Sorten bestemmer rodvæksten

Evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat og løg, viser resultater fra forskningsprojektet RoCo.

Forsøg med løgs rodvækst Foto: RoCo

Økologiske landmænd kan med fordel tænke mere på rødder, når de vælger sort. Ny forskning viser nemlig, at planters evne til at etablere et godt rodnet og dermed til at optage næringsstoffer i høj grad afhænger af sorten.  

I  forskningsprojektet RoCo, har forskere fra Københavns Universitet derfor undersøgt forskelle i tidlig rodvækst hos seks sorter af henholdsvis vårhvede, løg og salat og fundet store variationer fra sort til sort inden for alle tre arter.

De undersøgte både udviklingen af roddybde, røddernes horisontale vækst og den samlede udvikling af rodlængde. Som forventet fandt de store forskelle i rodvækst imellem de tre arter. Men forskellene mellem sorter af den samme art overraskede og var meget større end forventet.

De bedste var dobbelt så gode

Den samlede rodvækst hos den bedste sort var dobbelt så stor som hos den sort med svagest rodvækst i både hvede og salat. I løg var forskellen endnu større. Desuden var der andre forskelle. Nogle sorter udviklede i højere grad rødderne lige under planten, mens andre var bedre til at sprede rødderne horisontalt.

De testede hvedesorter var 'Koga', 'Quintus' og 'Bittern'. Bittern' viste sig at være bedst ved at kombinere en meget kraftig rodvækst med en relativt god evne til at sprede rødderne, og var dermed den sort, som samlet set afsøgte klart det største jordvolumen.

I salat viste 'Cegoline' sig i stand til at afsøge mere end dobbelt så stort et jordvolumen som 'Ralph'. Hos løgene kunne 'Hylander' med sit rodsystem afsøge ca. dobbelt så stort et jordvolumen som de fem andre sorter.

Læs professor Kristian Thorup-Kristensens artikel om resultaterne