Økologisk såsæd skal være af høj kvalitet

I projektet "SaaGodt" kigger man dels på bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme, dels på spiringskvaliteten af økologisk udsæd. Og selvom der er fremsat hypoteser om det, kan man ikke konkludere, at økologisk såsæd generelt har dårligere spiringsevne, siger projektleder Anders Borgen

Maskine til bekæmpelse af sygdomme på såsæd udviklet af FORCE Technology

Sædskifte, som er økologiske planteavleres vigtigste våben mod sygdomme, kommer til kort, når det gælder udsædsbårne sygdomme. Derfor stiller man i projektet SaaGodt skarpt på de sygdomme, der spredes via såsæden. Projektleder Anders Borgen, grundlægger og daglig leder af Agrologica, fortæller:

"I projektet har vi arbejdet med forskellige bekæmpelsesstrategier mod udsædsbårne sygdomme. Force Tecknologies, der er projektpartner, arbejder med SonoSteam, der en teknologi, som bygger på en kombination af ultralyd og damp, og som anvendes i bl.a. fødevare- og medicinalindustrien til overfladesterilisering. I projektet er der udviklet en anlæg med denne teknologi, som kan bruges til frø og udsæd, og det har vist sig effektivt overfor bl.a. stinkbrand. Nordic Seed A/S, der ligeledes er projektpartner, har udstyr, der bruger elektronstråler til behandling af frøene. I projektet afprøver vi og sammenligner disse behandlinger med bejdsning med forskellige medikamenter såsom eddike, saponin og algeudtræk som laminarin, der er kendt for at have svampehæmmende effekter. De stoffer og metoder har vi tidligere arbejdet overfladisk med i FØJO-projektet ORGSEED, men nu har vi mulighed for at teste dem i praksis, og forsøgene ser lovende ud".

Anders Borgen fortæller dog, at det har været svært at skaffe inficeret såsæd, da den metode, de fleste laboratorier i dag bruger til at teste frø for bladplet og stribesyge på byg, resulterer i, at mange frø testes falsk positive, dvs. frø, der klassificeres som syge, ikke er det. Derfor er man i projektet endt med kun at arbejde med stinkbrand i hvede samt med ris, som i udlandet har en række udsædsbårne sygdomme.

Pas godt på din såsæd – og brug det bedste
Den anden del af projektet handler om spiringsvitalitet af økologisk fremavlet såsæd. Der har været flere eksempler, der kunne tyde på, at økologisk såsæd havde ringere spiringsevne, en problemstilling, der har været kendt i mange år. Det er dog ikke noget, arbejdet i SaaGodt projektet kan bekræfte. Udbytteforsøgene har været ramt af både tekniske og vejrmæssige udfordringer, men de foreløbige resultater viser, at en høj kvalitet af udsæden er helt central:

I projektet er der lavet flere udbytteforsøg med samme sort i henholdsvis økologisk og konventionel byg og hvede,  som så er testet under økologiske og konventionelle betingelser. Resultaterne har dog ikke været entydige.

Anders Borgen fortæller: "Det, vi kan konkludere er, at man godt kan have såsæd, som lever op til kravene om spireevne, men som samtidig har lav spireenergi, og det giver sig udslag i udbyttet. Men man kan ikke sige, at økologisk såsæd generelt har lavere spireevne. Det er ikke, fordi det er økologisk, det spirer dårligere, det er fordi, det har været dyrket og især opbevaret under betingelser, der ikke er optimale. Så, lidt frækt kan man sige: Det er ikke økologiens skyld, hvis der er problemer med spireevnen, det er økologens skyld, dvs. den enkelte fremavler. Et andet aspekt er at meget tyder på, at man i økologisk landbrug skal bruge højkvalitetskorn til såsæd".

"Så man skal ikke sende alt det bedste til møllen", siger Anders Borgen og fortsætter:

"Det er ikke nok, at det lever op til certificeringskravene, for inden for det spektrum, kan der både være god og dårligt kvalitet, og det har en klar betydning, kan vi se. Men vi kan ikke konkludere, at økologisk såsæd generelt har dårligere spireevne".

Projektet SaaGodt løber næste år med.

Læs mere her

SaaGodt er en del af Organic RDD 3 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet. Læs mere om ICROFS på www.icrofs.dk


Artiklen blev også bragt i "Økologisk Landbrug" den 3. januar 2020.