Jordbrug og fødevarer

”Udlån” af økologiske mælkeproducenters kløvergræs til bioraffinaderier mod betaling

Nye kalkuler for grønt græs-bioraffinaderi, baseret på data fra BIOVALUE og OrganoFinery samt AUs pilotanlæg på Foulum viser, at et økologisk bioraffinaderi er rentabelt med de nugældende priser på græs og på økologisk sojaprotein.

Kalkulerne bygger naturligvis på en række forudsætninger; de væsentligste er, at bioraffinaderiets behandlingskapacitet ligger på ca. 111.000 ton frisk kløvergræs om året, hvilket svarer til et areal på 2.000 ha. økologisk kløvergræs. I beregningerne er det antaget, at økologisk kløvergræs leveres til ca. 13 kr. pr ton tørstof til bioraffinaderiet.  Ud af de samlede omkostninger til bioraffineringen udgør ”råvaren” ca. 50% af de samlede omkostninger, mens raffineringsomkostningerne udgør omkring 25%.

Få forskelle mellem bioraffinering af økologisk og konventionel kløvergræs

Et bioraffinaderis system er ens, hvad enten det drejer sig om økologisk eller konventionel produktion. Dog adskiller dyrkning og transport for den økologiske produktion fra den konventionelle, idet man kan antage en lidt længere transportafstand mellem økologiske planteavlere.

I udregningerne inkluderer vi også salg af biprodukterne pulp og brunsaft. Pulpen giver et positivt bidrag til den samlede økonomi, mens den skønnede værdi af brunsaften til biogas har en negativ værdi, da indtjeningen ved biogassen ikke kan betale transportomkostningerne.

I Organic RDD-projektet OrganoFinery arbejder vi med forskellige løsningsmodeller til en økonomisk bedre udnyttelse af brunsaften.  Samlet set, kan der produceres grønt økologisk protein svarende til en pris på godt 4,6 kr. pr. kg "sojaskrå-ækvivalent", som kan sammenlignes med en aktuel markedspris på ca. 5,4 kr./kg.

Hvem skal producere og levere det økologiske kløvergræs til bioraffinaderiet?

Da vi i sin tid påbegyndte OrganoFinery, så man bioraffinaderiet som en mulighed for dels at producere dansk økologisk protein af ”soja kvalitet”, dels at give de økologiske planteavlere muligheden for et forbedret sædskifte og en ny salgsafgrøde. Men som det fremgår, skal der samles ca. 2.000 ha.  inden for en rimelig afstand for at undgå for høje transportomkostninger. Der er relativt få steder i landet, hvor økologiske planteavlere ligger tæt nok. Spørgsmålet er derfor, om det kunne være økonomisk interessant for en økologisk mælkeproducent at levere græs til bioraffinaderiet.

Den nye viden om, at presseresten kan erstatte græs i forholdet 1:1 på tørstofbasis giver nogle helt nye muligheder for de økologiske mælkeproducenter. De kan dyrke og sælge græs til bioraffinaderiet og købe presseresten tilbage - en mulighed der ikke tidligere har været på tapetet.  Det forlyder også fra projektets pilotanlæg, at presseresten er let ensilerbar, evt. wrappet i rundballer.

En foderenhed i pulp kan måske købes på bioraffinaderiet til ca.  20% under en foderenhed i græs, så spørgsmålet er, om det er nok til at betale transportomkostningerne fra bioraffinaderiet til stalden. 

OrganoFinery-projektet er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Programmet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Klummen er også bragt i Økologi & Erhverv marts 2018.


Besøg projektets hjemmeside