Nyt ICROFS-projekt går i dybden med dyrkningsjorden i FNs jordår

ICROFS nye store forskningsprojekt Deep Frontier, finansieret af Villumfonden, falder helt i tråd med FNs målsætning om at sætte særligt fokus på den truede dyrkningsjord i 2015 - International Year of the Soil.

Grafik: FAO
FAO anslår, at en tredjedel af jordklodens dyrkningsjord er i fare for at blive udpint på grund af erosion, jordpakning (traktose), asfaltering, forsaltning, forsuring, nedbrydning af humusindholdet, udvaskning af næringsstoffer, forurening og andre processer forårsaget af ikke-bæredygtig praksis. Grafik: FAO

Hvis den globale udpining af jorden fortsætter, bliver det svært at dække verdens fødevarebehov i fremtiden, advarer FN, som har udnævnt 2015 til dyrkningsjordens år - Internatinal Year of the Soil.

FNs Fødevareorganisation FAO anslår, at en tredjedel af alle dyrkningsjord er i fare for at blive udpint på grund af erosion, jordpakning (traktose), asfaltering, forsaltning, forsuring, nedbrydning af humusindholdet, udvaskning af næringsstoffer, forurening og andre processer, som er forårsaget af ikke-bæredygtig praksis.

Der er brug for handling, men også for forskning og ny viden på området, og ICROFS nye 5-årige forskningsprojekt Deep Frontier (Challenging one last frontier: Understanding and improving deep rooting) harmonerer derfor i høj grad med det særlige FN-fokus på dyrkningsjorden i 2015.  

- Deep Frontier er et dansk forskningsprojekt af international betydning. Det er netop nu i opstartsfasen, og timingen kunne ikke være bedre, fordi FN netop nu forsøger at skabe ekstra opmærksomhed om, hvor vigtig dyrkningsjorden er, siger videnskabelig medarbejder i ICROFS Lizzie Melby Jespersen, der er administrativ koordinator for projektet. 

Forskerne i projektet undersøger først og fremmest, hvad der foregår i jorden under den øverste rodzone, fordi man i dag kun ved meget lidt om livet i de dybere jordlag. Desuden har projektet til formål at undersøge, om det er muligt at udnytte jordens næringsstoffer bedre ved hjælp af afgrøder med meget dybe rødder ned  til 5 m.

Forskerne ser også muligheder for måske at binde mere kulstof i de dybere jordlag, og det er håbet, at forskningsresultaterne kan være med til at fremme både klimatilpasning og biodiversiteten i jorden. Københavns og Aarhus Universiteter er partnere sammen med ICROFS, og Villumfonden finansierer projektet.  

- Der mangler i høj grad viden om, de processer, som foregår i jorden under pløjelaget og ned til fem meters dybde, og derfor er en del af projektet decideret grundforskning, fortæller Lizzie Melby Jespersen.

Dyrkningsjorden er truet

Hvis ødelæggelsen af dyrkningsjorden på globalt plan ikke bliver stoppet, vil hver indbygger på kloden i 2050 kun have en fjerdedel af den jord til rådighed, der var i 1960, vurderer FAO.

- Sund jord er afgørende for den globale fødevareproduktion, men vi er slet ikke tilstrækkeligt opmærksomme på denne tavse allierede, sagde FAO’s generaldirektør José Graziano da Silva, da han i begyndelsen af december indstiftede Verdens Jorddag (Soil Day), som fremover skal markeres den 5. december.

- I dag er mere end 805 millioner mennesker ramt af sult og underernæring. Befolkningstilvæksten vil kræve, at fødevareproduktionen stiger med omkring 60 procent, og da en stor del den produktion afhænger af jord, er det let at forstå, hvor vigtigt det er at holde selve jorden sund og produktiv, tilføjede da Silva.

Sund jord er ikke alene grundlaget for produktion af fødevarer, brændstof, fibre og medicinske produkter, men er også afgørende for økosystemerne og spiller en central rolle i kulstofkredsløbet, lagring og filtrering af vand og jordens modstandsdygtighed over for oversvømmelser og tørke.

Og da det kan tage op til 1.000 år at danne en centimeter jord, haster det med at få sat en stopper for udpiningen, fastslog FAO-direktøren da Silva, og det er både billigere og enklere at forebygge udpiningen end at genoprette skaderne, når de først er sket.

Mikrolivet – en alliancepartner
I jordåret vil FN også forsøge at skabe mere opmærksomhed om den righoldige fauna, som findes under jordoverfladen: Mindst en fjerdedel af verdens biodiversitet findes under jorden, og de jordlevende organismer har stor betydning for processerne i jorden. Det gælder f.eks. regnorm, men også den kæmpestore mængde af jordlevende mikro-organismer som bakterier og svampe.

Mikrolivet i jorden er afgørende for næringsstofkredsløbet og hjælper planterne med at optage næringsstofferne. Ved at passe bedre på mikrolivet kan vi øge jordens evne til at binde kulstof og bremse ørkendannelse.

ICROFS har flere jordprojekter 

ICROFS koordinerer allerede nu en række forskningsprojekter - ud over Deep Frontier - som sigter mod at forbedre dyrkningsjordens kvalitet på forskellige måder. I Danmark drejer det sig især om følgende:  

  • RoCo - om rødder og kompost
  • EcoServe - om forbedring af jordens humusindhold (øget kulstofbinding)
  • HighCrop - om øget kulstofbinding og omsætning af C og N i jorden. 
  • RowCrop -  opfølgning af HighCrop om samme 

Deep Frontier

International Soil Year, 2015