Den økologiske landmand vælger avlsmateriale fra den samme gruppe tyre som sin konventionelle nabo. I GUDP-projektet SOBcows undersøger vi, om det er muligt at udvikle særlige avlslinjer, der er tilpasset økologisk mælkeproduktion.

Vi har en forventning om, at specifikt økologisk avlsmateriale vil være optimalt for de økologiske kvægbrugere, da køer i denne type produktion f.eks. bør have bedre sygdomsresistens og lettere kælvninger end køer i den konventionelle mælkeproduktion. Med genomisk selektion har vi nu mulighed for at udvikle linjer med disse særlige egenskaber.

En spørgeundersøgelse blandt både konventionelle og økologiske kvægbrugere har imidlertid vist, at de økologiske malkekvægsproducenter på kort sigt ikke ønsker et væsentlig anderledes avlsmål end de konventionelle kvægbrugere. Kvægbrugerne kendte dog ikke til de langsigtede konsekvenser af deres valg, da de svarede. Derfor er vi i gang med at beregne de langsigtede konsekvenser herunder den forventede avlsfremgang for de enkelte egenskaber i avlsmålet.

Undersøgelsen viste dog, at der blandt økologerne er grupperinger, som lægger stor vægt på egenskaber, der har betydning for sundhed og velfærd. Havde de økologiske kvægbrugere kendt de langsigtede konsekvenser af deres valg, havde udfaldet muligvis set anderledes ud. Derfor er kvægbrugernes svar mere egnede til at udarbejde et gårdindeks for det enkelte kvægbrug, end det er til fastsættelse af avlsmålet på race/populationsniveau. Årsagen er, at tidshorisonten for fastsættelsen af et avlsmål på populationsniveau er væsentlig længere, end det er ved fastsættelse af et gårdindeks.

Desuden er der mulighed for, at det faktisk ikke er de samme gener, der styrer den ”samme” egenskab i de to produktionssystemer. Det er f.eks. ikke sikkert, at det er helt de samme gener, der har betydning for koens evne til at blive drægtig i et økologisk og i et konventionelt system. Fænomenet kaldes avls-miljø vekselvirkning. Vigtigheden af dette fænomen er aktuelt ved at blive undersøgt, og jo større effekten af dette er, des mere relevant er en opdeling af racer i en økologisk og en konventionel linje.

Vi mener - trods svarene fra de økologiske mælkeproducenter- at det giver mening med en opdeling af racer i en økologisk og en konventionel avlslinje. Værdien af en sådan opdeling afhænger dog af:

1. om de aktuelle ”fælles” avlsmål allerede nu opfylder de økologiske principper for avlsfremgang
2. graden af avls-miljø vekselvirkning
3. værdien af at kunne satse på helt specifikke egenskaber samt
4. værdien af at kunne differentiere sig med det avlsmateriale, som anvendes.

Spørgsmålet er, om omkostningerne til at opdele racerne er mindre end de gevinster, der kan opnås. Det vil SOBcows have svar på om to år, når projektet slutter.

Projektet SOBcows er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået tilskud fra GUDP under Miljø- og Fødevareministeriet.

Besøg projektets hjemmeside

Klummen blev også bragt i Økologi & Erhverv 12. august 2016.