Træers potentiale for at øge biodiversiteten, lagre kulstof og skabe en sundere jord
Der er stigende interesse for skovlandbrug i Danmark, men der er brug for mere viden og bedre dokumentationsmetoder, hvis det skal blive udbredt. Et nyt forskningsprojekt undersøger effekterne af skovlandbrug i Danmark på nogle vigtige bæredygtighedsparametre, nemlig biodiversitet, kulstoflagring og jordens sundhed.

I en tid med en eskalerende klima- og biodiversitetskrise har udviklingen af bæredygtige landbrugsmetoder aldrig været mere aktuel. Behovet kommer til udtryk i hele samfundet: beslutningstagere stiller skærpede krav om bæredygtighed til erhvervet, forbrugerne har andre prioriteter, når de vælger mellem varerne, og i landbruget kan behovet også mærkes, for eksempel når tørke sætter ind, eller når der er lavt udbytte af hestebønner, fordi der ikke er tilstrækkeligt med bestøvere.
At integrere træer på marker, også kendt som skovlandbrug, kan højst sandsynligt være med til at løse en lang række af de problemer, som landbruget står overfor nu og i fremtiden. Skovlandbrug er blevet anerkendt som et produktionssystem, som blandt andet kan være med til at afbøde og tilpasse landbrugssystemer til klimaændringer, og det er skrevet ind i EU's naturgenopretningslov som et værktøj til at øge biodiversiteten i landbrugslandskabet.
Skovlandbrug præsenterer en slags allround løsning på landbrugets udfordringer, men en vigtig ting vi endnu ikke ved, er i hvilken grad det virker i en dansk kontekst. Studier fra andre europæiske lande peger på, at træer på marker blandt andet kan øge biodiversiteten og lagringen af kulstof, men der er brug for mere konkret viden og bedre dokumentationsmetoder i en specifik dansk kontekst. Det er netop det, som det nye Organic RDD-9 projektsamarbejde, BEAT, vil forsøge at afdække. Specifikt undersøger projektet effekten af skovlandbrug på fire parametre: Biodiversitet over og under jorden, lagring af kulstof i træerne, jordsundhed og bestøvning af afgrøder.
Projektet undersøger derfor både i hvilken grad, dansk skovlandbrug kan afhjælpe de udfordringer, som landbruget har på klima- og biodiversitetsområdet, men også om skovlandbrug kan være med til at styrke vigtige faktorer på bedriften, som bidrager til en sund og mere robust produktion, som en sund jord og flere bestøvere vil gøre.
Danske landmænd skal i fremtiden kunne opnå gode resultater på både klima- og biodiversitetsområdet og skovlandbrug kan være en dyrkningsform, som kan medvirke til at opnå begge dele. For i fremtiden at kunne opnå gode resultater på både biodiversitets- og klimaområdet, kræver det viden om, hvorvidt forskellige tiltag har gode effekter, og samtidig også, at effekterne kan dokumenteres. Projektet arbejder derfor på begge dele, da det både har til formål at afdække effekterne af skovlandbrug og samtidig udvikle præcise og praktiske metoder til at beregne effekterne.
Projektet har været i gang i et år, og indledte sidste år de første prøvetagninger ved Gram Slot, hvor ældre læhegn bliver brugt som substitut for ældre skovlandbrug. Det er endnu for tidligt at sige noget om projektets resultater, men efter prøvetagninger i år, vil vi begynde at kunne se, om resultaterne peger i en bestemt retning.
Projektet BEAT er en del af Organic RDD9-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Artiklen blev bragt i "Økologisk Landbrug" avisen d. 31/1 2025.