Det grønne guld - fra forskning til praksis

For nylig blev Danmarks første gårdanlæg til bioraffinering af græs indviet på Ausumgaard. Blandt de fremmødte gæster var fødevareminister Mogens Jensen, og i sin åbningstale lagde han bl.a. vægt på, at græs er ét af de bæredygtige, lokalt producerede alternative proteinkilder, som skal være med til at nedbringe mængderne af importeret soja - men hvordan startede det grønne eventyr egentlig?

22.09.2020 | Christine Dilling

Erik Fog, SEGES, fremviser her "det grønne guld" (græsprotein) i forbindelse med indvielsen på Ausumgaard

"Forskning skaber det grundlag, som de kommercielle kræfter kan agere på – men forskningen i sig selv skaber ikke gennembruddet for en ny teknologi”.

"Det er stærkt, at vi har forsknings- og udviklingsmiljøer, der kan arbejde sammen og gøre forskning til et praktisk projekt" sagde Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer, der også var tilstede ved indvielsen af græsproteinanlægget på Ausumgaard. Og netop samarbejde var et af de ord, som gik igen i alle åbningstalerne. Bag projektet står Vestjyllands AndelAusumgaardSEGES og R&D Engineering & Automation, som har til formål at udvikle et anlægskoncept for lokalt danskproduceret græsprotein som alternativ til importeret sojaprotein og dermed bidrage til et mere miljø- og klimavenligt landbrug.  

Hvordan startede det hele?

Landskonsulent Erik Fog fra SEGES, som er en af partnerne i det nye anlæg, fortæller, at der er en pulje af projekter involveret i den forskning, der danner grundlag for projektet på Ausumgaard, der har fokus på økologisk græsprotein.  

Det første spadestik blev taget i 2014 med Organic RDD projektet OrganoFinery, der beskæftigede sig med bioraffinering af grøntafgrøder til proteinfoder testet på høns. Sideløbende kørte projektet MultiPlant, der fokuserede på potentialet i flerårige højværdiafgrøder til lokalt produceret økologisk proteinfoder. Senere fulgte projektet SuperGrassPork, der undersøgte og testede, om grise ville æde og vokse på økologisk græsproteinfoder. De tre projekter blev givet fra økologipuljen Organic RDD, der er finansieret af GUDP og koordineres af ICROFS. Yderligere ti andre GUDP-finansierede projekter har spillet en stor rolle for gennembruddet og udviklingen inden for Grøn bioraffinering.

Erik Fog tilføjer, at vi skal helt tilbage til ca. 2011, hvor Mette Lübeck fra Aalborg Universitet og Pauli Kiel fra virksomheden Biotest fandt på ideen om, at syrne græssaften og på den måde udvinde proteinet – en ide de dokumenterede i projektet, BIOREF. I 2012 fik Erik Fog kontakt til de to forskere, og sammen tog de initiativ til at gå videre med forskningen med et økologisk sigte og søgte midler hos GUDP/ICROFS.  

Græsprotein i stor skala

De første erfaringer med udvinding af græsprotein i stor skala blev gjort i 2016 på et test-anlæg på Nybro Tørreri, der har stor erfaring i at håndtere græsprodukter til tørring og kunne skaffe store mængder økologisk kløvergræs fra Sønderhøjgaard. Det stort anlagte eksperiment kom i stand i et godt samarbejde mellem Aarhus og Aalborg Universitet gennem projekterne BioValue og OrganoFinery og blev grundlaget for flere fodringsforsøg. Man havde nu vist, at processen kunne skaleres op, og at proteinkoncentratet fungerede godt i æglægningsfoder (OrganoFinery) mens græsfibrene i presseresten kunne erstatte græsensilage til malkekøer (BioValue). ”Vi fik verificeret, at det kunne lade sig gøre – et meget afgørende skridt, men vi manglede at teste slagtesvinene, som jo udgør en stor del af afsætningen”, fortæller Erik Fog og dette lagde kimen til projektet ”SuperGrassPork”, som også Vestjyllands Andel valgte at gå ind i.

Som en del af projektet SuperGrassPork kørte en vigtig teknisk forskningsudvikling, som bl.a. undersøgte forhold omkring, hvor hurtigt man skal behandle græsset efter, at det er slået - og hvor længe mælkesyrefermenteret græskoncentrat kan holde sig. ”Der er rigtig mange faktorer, som er blevet undersøgt i de projekter”, fortæller Erik Fog og tilføjer ”det er ret fantastisk, hvordan de forskellige involverede parter stikker hovederne sammen, og i fællesskab får trukket det her fremad”.

Når forskning og praksis går hånd i hånd  

Erik Fog fortæller, at forskningen er afgørende for, at vi er kommet så langt med græsproteinet: "Et meget tydeligt eksempel er, fordringsforsøget med grise i SuperGrassPork. Da det stod klart, at grisene voksede lige så godt på græsprotein som på sojaprotein, og at det heller ikke ændrede kødkvaliteten, fik det afgørende betydning for, at Vestjyllands Andel gik videre med det næste projekt, der nu har etableret græsproteinanlægget på Ausumgaard".

Vestjyllands Andels direktør, Steen Bitsch, siger, at det er vigtigt at tage det lange lys på: "Vi ved ikke, hvilken fremtid vi ser ind i i forhold til sojaimport fra Kina, så det er vigtigt, at vi kan forsyne os selv. Business casen skal selvfølgelig hænge sammen, men selv om det er svært at se det økonomiske incitament lige nu, er det vores pligt at tage del i projektet. Samtidig bliver jeg ofte kontaktet af mange unge, som kigger i landbrugets retning - vi skal også formå at tiltrække de unge med nye bæredygtige initiativer". 

Eventyret er kun lige begyndt

Det grønne eventyr er kun lige begyndt selv om teknikken er gammel. Erik Fog fortæller, at der findes et anlæg på Falster, som blev anvendt for 20-30 år siden. Anlægget lavede lucernekoncentrat på samme måde, som vi gør i dag. Men hvorfor stoppede man med at bruge det? Og hvorfor går vi videre med det nu? Erik Fog mener, at forklaringen skal findes i den økonomiske udvikling og siden hen i den rivende økologiske udvikling; "Økologisk soja-protein er meget dyrt, dobbelt så dyrt, som konventionel soja, og derfor er der nu et stort økonomisk incitament for økologerne til at finde alternativer. Græsproteinprisen er endnu for høj i forhold til den konventionelle soja-pris, så det kræver mere udvikling, før det også kan bruges konventionelt - der skal f.eks. udvindes andre værdiskabende produkter af reststrømmene. Selve proteinkoncentratet udgør ca. 3 pct. af den samlede græsvægt, der er kørt ind i bioraffineringsanlægget – så det er enormt vigtigt, at der også bliver skabt værdi af resten" (fx fibre og brunsaft). 

Ausumgaard-anlægget har en meget enkel løsning på udnyttelse af reststrømmene, idet man putter det hele i et biogasanlæg. Men der forskes også i andre muligheder; f.eks. at udnytte fibrene til tekstiler, udvinde mælkesyre fra restsaften eller udnytte sukkerindholdet i brunsaften som et fermenteringsgrundlag for nye processer alt efter procesteknikken. 

Uffe Jørgensen, centerleder ved CBIO, AU (Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum) fortæller, at en meget væsentlig værdiskabelse er græs- og kløverdyrkningens meget positive indflydelse på landbrugets effekter på klima og miljø. "I forhold til dyrkning af korn, raps eller majs halveres nitratudvaskningen ved græsdyrkning. Pesticidforbruget i konventionel græsdyrkning er 40 gange mindre end gennemsnittet for andre konventionelle afgrøder. Emissionen af drivhusgasser reduceres tilsvarende med 0,5-3,5 tons Co2/ha/år. Sammen med de spændende nye produktmuligheder har vi en fuld bankoplade, som Mogens Jensen kaldte det i sin åbningstale". 

Grøn snack

Græsprotein som fødevarer?

Den store vigtige uudforskede del i projektet er, når græsprotein skal raffineres videre til fødevarekvalitet, siger Erik Fog. Et nyt forskningsprojekt, InnoGrass, er allerede i gang. Projektet afprøver, om græsproteinet kan bruges som menneskeføde i f.eks. plantefars. Projektet vil bane vejen for, at der kan indsendes en anmodning til EFSA om at få fødevaregodkendt græsprotein. De deltagende virksomheder i projektet produktudvikler på snackprodukter, læskedrikke og kødalternativer med græsprotein. Firmaerne Naturli´ Foods og Greenfield Innovation skal fx teste, hvordan græsprotein fungerer som tilsætning til plantefars og snackbarer. 


Læs mere om græsprotein som fødevare: 


Fødevareminister Mogens Jensen klippede fredag den 4. september 2020 snoren for det første kommercielle fuldskalaanlæg til bioraffinering af græs på Ausumgaard ved Holstebro. Anlægget er etableret som led i projektet, TailorGrass, som GUDP har støttet med 14. mio. kr. 

Jordbrug og fødevarer