Status og aktiviteter

Status og aktiviteter i 2012:

Aktiviteterne har i 2012 fokuseret på følgende områder:

  • Analyse af effekter af kvælstofhåndtering og ukrudtstryk på udbytter, N-udvaskning og drivhusgasemissioner. Her er der foretaget statistiske analyser af data fra tidligere eksperimentelle undersøgelser (bl.a. fra langvarige økologiske sædskifteforsøg). Dette er foregået i samarbejde med andre nationale og internationale projekter.
  • Der er udarbejdet et modelkoncept for kvælstofforsyning (gødskning) og ukrudtsbekæmpelse (og forebyggelse) til brug for planlægningsværktøjerne. Modelkonceptet er baseret på eksisterende modeller og ovennævnte analyse af sammenhænge mellem dyrkningsfaktorer og kvælstofudbytter.
  • Et langvarigt forsøg med økologiske planteavlssædskifter på Foulum er fortsat i en modificeret form. Der måles udbytter, ukrudtsforekomst, N-udvaskning, lattergasemissioner samt biodiversitet i planteavlssystemer, som varierer med hensyn til grøngødningsafgrøder, energiafgrøder, efterafgrøder og gødskning.
  • Der er gennemført forsøg med N-udnyttelse og tab fra mobile grøngødninger og biogasbehandling af gylle og plantemateriale. Undersøgelserne omfatter målinger af tab under lagring af disse materialer samt markforsøg og laboratorieundersøgelser af N-udnyttelse og tab efter tilførsel i jorden.
  • Der er gennemført demonstrationsforsøg på praktiske landbrug omkring dyrkningsmetoder til større robusthed og øgede udbytter i planteavlen. Forsøgene i 2011 og 2012 har fokuseret på etablering af forskellige typer af efterafgrøder samt dyrkning af blandingsafgrøder og kombineret gødningsplacering og konkurrencestærk vårsæd. Forsøgene med udbyttestabilitet i blandsæd og gødningsplacering/konkurrenceevne fortsættes i 2013.
  • Det gennemførtes i 2012 en interviewundersøgelse hos 10 udvalgte landmænd om mulige barrierer i forhold til at implementere bedre strategier for næringsstofforsyning og ukrudtsbekæmpelse. Resultaterne har vist store forskelle mellem bedrifter og landmænd i barrierer afhængig af bedriftsspecifikke forhold og landmandens præferencer.
  • Projektet har udviklet et billedværktøj til dialog mellem konsulenter og landmænd omkring strategisk planlægning. Derudover er der udviklet et udkast til et regneark til strategisk vejledning omkring håndtering af kvælstof og ukrudtskontrol på økologiske planteavlsbedrifter, som har benyttet information fra ovennævnte statistiske analyser og modeller.
  • Projektet har i 2012 afholdt en række demonstrationer og kurser for konsulenter og landmænd. Der er i 2012 afholdt en workshop omkring foderforsyning.

Status og aktiviteter i 2011

Aktiviteterne i projektet i 2011 har fokuseret på følgende områder:

  • Syntese omkring effekter af kvælstofhåndtering og ukrudtstryk på udbytter, N-udvaskning og driv-husgasemissioner. Her er der foretaget statistiske analyser af data fra tidligere eksperimentelle undersøgelser (bl.a. fra langvarige økologiske sædskifteforsøg). Dette er foregået i samarbejde med andre nationale og internationale projekter.
  • Der er udarbejdet foreløbige koncepter for kvælstofforsyning (gødskning) og ukrudtsbekæmpelse (og forebyggelse) baseret på eksisterende modeller og ovennævnte syntese.
  • Et langvarigt forsøg med økologiske planteavlssædskifter på Foulum er fortsat i en modificeret form. Der måles udbytter, ukrudtsforekomst, N-udvaskning, lattergasemissioner samt biodiversitet i planteavlssystemer, som varierer med hensyn til grøngødningsafgrøder, energiafgrøder, efteraf-grøder og gødskning.
  • Der er igangsat forsøg med N-udnyttelse og tab fra mobile grøngødninger og biogasbehandling af gylle og plantemateriale. De foreløbige undersøgelser omfatter målinger af tab under lagring af disse materialer. I 2012 vil der blive gennemført markforsøg og laboratorieundersøgelser af N-udnyttelse og tab efter tilførsel i jorden.
  • Der gennemføres demonstrationsforsøg på praktiske landbrug omkring dyrkningsmetoder til større robusthed og øgede udbytter i planteavlen. Forsøgene i 2011 har fokuseret på etablering af forskellige typer af efterafgrøder. Dette fortsættes i 2012, hvor der også igangsættes forsøg omkring blandingsafgrøder og forbedret kvælstofhåndtering.
  • Det gennemføres i 2012 en interviewundersøgelse hos ca. 10 udvalgte landmænd af mulige barrierer i forhold til at implementere bedre strategier for næringsstofforsyning og ukrudtsbekæmpelse. I løbet af 2011 er der gennemført en møderække for at sikre planlægningen af interviewundersøgelserne.
  • Projektet vil udvikle strategiske planlægningsværktøjer til anvendelse dels via internettet og dels ved dialog mellem konsulent og landmænd. Der er foretaget planlægning af dette arbejde i 2011, men aktiviteterne vil først starte i 2012.
  • Projektet vil afholde en række demonstrationer og kurser for konsulenter og landmænd. Disse ak-tiviteter starter dog først i 2012. Der er i 2011 afholdt en forsyningskæde-workshop omkring bio-energi, biogas og grøngødningskæden.