye ansøgningsrunde vil ICROFS afholde informationsmøder, hvor potentielle ansøgere kunne blive klogere på ansøgningsprocessen og høre mere om de kriterier, som ligger bag vurderingen af projekterne.

Få sparring på din projektidé før indsendelse af ansøgning

Når Organic RDD ansøgningsrunden kører, kan man få sparring på sin projektidé ved at indsende en kort projektbeskrivelse ICROFS-sekretariatet. 


Følg med i ICROFS’ nyhedsbrev og på vores hjemmeside, hvor der snarest vil blive lagt materialer op for det kommende udbud i Organic RDD

Se hele aftalen om fordelingen af forskningsreserve 2024


Om Organic RDD-programmet

Organic RDD står for "Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram", og er et dansk forskningsprogram målrettet økologiske landbrugs- og fødevaresystemer, som koordineres af ICROFS i samarbejde med GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram), der finansierer programmet.

GUDP indkalder i samarbejde med ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Landbrug og Fødevaresystemer) særskilte ansøgningsrunder ansøgninger til Organic RDD.

Projekterne skal understøtte forretningsorienteret nytænkning i det danske økologiske fødevareerhverv gennem grøn omstilling. De skal både understøtte grøn og økonomisk bæredygtighed.  

> Læs mere
 


 

]]>
Helene Uller-Kristensen, forskningsformidler, ICROFS16992602981699260298
news-74799Tue, 31 Oct 2023 11:54:24 +0100Efterafgrøder hæmmer ikke rodukrudt nævneværdigthttps://icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/efterafgroeder-haemmer-ikke-rodukrudt-naevnevaerdigtMan kan ikke forlade sig på konkurrencen fra eftergrøder, når rodukrudtet skal tackles. Effekten af hæmning af rodukrudtets overjordiske vækst kan ikke ses i den efterfølgende vækstperiode.Olieræddiken blomstrer i mange marker i dette efterår, og mængden af biomasse er betydelig pga. det varme vejr. Efterafgrøder skal helst producere masser af biomasse, vokse hurtigt og dække jordoverfladen tidligt. Efterafgrøder anses som vigtige i hæmningen af ukrudt, foruden de jordforbedrende egenskaber og evnen til at opsamle kvælstof. Men, når det gælder rodukrudt i økologisk jordbrug, er der ikke meget at komme efter. 

Vi har god viden om ukrudtets dynamik over tid, og hvordan de forskellige dyrkningstiltag har virket. I Danmark har vi nemlig resultater fra tre sædskifteforsøg, som har ligget i henholdsvis 12 år (Flakkebjerg og Jyndevad) og 26 år (Foulum).  Forsøget på Foulum kører stadigt, og resultaterne for forekomst af rodukrudt i perioden 2011-2022 er nu analyseret. I modsætning til Flakkebjerg og Jyndevad kom der først rodukrudtsproblemer i 2010 på Foulum. Men til gengæld kom næsten hele paletten af alvorlige rodukrudtsarter; især ager-svinemælk, ager-tidsel, alm. kvik og i mindre grad følfod, grå bynke, ager-mynte og kær-galtetand.

Svinemælk og tidsler sætter enten ingen eller kun få nye skud i sensommer- og efterårsperioden. Derfor vil efterafgrøder ikke kunne hæmme det underjordiske rodsystem nævneværdigt, som overvejende vil bevare genvækstevnen til næste vækstsæson. Efterafgrøder har ikke mulighed for at udkonkurrere ny skuddannelse og dermed nedsætte rodsystemets energi til genvækst. Skuddannelse kræver energi, og den tabes, hvis ikke den genopbygges og evt. øges. Ved store rodukrudtsforekomster i parcellerne med efterafgrøder blev der stubbearbejdet, inden efterafgrøderne blev etableret. Formålet var at bekæmpe rodukrudtet, inden efterafgrøderne gjorde yderligere jordbearbejdning umulig. Men, det havde ikke den store effekt.

Mod kvik var det helt tydeligt, at den øgede stubbearbejdning i parcellerne uden efterafgrøder var virksom. Der var markant mindre kvik, når der blev givet plads til gentagne stubbearbejdninger, som udtørrer og udsulter kvikudløberne – en gammelkendt strategi mod kvik. I modsætning til kvikken havde den øgede stubbearbejdning ingen særlig effekt på hverken svinemælk eller tidsler på Foulum.

Resultaterne fra alle tre lokaliteter viser entydigt, at grøngødning i sædskiftet er godt mod rodukrudt. Kløvergræs i ét år eller lucerne i to år, som begge afhugges 3-4 gange i løbet vækstsæsonen, hæmmer effektivt svinemælk, ager-tidsel og de fleste andre rodukrudtsarter. Bare ikke kvikken, som i perioder kræver plads til gennemførelse af en intensiv bekæmpelse - som f.eks. minisommerbrak eller skrældpløjning efterfulgt af stubharvninger. Men, der skal også findes plads til efterafgrøderne i sædskiftet pga. deres mange fordele (jordforbedring og kvælstofoptagelse). Det kræver nøje planlægning og overblik.  


 Projektet CCRotate er en del af Organic RDD 5–programmet, som koordineres af ICROFS med tilskud via GUDP.  


Kronikken er også bragt i Økologisk Landbrug, oktober 2023

]]>
Bo Melander, lektor, AU-Flakkebjerg16987496641698749664
news-74446Tue, 10 Oct 2023 10:08:36 +0200Ø-KO-AVL vil skabe fremtidens øko-malkekohttps://okonu.dk/mark-og-stald/oe-ko-avl-vil-skabe-fremtidens-oeko-malkeko?fbclid=IwAR0WXu8QEkdFgKaPHSi6aYWH-ZagaCrrpebPvizqiScSdZ2ytwxObLvd8SwDet nystartede Organic RDD-projekt Ø-KO-AVL arbejder for at udvikle et økologisk avlsprogram tilpasset økologiske produktionssystemer. Helene Uller-Kristensen16969253161696925316news-73964Mon, 11 Sep 2023 10:39:12 +0200Der er behov for bedre sygdomsforvaltning i økologiske hestebønnerhttps://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/der-er-behov-for-bedre-sygdomsforvaltning-i-oekologiske-hesteboennerStudium foretaget af Organic RDD-projekterne GrainLegsGo og CCRotate viser, at økologisk dyrkning af hestebønner giver lige så stabile udbytter som forårssåede kornafgrøder og samtidig bidrager med store mængder kvælstof til jorden, som gavner væksten af andre planter - men at der er behov for at forbedre måden at forvalte sygdomme på.Helene Uller-Kristensen16944215521694421552