Jordbrug og fødevarer

Skovmyrer som planteværn i danske plantager

Det er er let at flytte skovmyrer ind i æbleplantager. Gør man det, tilpasser myrerne sig deres nye omgivelser og begynder at æde træernes skadedyr.

I projektet MothStop på Djursland oplevede vi, at skovmyrer hurtigt etablerede sig i en æbleplantage, og myrerne har nu levet der i to somre. Vi har observeret, at myrerne fanger blandt andet frostmålerlarver, som tidligere har afløvet dele af plantagen.

Dette kan have været årsagen til, at vi i 2015 målte dobbelt så høje udbytter på æbletræer med myrer, sammenlignet med nabotræer uden myrer (hvor myrerne blev ekskluderet med en limbarriere). Dog skal det bemærkes, at æbleproduktionen i 2015 var meget ringe, og at æbleudbytterne fra 2016 endnu ikke er blevet analyseret.

Andre resultater fra projektet indikerer, at myrerne kan reducere angreb af æbleråd (monilia) og berige træerne med næringsstoffet magnesium, men myrernes tilstedeværelse førte samtidig til et øget antal af grønne æblebladlus (Aphis pomi).

Forventet bred anvendelse

MothStop er et lille pilotprojekt, og ikke alle data er færdiganalyserede, så opfølgende undersøgelser er nødvendige. Men på   den foreliggende baggrund danner der sig et billede af, at skovmyrer kan blive et nyt bæredygtigt værktøj i bekæmpelsen af skadedyr i økologiske plantager, ikke kun i æbleplantager, men også i andre typer af frugt-, bær- eller juletræsproduktion. Vi ved, at myrerne kan trives i juletræsplantager og formentlig i de fleste typer af plantager. Samtidig ved vi, at skovmyrer angriber mange forskellige skadedyr.

Myrer og bladlus

Myrernes positive effekt på bladlus skal dog undersøges nærmere, så løsningen af ét problem ikke fører til et nyt. Myrerne beskytter lusene for at få adgang til den sukkerholdige honningdug, som lusene udskiller. Men det forventes, at man via sukkerfordring af myrerne kan få dem til at miste interessen for lusene og måske ovenikøbet få dem til at æde af dem. Sådanne adfærdsændringer har man observeret blandt andre myrer, og firmaer inden for plantebeskyttelsesindustrien er derfor nu begyndt at udvikle sukkerblandinger, der kan ødelægge samarbejdet mellem myrer og lus. Det gælder om at finde blandinger, der indeholder de rette sukkerstoffer og andre attraktive stoffer (f.eks. aminosyrer), så blandingerne bliver mere attraktive end lusenes honningdug.

Perspektiver for økologi, forbruger og samfund

For den økologiske frugt-, bær- og juletræsproduktion kan anvendelsen af skovmyrer vise sig at blive et kærkomment nyt værktøj til bekæmpelse af skadedyr, som ellers er svære at bekæmpe med godkendte midler. Myrerne vil kunne indsættes midlertidigt (de er lette at flytte ud igen) under et skadedyrsudbrud eller anvendes med det permanente sigte at forebygge sådanne udbrud. Dette vil kunne sikre mere stabile udbytter blandt de økologiske avlere og dermed forøge deres konkurrenceevne over for den konventionelle avl.

For forbrugerne kan det betyde et større udbud af økologiske frugter, bær og juletræer, der i dag er mangelvarer på grund af den øgede efterspørgsel. For samfundet kan det betyde en mindre belastning med pesticider fra den konventionelle avl og en øget troværdighed for økologisk produktion.

Projektet MothStop er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Besøg projektets hjemmeside