Hele værktøjskassen skal tages i brug for at få flere tilgængelige næringsstoffer

Nyligt afsluttet projekt har vist muligheder for optimering af næringsstofforsyningen på økologiske brug, men ser et stort behov for at bringe restprodukter i spil.

Organic RDD-3 projektet ”NutHy - Højere økologiske udbytter med flere tilgængelige næringsstoffer” har sat fokus på at øge udbytter og ressourceeffektivitet i økologisk planteproduktion via målrettet og helhedsorienteret optimering af næringsstofforsyningen. Arbejdet med næringsstofforsyning er baseret på en grundpræmis om, at der ved justeringer i alle kædens led kan opnås en stor samlet forbedring. Det er med andre ord hele værktøjskassen, der skal tages i brug af for sikre en optimal næringsstofforsyning. 

Næringsstofmangel

Et første skridt er at være bevidst om næringsstofstatus i både jord og planter. Vi bad økologiske planteavlskonsulenter om at rangordne barrierer og udbyttebegrænsende faktorer. Mangel på kvælstof kom ind på en førsteplads før ”øvrige næringsstoffer”, som blev efterfulgt af ukrudt og kvalitet af arbejdet. Markforsøg har bekræftet, at kvælstof er den primære begrænsende faktor, men samtidig skal man også være opmærksom på både fosfor, svovl og kalium. I det hele taget er der brug for fokus på tilgængeligheden af de enkelte næringsstoffer og et generelt fokus på jordens frugtbarhed.  

Nye muligheder med efterafgrøder

Efterafgrøder er vigtige i værktøjskassen. Vi fandt en ganske stor kvælstofeftervirkning efter rødkløver. Selv i år hvor efterafgrøden ikke synede af meget over jorden, kunne bidraget fra rødderne sikre eftervirkningen. Andre efterafgrøder som lupin og boghvede har vist evne til at mobilisere fosfor, mens korsblomstrede afgrøder er gode til at fastholde svovl. Efterafgrødeblandinger giver derfor god mening, da et passende forhold mellem bælgplanter, græsser, korsblomstrede og andre urter samlet set kan fastholde forskellige næringsstoffer og en sikre en tilsvarende frigivelse efter nedmuldning.

Biogas og næringsstoffer

Efterafgrøder kan med fordel høstes i efteråret og anvendes i et biogasanlæg. Ud over energiproduktion viste projektet, at bioforgasning øger næringsstoftilgængeligheden samtidig med, at det giver mulighed for at flytte næringsstoffer rundt i sædskiftet. Biogasanlæg giver mulighed for optimering af næringsstofstrømme f.eks. ved kombination af input, som bliver til afgasset materiale med et balanceret næringsstofindhold i forhold til planternes behov. Det gælder også planternes svovlforsyning, da anlæggets svovlfilter kan anvendes direkte i marken eller ved iblanding i det afgassede materiale umiddelbart før udbringning.

Lovgivning kan være en hæmsko for brug af alternative kilder

Med en målsætning om markant forøgelse af det økologiske areal, kan næringsstofforsyningen ikke alene sikres vha. efterafgrøder og biogasanlæg. Der er også brug for ekstern recirkulering af restprodukter til økologisk jordbrug. NutHy har arbejdet med tre eksempler på restprodukter (halmaske, Fertigro og fiskeensilage), som er egnede og findes i forholdsvis store mængder. Vi har i samarbejde med Landbrugsstyrelsen diskuteret godkendelse, og det har vist sig udfordrende at få godkendt produkter af juridiske årsager, som har tråde til EU-lovgivning. Vi anbefaler, at arbejdet fortsættes, da ændringer på denne front vil være til stor gavn for økologisk jordbrug.

Nye koncepter for rådgivning og formidling

Det sidste ben i projektet var at sætte fokus på, hvordan forskningen bedst implementeres i praksis. Vi har gennemført ”Rådgiverskoler” for konsulenter og ”deres” landmænd, og afviklet workshops, hvor forskere, rådgivere og landmænd er bragt sammen for at udfordre hinanden fagligt. Der er mange lag i at forklare, hvorfor viden ikke altid er fuldt ud implementeret. Men væsentlige elementer er hensyntagen til den enkelte landmands situation og værktøjer til facilitering af dialogen. Det har været rigtig givtigt for projektets forskere at komme tæt på den enkelte landmand og bedrift. 

NutHy er en del af Organic RDD 3-programmet, som koordineres af ICROFS og har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.