Slutrapport

Resultater

I økologisk svineproduktion kastreres hangrise for at undgå ornelugt. Der er imidlertid et ønske i økologisk svineproduktion om at undgå kastrering. I projektet NO CAST er mulighederne for produktion af hangrise med en lav frasortering pga. ornelugt og samtidig en tilfredsstillende dyrevelfærd blevet undersøgt.

Baseret på resultaterne fra projektet, må det forventes, at den økologiske produktion står overfor større problemer med ornelugt end den etablerede traditionelle hangriseproduktion, og metoder til at reducere forekomsten af ornelugt er derfor endnu mere påkrævet i økologisk produktion.

Resultater fra forsøg gennemført med 1600 hangrise fra fem økologiske besætninger viste således, at 9,8 % af dyrene overskrider grænsen på 0,25 µg/g for skatol, og 75,7 % overskrider grænsen på 1 µg/g for androstenon. 18,3 % har en positiv lugttest (human nose). Det tyder på, at der især for androstenon, er større problemer ved produktion af økologiske hangrise end ved produktion af konventionelle hangrise. Der er dog stor variation mellem besætningerne for både skatol, androstenon og lugttest. Resultaterne i nærværende projekt viste, at en markant reduceret slagtevægt reducerer både androstenon- og skatolniveauet, og at androstenonniveauet er højest om vinteren, hvorimod der ingen forskel var på skatolniveauet mellem sommer og vinter.

På basis af projektets resultater anbefales, at hangrisene få dage før slagtning fodres med et fodermiddel, som markant sænker niveauet af skatol. I projektet er undersøgt fodring med henholdsvis cikorie, jordskokker, lupin, roepiller og palmekager samt fodring udelukkende med korn før slagtning.  Alle fodermidlerne bortset fra lupin og palmekager reducerede skatolniveauet signifikant ved slagtning. Det blev endvidere vist, at fodring med 15 % cikorie eller ren korn 4 dage inden slagtning var tilstrækkelig til at sænke skatolniveauet markant (40 og 66 %. for henholdsvis korn og cikorie). Der er endvidere fundet en moderat reduktion i skatolniveauet som effekt af reduceret gødningstilsmudsning hos dyr og i sti forud for slagtning.

Der dyrkes pt. ikke økologisk cikorie eller jordskokker som foderafgrøder i Danmark, men forsøg gennemført i nærværende projekt har vist, at begge afgrøder kan dyrkes med relativt stort udbytte. For cikorie var udbyttet 40 til 50 t/ha afhængig af sort og høsttid (DM 25 %; fruktan indhold 63 % DM). Sen høst gav lidt faldende fruktan indhold (fra 65 ned til 62 %), men til gengæld højere udbytte (44 t op til 50 t/ha). Det blev estimeret at cikorie kan dyrkes, vaskes og tørres til en kg pris på 9 kr. Stigende tørretemperatur havde ingen effekt på fruktanindholdet eller på fermenterbarheden af fruktanerne men gav faldende indhold af phenoliske syrer og stigning i indhold af sesquiterpenlactoner begge bioaktive stoffer, der er vist at påvirke levermetabolismen af skatol og androstenon in vitro. Indholdet af de bioaktive stoffer var ikke påvirket af sort og høsttidspunkt.

Niveauet af den anden komponent, der forårsager ornelugt, androstenon blev ikke påvirket af de undersøgte fodringsstrategier men er i projektet påvist at kunne reduceres ved at sænke slagtevægten.

Ud fra de opnåede resultater syntes det bedste koncept til at reducere antallet af økologiske hangrise, der frasorteres, at være en kombination af fodring med cikorie eller udelukkende korn de sidste 4 dage inden slagtning sammenholdt med slagtning af grisene ved en lav slagtevægt (80 kg levendevægt). Dette koncept blev undersøgt i et demonstrationsstudie hos en økologisk landmand. Da der ikke kunne skaffes økologisk cikorie, blev forsøget gennemført med kornfodring de sidste fire dage inden slagtning og en slagtevægt ved 80 kg levende vægt. I afprøvningen indgik to hold økologiske hangrise.  

Hvert hold af hangrise gik samlet i en storsti med ca. 125 stipladser. Der indgik i alt 255 individuelt mærkede hangrise fordelt på 122 forsøgsgrise (80 kg slagtevægt + kornfodring) og 133 kontrolgrise (115 kg slagtevægt + traditionel fodring). Forsøgsgrisene blev 4-5 dage før slagtning lukket i en forsøgssti, hvor de blev fodret med rent byg. Ved slagtning blev spækprøver fra alle hangrisene sendt til analyse for skatoltal og Human nose test på hangriselaboratoriet i Danish Crown, Ringsted, samt til analysering for androstenon, skatol og indol med HPLC metoden, ved laboratoriet ved AU-Foulum.

Den lavere slagtevægt og slutfodring med rent korn resulterede i en signifikant lavere frasortering på slagteriet sammenlignet med kontrolgrisene, bedømt ud fra både skatoltal, lugt - og androstenon. For skatoltal var frasorteringen henholdsvis 9,0 % og 16,5 %, mens lugtscore 2 gav en frasortering på henholdsvis 12,4 % og 21,2 % i forsøg og kontrol. Androstenon-værdier over 1,00 ppm forekom hos 41,8 % af forsøgsgrisene og 82,1 % af kontrolgrisene, mens tilsvarende androstenon over en tærskelværdi på 2,00 ppm blev fundet hos henholdsvis 13,9 % og 59,0 % af forsøgs- og kontrolgrisene. 

På basis af nøgletal fra demonstrationsaktiviteten er der gennemført produktions økonomiske beregninger.
I beregningerne er der taget udgangspunkt i en typisk dansk økologisk slagtesvineproduktion med en slagtevægt på 85,7 kg (112.27 kg levende) og en indsættelsesvægt på 30 kg. Økonomien er beregnet per produceret han/galtgris og per stiplads per år. Følgende scenarier blev analyseret

1. Produktion af økologiske galtgrise (30 -112 kg levende)
2. Produktion af økologiske hangrise (30 -112 kg levende)
3. Produktion af økologiske hangrise (30-80 kg levende) fodret med korn 4 dage før slagtning
   1. Frasortering ved skatol>0,25 µg/g androstenon > 1,00 µg/g
   2. Frasortering ved skatol>0,25 µg/g androstenon > 2,00 µg/g
   3. Frasortering ved lugttestkarakter 2
   4. Produktion af økologiske hangrise (30-80 kg levende) fodret med cikorie 4 dage før slagtning
      1. Frasortering ved skatol>0,25 µg/g androstenon > 1,00 µg/g
      2. Frasortering ved skatol>0,25 µg/g androstenon > 2,00 µg/g
      3. Frasortering ved lugttestkarakter 2

Beregninger af de økonomiske konsekvenser ved produktion efter de beskrevne scenarier er vist i tabellerne nedenfor. Resultaterne viser overordnet et markant reduceret dækningsbidrag ved produktion af hangrise sammenlignet med produktion af galtgrise. Det gælder både, når dækningsbidraget beregnes per gris og per stiplads. Den afgørende faktor for økonomien er frasortering som følge af ornelugt. I beregningerne er frasorterede hangrise afregnet til en pris svarende til konventionelle orner.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved frasortering ved 1 μg/g androstenon og 0,250 µg/g skatol. Ved slagtning ved 61 kg slagtet og fodret med henholdsvis korn eller cikorie 4 dage forud for slagtning (data fra Sørensen, 2015)

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser ved frasortering ved 2 μg/g androstenon og 0,250 µg/g skatol. Ved slagtning ved 61 kg slagtet og fodret med henholdsvis korn eller cikorie 4 dage forud for slagtning (data fra Sørensen, 2015)

Konklusion

På trods af en bedre fodereffektivitet og en højere kødprocent kan produktion af hangrise ikke økonomisk konkurrere med produktion af galtgrise i økologisk svineproduktion. Årsagen er en for høj frasorteringsprocent ved produktion af en hangris ved normal slagtevægt. Frasorteringen kan reduceres markant ved at fodre med korn eller cikorie de sidste fire dage inden slagtning og reducere slagtevægten med 25 kg. Den højere afregningspris per kg som følge af en lavere frasortering kan imidlertid ikke kompensere fuldt ud for værditabet som følge af en lavere slagtevægt. Faktisk var dækningsbidraget for alle tre undersøgte scenarier for hangriseproduktion negativ ved en frasortering baseret på 1 ppm androstenon og 0,25 ppm skatol. Ved en frasortering baseret på 2 ppm androstenon og 0,25 ppm skatol var dækningsbidraget positivt ved scenarierne, hvor der blev fodret med korn eller cikorie de sidste 4 dage inden slagtning og en slagtevægt på 61 kg. Dækningsbidraget var dog stadig noget mindre end dækningsbidraget for produktion af galtgrise.